Elm: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Kosmetiske ændringer |
Honymand (diskussion | bidrag) Nyt afsnit: Elm i Danmark |
||
Linje 17:
Slægten '''Elm (''Ulmus'')''' er udbredt med 20-40 arter i de tempererede egne af den [[nordlige halvkugle]] dog med nogle få arter i [[Sydøstasien]]. Det er løvfældende træer eller grove buske med variabel kroneform. Barken er grå, brun eller olivenfarvet over i rødligt gylden eller orangefarvet. Med tiden bliver barken dybt furet eller opdelt i grove plader. Grenene er tornløse og kraftige, af og til også med korkvinger. Skuddene er hårløse til dunhårede. Bladene er ovale til ægformede eller elliptiske med savtakket eller dobbelt savtakket rand. Blomstringen foregår før løvspring (eller sent på efteråret) fra 2-årige skud. Blomsterne er samlet i bundter, aks eller halvskærme. De enkelte blomster er uregelmæssige, uanselige, men med mange støvdragere. Frugterne (”manna”) er flade, ofte vingede nødder.
{|
Linje 28:
<br />
== Elm i Danmark ==
2 arter af Elm er hjemmehørende i Danmark, [[Skov-Elm]] (''Ulmus glabra'') og [[Småbladet Elm]] (''Ulmus minor''), mens en 3. art - [[Skærm-Elm]] (''Ulmus laevis'') - i Danmark er meget sjælden i [[løvskov]] og skovsumpe i det østlige [[Lolland]] og vestlige [[Falster]]. Elm invandrede først i Danmark lang tid efter istidens afslutning ca. 7.000 f.kr. ved starten af den [[Atlantisk tid|den atlantiske varmetid]] hvor klimaet var varmere end i dag. Nu invandrede de store løvtræer som [[Skov-Elm]], [[Eg]] og [[Almindelig Ask|Ask]] og Danmark blev dækket af [[klimaks-urskov]] fra kyst til kyst, en tæt mørk skov med ringe vegetation i skovbunden. Ca. 3.000 f.Kr. kan man i pollendiagrammer se et kraftigt fald i kurverne for især elm, men også for [[eg]] og [[lind]] - dette kaldes for [[elmefaldet]]. Årsagen til elmefaldet er omstridt. Johannes Iversen, den danske geolog og botaniker som navngav fænomenet i 1941 betragtede elmefaldet som repræsenterende overgangen mellem landbrug og jægerstenalder og blev forårsaget af at de første landmænd rydede skov bort som hovedsageligt bestod af elm på de bedste og de mest passende avlsmarker.<ref>Europæiske kulturlandskaber - Hvordan mennesket har formet Europas natur , Urban Emauelsson., 2009.s. 76-77</ref>, mens andre har peget på at årsagerne kunne være massiv [[Stævningsskov|stævnning]] af elm, klimaforandringer, [[elmesyge]]n mm.
Alle planter af Elme-familien angribes af [[elmesyge]] forårsaget af svampen ''[[Ophiostoma ulmi]]'', hvis sporer spredes til raske træer af elmebarkbiller (slægten [[Scolytus|''Scolytus'']]).
Elmesygen (i nyere tid) bredte sig i i Europa i 1920'erne<ref>Clouston, B., Stansfield, K., eds., ''After the Elm'' (London, 1979)</ref> omend dette udbrud var relativt mildt og stort set var overstået i 1940'erne. Sygdommen blev isoleret og identificeret i [[Holland]] i 1921.<ref>{{cite book |first1=Francis W. |last1=Holmes |first2=H.M. |last2=Heybroek |title=Dutch elm disease: the early papers : selected works of seven Dutch women phytopathologists |url=http://books.google.com/books?id=6fcgGd_KjjQC |year=1990 |publisher=APS Press |isbn=978-0-89054-110-4 }}</ref>. Fra 1970 optræder en ny, kraftigere form af elmesyge så store gamle elmetræer nu er sjældne, mens der dog stadig kommer nye træer til.
{{søsterlinks
|commons=Ulmus
|species=Ulmus
}}
== Kilder ==
<references/>
{{Autoritetsdata}}
| |||