Amalienborg Plads: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Frederik V statue in Amalienborg Palace Copenhagen 2014 01.jpg|thumb|Frederik 5. statue på Amalienborg Plads]]

 

 

Hammershøis arkitekturbilleder er som regel menneskeforladte ligesom dette.<ref name=":2">{{cite web|url=http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/vilhelm-hammershoei-amalienborg-plads/|title=Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Amalienborg Plads 1896|publisher=[[SMK]]|accessdate=26 Maj 2016}}</ref> Fra anden salen i Levetzaus Palæ, nu [[Christian 8.s Palæ]],<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18</ref> har Hammershøi malet udsigten mod [[Jacques-François-Joseph Saly]]s [[Frederik V (rytterstatue)|rytterstatue]] af [[Frederik 5.]] og [[Schacks Palæ|Christian 9.s Palæ]]. Maleriet har et tåget sløret skær.<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 15</ref> "I sin elegance og tilsyneladende forladthed rummer Hammmerhøis ''Amalienborg Plads'' nationens historie, dens kulturelle aspirationer, dens nedtur og dens genopbygning."<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 16</ref> Det er ikke det moderne storbyliv og de nye bygninger Hammershøi maler, men derimod det gamle 1700-tallets klassiske København med dens monumentale palæarkitektur.<ref>Kasper Monrad, ''Hammershøi og Europa'', 2012, ISBN 978 87 920 23 56 8, side 182</ref> Det er en død plads, der alene henviser til fortiden og de døde helte; bygmesteren Nicolai Eigtved (1701-1754) og billedhuggeren Saly. Med maleriet indførte Hammerhøi igen det arkitektoniske motiv, som dyrkedes i [[den danske guldalder]].<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18</ref>