Runealfabet: Forskelle mellem versioner

== Vikingetiden og senere ==

[[File:Høje taastrup.jpg|thumb|[[Kallerupstenen]] fra det [[8. århundrede]]]]

 

I vikingetiden bliver den latinskkyndige indflydelse mere tydelig, fx står indskrifter pænt på linje, ligesom i et dokument, men runerne fik også en dokumenterende funktion, fx ved at beskrive og fastholde begivenheder, handlinger og situationer. Traditionelt blev de monumentale runesten brugt demonstrerende og fastholdende, men i sidste halvdel af vikingetiden fik de også en kommunikativ funktion, fx i forbindelse med arvesager, hvor en sten rejses med information om slægtskabsforhold og ejendom. Den store Jellingesten er det fremmeste eksempel på denne udvikling, her proklamerede [[Harald Blåtand]] sine politiske bedrifter for eftertiden. ''Den Harald som sig vandt Danmark og al Norge og gjorde danerne kristne.''<ref>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 46-47</ref> Der hvor der gengives fortællinger, er det stadig kun som hentydninger, de mundtlige fortællinger var stadigvæk den væsentlige form.<ref>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 51</ref> Meulegracht-Sørensen har derfor tolket vikingetidens runesten som et levn til en begyndende skriftkultur i Norden.<ref>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 17</ref>