Græshopper: Forskelle mellem versioner

'''Græshopper''' (''Orthoptera'') er en gruppe af [[insekter]] med over 20.000 arter<ref name="DG-sys"/><ref name="SD"/>. De har karakteristiske kraftige bagben som de kan bruge til at springe med.<ref name="VISD"/><ref name="SDVI"/> Gruppen kaldes også '''Græshopper og fårekyllinger'''<ref name="VI"/>, samt '''retvingede insekter'''<ref name="SD"/>. Græshopper har et forholdsvis stort hoved. Munddelene er nedadrettede og bidende. Det første brystleds rygplade er karakteristisk sadelformet. Forvingerne er smalle og skindagtige, mens bagvingerne er brede og klare. Græshopper kan ofte frembringe lyde ved at gnide kitindele mod hinanden eller ved at banke i underlaget. Et høreorgan kan findes på det første par bens skinneben eller på bagkroppens første led.

Græshopper har ufuldstændig forvandling. De mangler altså [[puppe|puppestadiet]]stadiet, der ellers er typisk for mange insekter. Æggene lægges enten enkeltvis eller i kapsler. De afsættes i jorden eller i plantestængler. I Danmark sker overvintringen i ægstadiet og [[Nymfe (zoologi)|nymferne]] kommer frem i maj og juni. Hos [[løvgræshopper|løvgræshopperne]]ne synger, eller stridulerer, hannerne ved at gnide forvingerne mod hinanden, for at tiltrække en hun. Hos de danske arter af [[markgræshopper|markgræshopperne]]ne foregår stridulationen ved at bagbenene gnides mod forvingerne eller omvendt. Begge køn kan synge hos markgræshopperne. De voksne dør i september og oktober.