Søften: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Crudiant (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Andreasen79, fjerner ændringer fra 80.161.163.222 (diskussion | bidrag) |
Tilføjet emnet "historie" om Søftens historie. |
||
Linje 51:
Blandt firmaerne i Søften erhvervsområde kan nævnes: ''[[Carlsberg]]'', ''[[XL Byg]]'', ''[[Kohberg]]'', 3 firmaer med flere tusinde containere, møbelfabrik, ''Frugt & grønt Århus'', ''Eurofrugt'', ''[[BMS]]'', ''[[Bridgestone]]'', flyttefirmaer, [[Danfoss]], ''Scanchoko'' m.f.
'''Historie'''
Rundt om Søften langs Engdalsvej gik den Østjyske Israndslinje også kendt som Harders Isrand efter geologen Poul Harder, som opdagede israndslinjen ved Søften i 1908. Linjen var grænsen for gletchernes udbredelse under den seneste istid i Østjylland (for ca. 16.000 år siden).
Der har boet mennesker i Søften i hvert fald siden bronzealderen (800-400 f.kr.). Det beviser et sølvsmykke fundet i området, som idag findes på Nationalmuseet. Desuden ligger bronzealderhøjen Havshøj, hvor Stenhøjvej møder Århusvej. Højen er beliggende 80 meter over havoverfladen, og på en god dag siges det, at man kan se Århusbugten ved Egå.
Søften Kirke er bygget i 1100-tallet og med tiden udvidet og renoveret. Nationalmuseet udarbejdede i 1979 en udførlig beskrivelse af kirken, [http://soeften.dk/wp-content/uploads/2013/09/S%C3%B8ften-Kirke-Nationalmuseet.pdf som du kan læse her.]
Kirken tilhørte Frijsenborg gods, indtil Søften-borgerne i 1810 købte kirken fri af godset.
I 1862 kom jernbanen til Søften, da banen mellem Århus og Randers åbnede. Der var et trinbræt ved Søften frem til 26. maj 1963.
Før den nuværende bebyggelse i Aneskilde lå Søftens gamle bykilde på stedet. Kilden var byens frie mødested, og borgerne kunne her hente alt det vand, man havde behov for. Den hed Ane-kilde. I 1887 fandt man det nødvendigt at bygge et mejeri i Søften. Man besluttede hurtigt, at mejeriet skulle placeres lige op ad Kilden.
I 1978 bliver mejeriet lukket og revet ned. I dag er der bolig-bebyggelse på den gamle mejerigrund og området har fået navn efter kilden og hedder Aneskilde.
Overfor det gamle mejeri på Grønhøjvej 4 lå den gamle pigeskole. Senere blev det byens forskole. Bygningen ligger der endnu og er privat bolig. Skolen blev bygget i år 1873.
Søften havde fra 1600 årene og til 1909 en kongelig priviligeret kro. Kroen lå på Holmelundsvej ved siden af Skolevej nr. 10 der hvor der i dag er parkeringsplads til kirken. Der blev efter reformationen i 1536 opstillet en lov om at der over hele landet skulle etableres kroer med max en dagsrejses afstand mellem hver kongelig priviligeret kro. Der var mange betingelser en kongelig priviligeret kro skulle opfylde. Blandt andet skulle der altid være overnatningsmuligheder for rejsende. Man skulle kunne købe mad, og få sine heste opstaldet og passet. Det var staten der fastsatte alle priserne.
Kroens endelige blev formentlig fremskyndet af, at man i 1901 åbnede byens afholdsforsamlingshus på Skolevej 9. I dag holder Søften Smedje til på ejendommen.
I Søften ligger et hus fra 1600-1700 tallet, der oprindeligt blev opført i Vestergade i Århus, men senere flyttet til Søften. Huset ligger i dag på Skolevej 14, som et smukt bindingsværkshus lige ved siden af kirken.
I foråret 2009 lukkede den gamle købmandsforretning i Søften, som senest var en Spar-købmand. Det skete kort tid efter, at Rema 1000 åbnede i byen. Butikken er nedrevet i 2013, og på grunden er nu opført den nye sognegård.
Bygningen husede også i mange år Søften bibliotek, som var et fjernbibliotek til Hinnerup bibliotek. Lokalerne blev senere anvendt som brugsuddelerens bolig.
Overfor købmanden i Skolevej 12 lå i mange år “Mettes brødudsalg.” Brødet kom fra Grundfør-bageren. Butikken blev i slutningen af 70’erne overtaget og i årenes løb drevet af flere forskellige ejere med kiosk og brødudsalg. Senest hed butikken “Shoppen” og lukkede endeligt midt i 1990’erne. I dag er der boliger i ejendommen.
I 2016 åbnede den nye Præstemarkshal i forlængelse af den oprindelige hal ved Præstemarkskolen.
== Kilder ==
| |||