Versionen fra 25. jun. 2016, 20:25 redigér Ramloser (diskussion \| bidrag) Administratorer 12.873 edits m flytter afsnit til mere relevant plads ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. jun. 2016, 20:55 redigér fjern redigering Ramloser (diskussion \| bidrag) Administratorer 12.873 edits tilføjer en teori mere Gå til næste forskel →
Linje 78: Poul Nørlund daterede borgene til at være opført i sidste halvdel af 900–tallet, en opfattelse, Else Roesdahl støttede i sin gennemgang af Fyrkat.<ref name="Roesdahl (1977)" /> I 1979 lykkedes det [[Dendrokronologi\|dendrokronologer]] at datere træstykker fra [[Trelleborg (Slagelse)]], som dels var fundet i broen over den ydre voldgrav og dels i en palisade i bunden af den indre voldgrav, til at være fældet i juni eller juli 980. Da træstumper fra [[Fyrkat]] ligeledes kunne dateres til omtrent samme tidspunkt, ser spørgsmålet om opførelsestidspunktet ud til at være afklaret. Udgravningen her tyder i øvrigt på, at opbygningen af volden ikke er helt tilendebragt, men at den eksisterende del af volden er anlagt i samme arbejdsgang.<ref name="Roesdahl (1977)" /> Aggersborg og Nonnebakken er [[kulstof-14]] dateret til omtrent samme tid som de to andre borge, men denne dateringsmetode er forbundet med en vis usikkerhed. Alligevel anses de i størsteparten af faglitteraturen for at være bygget samtidig med de to andre borge<ref name="Sco">[[Benito Scocozza]] og Jensen, Grethe (1999) s. 47, er blot én af mange fremstillinger, der drager denne konklusion.</ref>, fordi voldgraven har V-form, med en smal spids bund, en form som er sjælden. == Bygherren == Linje 115: ==== Tvangsborgteorien ==== Af landeværnsteorien udsprang ideen om borgene som [[defensiv]]e anlæg, og tvangsborgteorien er en udbygning af den oprindelige opfattelse. Argumentet er, at Harald Blåtand byggede borgene som kongens værn mod et oprørsk folk. Tage E. Christiansen antog således, at de spredte befæstninger ud over hele landet må betyde, at fjenden var overalt i landet, dvs. at der lokalt blev organiseret oprør mod kongemagten.<ref>T.E. Christiansen (1970)</ref> Teorien kan løse et problem, som knytter sig til de få skriftlige kilder, idet der findes flere beretninger om, at Harald var under stærkt lokalt pres og muligvis ved at miste magten omkring 980. Teorien er stadig meget udbredt i lærebøger i historie.<ref name="Sco"/> Tvangsborgteorien efterlader dog mange ubesvarede spørgsmål fx anfører kritikken, at det på denne baggrund er svært at forklare borgenes samtidige opførelse, storstilede præg og geografiske beliggenhed.<ref>I et relativt kort afsnit i sin bog fremfører Aksel E. Christensen (1969) denne kritik af teorien, jf. s. 446 – 452</ref> Line 133 ⟶ 132: På baggrund af Olaf Olsens forslag til ny kronologi udkastede Poul Skaaning en teori, der fastlagde borgerkrigen mellem Harald og hans søn, Sven Tveskæg, som forklaring på borgenes udformning og placering. Borgene skulle fungere som knudepunkter for opstanden med det hovedformål at beskytte [[leding]]sflåden mod angreb.<ref>Skaaning, Poul (1992), s. 31. Skaaning mener, at en danske skibsleding på 10-12.000 mand har stået for byggeriet på kongens ordre.</ref> Skaanings hypotese om ledingens betydning på denne tid finder imidlertid ingen støtte hos eksperten i ledingsvæsenet, Niels Lund, der hævder, at en leding i traditionel forstand med blandt andet 16 ugers årlig tjenestepligt ikke eksisterede i slutningen af 900-tallet.<ref>Lund, Niels (1997) s.130.</ref> Alligevel har teorier, der knytter borganlæggene til [[søfart]]en fået en ny aktualitet, efter at en repræsentant for projekt ”kongens borge” har udtalt, at de supplerende fund tyder på, at borgene har haft ”stor maritim betydning”<ref>Anders Dorsat i et interview med Berlingske Tidende, hvor han som indicium nævner et fund af rester af skibsnagler på marken mellem Trelleborg og den nærliggende å. jf. "[http://www.berlingske.dk/viden/vikinger-spiste-grisetaeer Vikinger spiste grisetæer]". ''[[Berlingske]]''.</ref>, ligesom de ligger strategisk godt placeret i forhold til søvejene. ====Religiøs betydning==== Arkæologen [[Søren Nancke-Krogh]] har fremsat en teori om, at borgene har fungeret som klostre. Hans tolkning tager udgangspunkt i en teori om en tidlig [[katolicisme\|ikke-katolsk]] kristendom i vikingetidens Danmark. Han underbygger den med en række arkæologiske fund fra [[Trelleborg (Slagelse)\|Trelleborg]] og Fyrkat blandt andet bestående af lægeurter og kaninfostre, som blev spist i den kristne [[faste]]periode. Yderligere tolker han biorgenes grundplan som et cirkelkors, der i [[Ezekiel]]s version af bibelen er symbol på det himmelske [[paradis]].<ref>I: Nancke-Krogh, Søren (1995)</ref> ==== Beskyttelse af Aarhus ==== Line 176 ⟶ 179: * Hybel, Niels (2003): ''Danmark i Europa 750-1300'' Museum Tusculanums Forlag. * Lund, Niels (1997): ''Leding, næsegæld og kongemagt'', Jyske Samlinger : Samlinger Til Jysk Historie Og Topografi * Nancke-Krogh, Søren (1995): ''Stenbilleder i danske kirker''. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København * [[Poul Nørlund\|Nørlund, Poul]] (1948): ''Trelleborg''. Nordiske Fortidsminder IV: I (with English summary)Det kgl. nordiske Oldskriftselskab * Nielsen, Leif Christian: ''Trelleborg''. Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie. 1990

Trelleborg (ringborg): Forskelle mellem versioner