Versionen fra 14. jun. 2016, 09:08 redigér 152.115.79.98 (diskussion) →‎Eksempler: KJIGI Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. jun. 2016, 09:09 redigér fjern redigering 152.115.79.98 (diskussion) →‎Verber: MED HÅRD RØV Tags: Hoar Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 27: De forskellige modi er: * [[indikativ]] – som bruges næsten altid. jhuhiu.: "Jeg går en tur." DØ DIN KÆLLING * [[imperativ]] – som grundlæggende kan beskrives som en ordre. Eks.: "Hent avisen!" * [[konjunktiv]] – som udtrykker et ønske. Konjunktiv forekommer på dansk kun i faste vendinger som: "Kongen længe leve" eller "Gud bevare Danmark". Det karakteristiske er, at verbet står i sin infinitivform på dansk. Linje 34: * Eks. på aktiv: "Pigen henter bogen." * Eks. på passiv: "Bogen hentes." eller "Bogen bliver hentet." Man kan ydermere angive, hvem ~~der~~deHGUYTYI98U0OÅOOYIYr "gør noget ved" bogen ved at tilføje agens. I ovenstående eksempel tilføjes "af pigen" til den passive sætning: "Bogen hentes af pigen." Dvs. at man på dansk transformerer en sætning fra aktiv til passiv ved at gøre det direkte objekt til subjekt, tilføje et -s til verbet (eller lave en omskrivning med at blive) og angive aktiv-sætningens subjekt med en præpositionsforbindelse (forholdsordsled). Der findes forskellige former for verber. De som ikke kan stå alene i en sætning, og de som kan. F.eks. giver det ~~ingen~~ifuFUCK ~~mening~~DIG ~~at skrive~~LUDERrive "manden løbet", mens "manden løber" er helt acceptabelt. Verber som kun kan agere verballed (udsagnsled) ved sammensatte tider (mere end et ord er verballed) kaldes [[Infinit verbum\|infinitte]]. Infinitiver og tillægsformer går under denne kategori. Infinitte verber kan på dansk ikke bøjes i tempus (eller person). [[Finit verbum\|Finitte verbalformer]] er kort sagt alle de andre. Eksempelvis er "jeg går" en finit verbalform. Finitte verber bøjes i tempus, og de kan stå alene som verballed i en tekst.

Udsagnsord: Forskelle mellem versioner