Glyfosat: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 21:
=== Giftighed for mennesker ===
==== umiddelbar giftighed ====
Ved en gennemgang af litteraturen i 2000 konkluderede man, at "under de nuværende og forventede betingelser for nye anvendelser er der ikke noget potentiale for, at ukrudtsmidlet Roundup vil være en sundhedsrisiko for mennesker".<ref>{{cite journal | author=GM Williams, R Kroes, JC Munro | title=Safety evaluation and risk assessment of the herbicide Roundup and its active ingredient, glyphosate, for humans | journal=Regulatory Toxicology and Pharmacology | year=2000 | volume=31-N2 | pages=117-165}} PMID 10854122.</ref> Denne gennemgang så på de sandsynlige virkninger hos to grupper, der mest sandsynligt ville blive udsat for kraftig påvirkning, nemlig folk med sprøjtningsarbejde og børn mellem 1 og 6 år, og bemærkede, at påvirkningen i disse to grupper ikke gav anledning til bekymring for deres sundhed. Glyfosat er i Danmark klassificeret i gruppen af [[lokalirriterende stof]]fer, fordi det fremkalder alvorlig øjenirritation, men nyere undersøgelser antyder, at den statistiske metode [[instrumentvariabel]] (IV) bør benyttes, når der er tale om indtagelse gennem mund, hud eller åndedræt.
Når man ser bort fra den anvendelse, som er hensigten med midlet, kan glyfosat være dødbringende. Således er der ved selvpåført forgiftning ca. '''10 % dødelighed''' ved indtagelse af glyfosat, mens tallet er 70 % ved indtagelse af [[paraquat]].<ref>Nagami et al. (2005). Hospital-based survey of pesticide poisoning in Japan, 1998--2002. ''Int J Occup Environ Health'', 11(2):180-4.PMID 15875894</ref>
Laboratorieundersøgelser over giftigheden antyder, at tilsætningsstoffer sammen med glyfosat kan være mere giftige end glyfosat alene. Ved en undersøgelse, der sammenlignede det aktive stof, glyfosat, med handelsvaren "Roundup", afslørede man, at Roundup havde større virkning på enzymet [[aromatase]] (som fremmer dannelsen af [[østrogen]]er) end glyfosat alene.<ref>Richard S, Moslemi S, Sipahutar H, Benachour N, Seralini GE. (2005) ''Differential effects of glyphosate and roundup on human placental cells and aromatase'' i ''Environmental Health Perspectives'', 113 (6): 716-720. PMID 15929894 [http://www.ehponline.org/members/2005/7728/7728.html Hele teksten] {{en sprog}}</ref>
Line 31 ⟶ 32:
[[Greenpeace]] konstaterer, at "den akutte giftighed af glyfosat er meget lav", men noterer sig, at andre iblandede kemikalier (især [[spredemiddel|spredemidler]]) som f.eks. polyoxy-ethylenamin, (POEA) kan være mere giftige end glyfosat i sig selv.<ref>[http://archive.greenpeace.org/geneng/reports/gmo/gmo009.htm Greenpeace: ''Glyphosate Factsheet'', 1996] {{en sprog}}</ref>
==== Sygdom i tarmsystemet ====
Glyfosat (Roundup) er påstået at være årsag til den store stigning hos mennesker af glutenintolerance (cøliaki).<ref>http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2014/09/14/glyphosate-celiac-disease-connection.aspx</ref> <ref>http://www.thehealthyhomeeconomist.com/real-reason-for-toxic-wheat-its-not-gluten/</ref>
For at få høsten af hvede til at modnes samtidig, sådan at høstarbejdet lettes, sprøjter landmænd i USA
hvedemarkerne med Roundup umiddelbart før høsten. Herved går glyfosat direkte fra hvedkernene ind i menneskeføden.<ref>http://www.thehealthyhomeeconomist.com/real-reason-for-toxic-wheat-its-not-gluten/</ref>
==== Kræft ====
Ukrudtsmidlet Roundup er under mistanke af WHO’s kræftagentur IARC for at kunne forårsage kræft.
IARC har fundet glyfosat - der er det aktive stof i Roundup - i urin og blod på landmænd, der bruger midlet på markerne.<ref>https://ing.dk/artikel/who-advarer-roundup-kan-vaere-kraeftfremkaldende-174965</ref>
=== Giftighed for dyr ===
====
Undersøgelser fra Aarhus Universitet, har påvist, at dyr, der spiser afgrøder, sprøjtet med glyphosat, kan få problemer med tarmsystemet.<ref>https://ing.dk/artikel/who-advarer-roundup-kan-vaere-kraeftfremkaldende-174965</ref>
| |||