Dampmaskine: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m wiki, præciséring, tilføj
m flytter sætninger til afsnit
Linje 1:
[[Fil:Steam engine in action.gif|thumb|400px|Animation af kørende dampmaskine med en drivende [[krumtapmekanisme]] – og [[dobbeltvirkende cylinder]]. Herudover haves en krumtapmekanisme som styrer ''glideren'', der er placeret oven på cylinderen. Glideren fordeler på skift dampen til den dobbeltvirkende cylinders to kamre, og åbner for afgang af dampen fra den modsatte side af stemplet. En lodret roterende aksel med to kugler er ''[[centrifugalregulator|regulatoren]]'', der via en trækstang drøvler damptilførslen, når hastigheden går op og kuglerne svingere længere ud, og omvendt når hastigheden går ned. Herved sikres en konstant arbejdshastighed]]
[[Fil:Maquina vapor Watt ETSIIM.jpg|thumb|250px|James Watts dampmaskine opstillet i vestibulen på Escuela Técnica Superior de Ingenieros Industriales de la UPM i [[Madrid]]]]
En '''dampmaskine''' er en [[transducer]], der kan omsætte noget af den [[termiske energi]] i [[vanddamp]] under tryk til [[mekanisk arbejde]]. "Brugt" damp lukkes ud i [[Jordens atmosfære|atmosfæren]].
 
Generelt om vanddamp: Når man tilfører varme til vandet, så begynder de frie mellemrum mellem molekylerne at udvide sig, og derfor fylder dampen mere ([[fordampning]]). Omvendt, hvis man lader dampen afkøle, så begynder den at kondenseres til vand, og derved sker en formindskelse af rumfanget ([[fortætning]]).
 
Når denne passive sammentrækning (passiv fraførsel af vanddamp) - og udvidelse (tilførsel af vanddamp) foregår i en lukket cylinder, så kan man få et stempel til at gå op og ned. Hvis man har forbundet stemplet med en pumpestang, så kan den trække i en pumpestang, og man kan også lave den om til roterende bevægelse ved at indsætte et svinghjul i stedet for en pumpestang. Dampmaskinens effektivitet afhænger af, hvor stor en del af den tilførte varmeenergi, der omsættes til bevægelse.
 
Vanddampen under tryk kommer typisk via rør fra en lukket [[kedel]]. Kedlen kan kun klare et vist [[Tryk (fysik)|tryk]]. Hvis kedlens tryk bliver for stort, eksploderer den, derfor har kedlen en sikringsventil, som lukker op ved for stort tryk. Det er kedelpasserens opgave at dosere den rette mængde brændsel, så kedlen havde det rette tryk - og efterfylde kedlen med ferskvand. Kedlen fungerer som damplager.
 
Dampmaskinen var grundlaget for en ny tidsalder, nemlig den [[industrielle revolution]]. Selvom der i dag er mange historikere, der bruger betegnelsen den industrielle revolution for de store forandringer, som forgik i [[England]] mellem [[1760]] til [[1840]], så er det også vigtigt at påpege, at det var dampmaskinen samt nogle af de tekniske fornyelser, der kom i kølvandet på den, som var motoren bag de store forandringer. Afgørende for disse forandringer var, at man gik fra håndværk og hjemmefabrikation til [[masseproduktion]]. Alt det her var også med til at sikre Englands førende position i det [[18. århundrede|18.]] og [[19. århundrede]].
Line 31 ⟶ 27:
 
== Teknologien bag dampmaskinen ==
Dampmaskinen blev udviklet i [[1700-tallet]] på baggrund af den viden, man havde om, at vandet udvides, når det bliver omdannet til damp.
Dampmaskinen blev udviklet i [[1700-tallet]] på baggrund af den viden, man havde om, at vandet udvides, når det bliver omdannet til damp. Når man tilfører varme til vandet, så begynder de frie mellemrum mellem molekylerne at udvide sig, og derfor fylder dampen mere. På samme måde, hvis man kommer en mængde vand i en lukket kedel og opvarmer det til damp, begynder der at skabes et overtryk, da damp fylder mere end vand. Omvendt, hvis man lader dampen køle, så begynder den at kondenseres til vand, og derved sker en formindskelse af rumfanget. Når denne sammentrækning og udvidelse foregår i en lukket cylinder, så kan man få et stempel til at gå op og ned. Hvis man har forbundet stemplet med en pumpestang, så kan den trække i en pumpestang, og man kan også lave den om til roterende bevægelse ved at sætte et svinghjul i stedet for en pumpestang.
 
Generelt om vanddamp: Når man tilfører varme til vandet, så begynder de frie mellemrum mellem molekylerne at udvide sig, og derfor fylder dampen mere ([[fordampning]]). Omvendt, hvis man lader dampen afkøle, så begynder den at kondenseres til vand, og derved sker en formindskelse af rumfanget ([[fortætning]]).
 
Når denne passive sammentrækning (passiv fraførsel af vanddamp) - og udvidelse (tilførsel af vanddamp) foregår i en lukket cylinder, så kan man få et stempel til at gå op og ned. Hvis man har forbundet stemplet med en pumpestang, så kan den trække i en pumpestang, og man kan også lave den om til roterende bevægelse ved at indsætte et svinghjul i stedet for en pumpestang. Dampmaskinens effektivitet afhænger af, hvor stor en del af den tilførte varmeenergi, der omsættes til bevægelse.
 
Vanddampen under tryk kommer typisk via rør fra en lukket [[kedel]]. Kedlen kan kun klare et vist [[Tryk (fysik)|tryk]]. Hvis kedlens tryk bliver for stort, eksploderer den, derfor har kedlen en sikringsventil, som lukker op ved for stort tryk. Det er kedelpasserens opgave at dosere den rette mængde [[brændsel]] under kedlen, så vanddampen i kedlen havde det rette tryk - og efterfylde kedlen med ferskvand. Kedlen fungerer som damplager.
 
=== Thomas Savery ===
Dampmaskinen som Savery lavede kom i brug i 1698. Maskinen virkede ved, at dampen fra dampkedelen blev ledt over i en beholder, hvor den forneden var forsynet med et rør som gik ned til vandet som lå i minen. På toppen af beholderen var der et andet rør som førte opad. Princippet var at fylde beholderen med damp, hvorefter man lukkede for dampen, mens pumpens rør forneden blev åbnet. Dampen fortsatte og sugede vandet op fra minegangen.
 
 
 
=== Newcomens Dampmaskine ===
Line 56 ⟶ 55:
Før dampmaskinens opfindelse var England allerede et industriland, med veludviklet minedrift, dygtigt håndværk, en stor eksport samt centrum for handel. Men allerede i [[1750]] begyndte det første krisetegn at vise sig i den engelske industri, da efterspørgselen på engelske produkter steg. Grænsen var nået, selvom man overalt i England arbejdede hårdt for at producere mere. Drivkraft var det store problem i den engelske industri, den kunne ikke længere følge med efterspørgslen.
Med dampmaskinen kom det afgørende brud i forhold til tidligere tiders langsomme produktion til en kæmpe progressiv fremgang. Det skyldtes, at de tidligere kraftkilder, så som hestegang og vandhjul man anvendte i fabrikker, ikke gav så meget energi fra sig som en dampmaskine, plus så var man heller ikke afhængig af at placere produktionen et sted, hvor man kunne drive et vandhjul eller en pumpe vha. af hestekraft. Den voldsomt stigende energilevering samt de høje produktionshastigheder medførte, at omkostningerne i produktionen faldt, og det medvirkede endvidere til, at industrivarer og produkter faldt meget i pris. Det skabte forandringer i samfundet, idet flere mennesker havde råd til at købe disse varer, hvor det førhen var forbeholdt de få velhavende i samfundet.
 
 
== Problemer ved dampmaskiner ==