Nekromantik: Forskelle mellem versioner

'''Nekromantik''' af [[græsk (sprog)|græsk]] ''νεκρός'' (''nekrós''), "[[død]]", og μαντεία (''manteía''), på engelsk: ''divination'', dansk "[[spådom]]". Nekromantik kan oversættes til "spådom fremsagt af døde". Dette kan ske ved påkaldelse af den afdødes [[ånd]], eller ved [[clairvoyant]] brug af [[knogle (anatomi)|knogle]]r og andre [[lig]]dele.

Med tidligere tiders primitive metoder for at undersøge, om en person virkelig var død, har det ikke været så ualmindeligt, at folk blev vækket til live fra en tilstand i [[koma (bevidstløshed)|koma]]. I [[folkevise]]n hører vi om [[Valdemar Sejr]]s ægtefælle, [[dronning Dagmar]], der døde i [[barsel]] i 1212. Den fortvivlede enkemand tryglede de tilstedeværende om at forenes i en [[bøn]] for at kalde Dagmar til live igen. Det lykkedes, men i [[folketro]]en er de døde ikke glade for at blive genoplivet, og det var dronningen heller ikke.