Merete Pryds Helle: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Leondz (diskussion | bidrag) skilt i 2014 |
|||
Linje 27:
Efter opvæksten i Charlottenlund med søsteren [[Jannie Helle]], studerede Merete Pryds Helle fra 1988 til 1990 på [[Forfatterskolen]], hvorefter hun i 1994 færdiggjorde en bachelor i [[litteraturvidenskab]] fra [[Københavns Universitet]], med specialisering i litteratur fra [[renæssancen]] og [[middelalderen]]<ref name=foredrag>[http://www.forfatterforedrag.dk/flx/foredragsholdere/merete-pryds-helle-foredrag-eget-forfatterskab/?gclid=COmf39nc9LUCFaR3cAodGw0A4g Merete Pryds Helle på Forfatterforedrag.dk, inkl. interview om Kære Mai.]</ref>.
Merete Pryds Helle var gift med digteren [[Morten Søndergaard|Morten]] fra 1989 til 2016. Sammen med
Merete Pryds Helle har deltaget i kurser i nærorientalsk [[arkæologi]] på [[Københavns Universitet]], samt i en udgravning ved Shkarat Msaied i [[Jordan]]. Oplevelsen dannede udgangspunktet for romanen ''Hej Menneske''<ref name=msaied>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/339844:Kultur--Naar-arkaeologi-og-litteratur-moeder-hinanden Anmeldelse af ''Hej Menneske'' i Kristelig Dagblad.]</ref>.
Linje 34:
Hun debuterede i 1990 med novellesamlingen ''Imod en anden ro'', som hun skrev mens hun gik på Forfatterskolen. Hendes gennembrud kom i 2000 med romanen ''Fiske i livets flod''<ref name=litteraturside>[http://www.litteratursiden.dk/forfattere/merete-pryds-helle Pryds Helles side på Litteratursiden.dk]</ref>. Hun har desuden udgivet en lang række af titler, som spreder sig over mange forskellige genrer: børnebøger, ungdomsromaner, radiospil, computerspil, digte, essays, krimier, samt de helt nye genrer sms- og iPad-romanen, som hun har været med til at skabe.
Et gennemgående tema i Merete Pryds Helles forfatterskab er interessen for virkeligheden<ref name=information>[http://www.information.dk/290993 Interview med forfatteren om Kære Mai i Information]</ref>. Det kommer til udtryk allerede i de tidligste værker i brugen af det naturvidenskabelige. Det ses tydeligt i romanen ''Vandpest'' (1993) hvor brudstykker af leksikalske opslag om [[naturvidenskab]]elige emner er indsat i romanens margener. Romanen tegner en verden, der er urolig og kaotisk, ikke kun på et poetisk og psykologisk niveau, men også på det rent økologiske<ref name=storedanske>[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_5/Korte_former/Encyklop%C3%A6di_og_viljen_til_viden_-_Merete_Pryds_Helle Fra Den Store Danske: "Encyklopædi og viljen til viden - Merete Pryds Helle" ]</ref>. Romanen ''Fiske i livets flod'' (2000) markerer et skift, hvor forfatteren beholder sin interesse for det virkelige, men nu bevæger sig fra det naturvidenskabelige over mod det historiske, samtidigt med at romanen alene med sin længde bryder med de tidlige romaners korte format, som er karakteristisk netop for 90'erne<ref name=storedanske />. I ''Fiske i livets flod'' sammenvæves tre historiske perioder: nutiden, middelalderen og den [[Sumer|sumeriske]] periode. Det historiske tema er ligeledes til stede i romanen ''Solsiden'' (2001), som foregår i den ægyptiske dødeverden. Fra det historiske bevæger forfatteren sig endnu videre mod det rent arkæologiske med romanen ''Hej Menneske'' (2010), selvom arkæologien allerede er til stede især i ''Fiske i livets flod'', som bl.a. handler om overgangen fra forhistorie til historie. I 2016 har hun udgivet romanen Folkets skønhed, som behandler den nærere historie; nemlig kvinden Maries opvækst på Langeland i 1930erne og 40erne, og hvordan Marie flytter til København og starter et nyt liv der. Romanen afspejler samfundsudviklingen i Danmark, fra hovebeskæftigelse i landbruget, til industriarbejde i byerne i 50erne, og højkonjunkturen i 1960erne. Romanen fortæller om en hel generations idehistorie gennem de psykologiske portrætter i romanen.
Pryds Helles interesse for virkeligheden skal
Den eksperimenterende holdning til genrer og medier holder sig dog ikke inden for rammerne af konventionelle genre som romanen. Merete Pryds Helle har i de seneste år udforsket og udviklet nogle helt nye, digitale genre, som sms-romanen eller iPad-romanen, og har været en aktiv fortaler for de digitale mediers muligheder<ref name=politiken />. Hun har således været med til at skabe nye rammer for hvad fortællinger kan og er.
|