Bokseropstanden: Forskelle mellem versioner

19 bytes fjernet ,  for 6 år siden
m
m (→‎Opstanden: småret)
m (→‎Fredsaftalen: Korrektur)
== Opstanden ==
 
Ved hoffet fandt bokserne ivrige fortalere blandt [[Manchu-dynastiet|manchu]]<nowiki/>prinserne, særlig den reaktionære prins Tuan, og de kejserlige tropper fik ordre til ikke at skyde på dem. Imidlertid øgedes uroen stadig, og juni 1900 indså gesandterne i [[Peking]], at de måtte hidkalde forstærkningstropper til værn mod et muligt overfald. Samme måned brød opstanden løs med mord og plyndringer af europæere alle vegne. Den [[20. juni]] myrdedes den tyske gesandt, [[baron]] [[KlemensClemens von Ketteler]], på vej til [[Tsung-li-jamen]], og de europæiske legationer belejredes ikke blot af boksere, men også af kejserlige tropper, i det de europæiske magters beskydning af [[Taku-forterne]] gav enkekejserinden påskud til at gå med til kravet om europæernes fordrivelse. Der imod var mange kinesiske embedsmænd mod bokseropstanden, således [[Yuan Shikai]], [[guvernør]] i Shandong, hvor han på trods af regeringen lod alle de boksere, han kunne få fat i, hænge eller nedhugge.
 
== Nedkæmpelsen ==
# Qing-imperiet fik forbud mod at indkøbe krigsmateriel i 2 år;
# De sejrende magter fik ret til at permanent placere tropper i [[legationskvarteret]] og på ulige pladser omkring [[Peking]] og [[Tianjin]];
# Suspension af de kejserligakejserlige examinaeksaminer i de provinser, som havde støttet oprøret;
# Qing-imperiet pålagdes at sende en særskilt ambassadør (prins Tsjun) til [[Berlin]] for at undskylde over for [[Vilhelm 2. af Tyskland|den tyske kejser]] mordet på den tyske gesandt [[Clemens von Ketteler|Klemens von Ketteler]].
 
== Eksterne henvisninger ==