Pave Gregor 1.: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Baggrund: Typo, replaced: [[File: → [[Fil:
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ
Linje 7:
 
== Baggrund ==
Gregor 1. arvede store ejendomme efter sin far, [[senator]] Gordianus, både på [[Sicilien]] og centralt i Rom på Celio-højen, et af Roms fornemme [[villa]]strøg lige overfor [[Palatinerhøjen]]. <ref>[https://books.google.no/books?id=GnZJkAzO2SsC&pg=PA109&lpg=PA109&dq=monte+celio+gregory+pope&source=bl&ots=4ftYvQO0Ie&sig=PFo6E6poKH4TZEppm0tZg4C_xp8&hl=en&sa=X&ved=0CEQQ6AEwCGoVChMI_6WgoaX9xgIVRdgsCh3YHAcy#v=onepage&q=monte%20celio%20gregory%20pope&f=false Rome, Venice, Florence - Dana Facaros, Michael Pauls - Google Books<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Han grundlagde på sine sicilianske ejendomme seks [[Kloster|klostre]], mens hans hjem på Celio-højen blev ombygget til et kloster (viet til Skt. Andreas), som han selv søgte tilflugt i fra [[574]]. <ref>"His Sicilian estates were given up to found six monasteries there, and his home on the Caelian Hill was converted into another under the patronage of St. Andrew," hentet fra: http://www.newadvent.org/cathen/06780a.htm</ref> Hans mor Silvia blev senere [[helgen]]kåret; ligeledes hans to fastre Trasilla og Emiliana. Gregor var tipoldesøn af [[pave Felix 3.]], der sagdes at have vist sig for sin efterkommer Trasilla og bedt hende til himlen, før hun døde [[juleaften]]. <ref>"After many years in the service of God, St. Felix III, an ancestor, appeared to Trasilla and bade her enter her abode of glory. On the eve of Christmas she died," http://www.newadvent.org/cathen/15026a.htm</ref>
 
Gregor havde studeret [[jura]] og blev omkring [[573]] udnævnt af kejseren til bypræfekt i Rom. Livet i klostret beskrev han som sine lykkeligste år; men i 578 sendte [[pave Pelagius 2.]] ham i stedet til Konstantinopel som [[nuntius]] ved det kejserlige [[hof]] i syv år. Da han omsider vendte hjem til Rom, blev han rådgiver for pave Pelagius, der var søn af en [[goter]], og valgt og indviet uden godkendelse fra kejseren. <ref>"Pelagius 2, pave 579–90, sønn av en goter. Han ble valgt og viet uten keiserens godkjennelse", hentet fra: https://snl.no/Pelagius_2</ref> I den tid var Rom hjemsøgt både af truslen om en [[langobardisk]] invasion, af sult og [[pest]]epidemier; og Pelagius 2. døde som så mange andre, da der igen udbrød pest i byen i 590. I september blev Gregor valgt til hans efterfølger og angiveligt indsat mod sin vilje - det sagdes ofte om de tidlige kirkefædre for at styrke troen på deres fromhed og egnethed. <ref>Kristin B. Johansen: ''Maria Magdalena'' (s. 182-3), forlaget Aschehoug, Oslo 2014, ISBN 978-82-03-29461-7</ref>
Linje 15:
 
== Teolog ==
I sin bog om [[Jobs Bog]] skrev Gregor en liste over de [[syv dødssynder]]. (Listen blev senere modificeret, og var inspireret av tidligere skrifter af [[Evagrius Ponticus]] og [[Johannes Cassianus]].) <ref>"In his ad 590 book, ''Morals on the Book of Job'', Gregor gave his shortlist for the deadliest sins...he refined previous efforts of the monks Evagrius Ponticus and John Cassian," hentet fra: https://books.google.no/books?id=OCifBAAAQBAJ&pg=PT6&lpg=PT6&dq=pope+gregory+1.+job+book+sins&source=bl&ots=ZiHwQK9HGT&sig=zsmXQN7OLrw4FGmMZBtzv7jh174&hl=en&sa=X&ved=0CEgQ6AEwCGoVChMIi53v4rj9xgIVho8sCh1xbAIN#v=onepage&q=pope%20gregory%201.%20job%20book%20sins&f=false</ref> Gregor 1. fik gennemslag for indføring af [[cølibat]] for hele gejstligheden. Ved [[ordination]] af [[præst]]er måtte de love at afstå fra alt samvær med kvinder. <ref>Kristin B. Johansen: ''Maria Magdalena'' (s. 183)</ref> Han var meget streng mod klostre, hvor munkene åbenlyst tog sig af børn, de havde fået. Det sagdes, at Gregor senere blev klar over, at hans forbud var skyld i mange børns død, efter at deres gejstlige fædre blev tvunget til at forstøde dem. Ifølge et brev fra biskop Huldric til [[pave Nikolaus 1.]], havde Gregor fået sine tjenere til at tømme en fiskedam. På bunden fandt man angiveligt [[skelet]]ter efter 6.000 børn, druknet eller på andet vis dræbt. <ref name=autogeneret1>[http://www.katolsk.no/biografier/historisk/gregor1 Den hellige pave Gregor I den Store (~540-604) — Den katolske kirke<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Han udgav en bog om italienske helgener og [[relikvie]]kult, som lagde grundlaget for [[middelalder]]ens folkefromhed med helgener, [[engle]] og relikvier. Hans udlægninger om de dødes [[sjæl]]e lagde grundlaget for senere teologiske udlægninger om [[skærsilden]]. 21. september 591 holdt han en [[prædiken]], kendt som "[[homilie]] 33", i San Clemente-kirken i Rom. Her skabte han et nyt billede af [[Maria Magdalene]] som [[skøge]] og synder, idet han påstod, at Jesu [[discipel]] Maria fra Magdala ([[Markusevangeliet]] kap. 16:9) var den samme kvinde som [[Lazarus]]' søster Maria fra [[Betania]] og den navnløse kvinde, der vasker Jesu fødder ved banketten hos Simon [[Farisæere|Farisæeren]] ([[Lukasevangeliet]] kap. 7:37-50). Uden noget bibelsk belæg slog Gregor tre forskellige kvinder sammen til én skikkelse. <ref>"Gregory collapsed into one individual the identities of three distinct women described in the gospels," citeret fra: https://books.google.no/books?id=tAxSQ7O4WogC&pg=PA32&lpg=PA32&dq=san+clemente+rome+pope+gregory+mary+magdale&source=bl&ots=FkbAjshN_0&sig=MFcCLyd-yorPMcFb-cyBmwLYWvw&hl=en&sa=X&ved=0CB8Q6AEwAGoVChMI_LPmoa79xgIVywUsCh1fSgCw#v=onepage&q&f=false (s. 32-3)</ref>
 
== Gregor 1., duen og Engelsborg ==
En [[due]] er Gregors særlige [[emblem]], baseret på to historier. Da han først blev valgt til pave, fortæller [[legende]]n, at han gemte sig i en vintønde og senere i en [[grotte]], men hele tiden blev røbet af et himmelsk lys. En hvid due fløj foran dem, der ledte efter ham, og røbede hans gemmested. <ref>http: name=autogeneret1 //www.katolsk.no/biografier/historisk/gregor1</ref> En anden legende beretter, at da Gregor dikterede sine homilier om [[Ezekiels Bog|Ezekiel]], blev et slør trukket mellem ham og hans sekretær. Da paven forholdt sig tavs, skar tjeneren et hul i sløret og kiggede ind til Gregor, som viste sig at have en due siddende på sit hoved. Duen holdt sit næb mellem Gregors læber. Når duen trak næbbet tilbage, talte paven, og sekretæren skrev efter hans diktat; men når han tav, kiggede tjeneren ind igen og så duen sidde med næbbet mellem hans læber. <ref>"A dove is his special emblem, in allusion to the well-known story recorded by Peter the Deacon (Vita, xxviii)," hentet fra: http://nobility.org/2012/09/03/gregory-the-great/</ref>
 
Da Gregor var nyindsat pave, hærgede pesten voldsomt, og dødsfaldene ville ingen ende tage. Gregor prædikede anger og omvendelse, og ledede folket i optog med bøn og sang. Legenden fortæller, at da optoget krydsede en bro over [[Tiberen]], så de [[ærkeenglen Mikael]] stå over kejser [[Hadrian]]s [[mausoleum]] og stikke sit flamme[[sværd]] i skeden som tegn på, at pesten var overstået. Hadrians mausoleum blev derefter kaldt ''Castel d'angelo'' - [[Engelsborg (Rom)|Engelsborg]]. <ref>http: name=autogeneret1 //www.katolsk.no/biografier/historisk/gregor1</ref>
 
== Gregor i Peterskirken ==
Efter sin død blev han bragt til [[Peterskirken]], hvor hans relikvier blev flyttet rundt på flere gange. [[Beda den Ærværdige]] oplyser, at Gregor på sin gravsten blev benævnt ''consul Dei'' - [[Gud]]s [[konsul]]. <ref>[http://nobility.org/2012/09/03/gregory-the-great/ September 3 - All the principles of Catholicism can be found in his life - Nobility and Analogous Traditional Elites<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
==Henvisninger ==