Bruger:Nis Hoff/Kladde7: Forskelle mellem versioner

Historikere har beskrevet forfølgelsen som en fejlslået forsøg på at fange de retirerende osmanniske styrker.<ref>Woodward 2006 p. 122</ref><ref>Paget 1994 Vol. 5 pp. 258–9</ref> At det 21. korps fremrykning fra Gaza og det beredne ørkenkorps fremrykning fra Tel skulle danne to kæber, som skulle afskære og erobre de retirerende osmanniske arméer.<ref>Grainger 2006 pp. 151–2</ref> I denne periode var der nogle heste, som kun blev fik vand nok en gang på fire dage, hvilket havde alvorlige konsekvenser for deres tilstand. Så kun seks af de 11 brigader i det beredne ørkenkorps var til rådighed ved forfølgelsen, og de havde manglet vand siden de forlod Khalasa/Asluj/Easni den 30.-31. oktober, så deres heste var langfra i topform. De brigader, som ikke var klar til kamp, blev til et reservekorps og sendt tilbage til områder, hvor der var vand og foder til rådighed. Da de var klar igen, var de til rådighed som forstærkninger, da der var knaphed på vand i det sparsomt befolkede område nord for Hareira og Sharia, hvor der kun var nogle få meget dybe brønde, som ikke gav meget vand. Yildirim armégruppens taktik tog hensyn til de geografiske forhold. De vidste, at hvis ekspeditionsstyrken blev forsinket i mere end 48 timer uden vand måtte forfølgelsen indstilles af den grund, så der blev etableret stærke bagtropper, så deres infanteri kunne trække sig tilbage et godt stykke foran det langsommere britiske infanteri. Ekspeditionsstyrkens styrker holdt ud på trods af de lange marcher med sparsomt foder og vand og angreb uophørligt de osmanniske styrker.<ref>Veterinary History pp. 204–5</ref><ref>Powles 1922 pp. 133–4</ref>

 

Den voldsomme ændring af krigsførelsen med indførelsen af maskingeværet blev demonstreret den 8. november, hvor det ikke var det osmanniske artilleri der greb ind i den beredne Anzac divisions fremrykning, men derimod maskingeværer der forhindrede den i at bryde igennem og angribe kolonnerne.<ref name="Falls117"/> Den 8. november viste også værdien af sværd ved beredne angreb, direkte under angrebet ved Huj og indirekte da de sværdløse ryttere fra den lette beredne australske brigade blev "tvunget til at foretage afsiddede angreb" i stedet for at angribe store osmanniske kolonner på tilbagetog. Inden Allenby ankom havde den britiske hærledelse "overvejet at inddrage sværdene fra Yeomanry regimenterne for at lette byrden på deres heste, da der ikke var stor sandsynlighed for at de blanke våben nogensinde ville blive anvendt.<ref>Falls 1930 Vol. 2 p. 123</ref>