Sikringsstilling Nord: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 20:
Arbejdet blev ledet af en Pionerbataillonsstab og seks Pionerkompagnier, og det grove arbejde blev udført ved hjælp af militære straffefanger som var anbragt i baraklejre spredt over hele stillingsområdet. I hver af disse lejre, som lededes af en [[løjtnant]], fandtes et eller flere straffekompagnier af 250 mand, som levede et særdeles hårdt liv med sult og strengt arbejde.
 
Flere af disse lejre har i perioder været brugt som krigsfangelejre, hvilket har ført til den fejlagtige opfattelse, at krigsfanger har deltaget i stillingsarbejdet. Nærmere undersøgelser viser imidlertid, at tyskerne, som i overensstemmelse med de fornemme,preussiske Preussiske Æresbegreberæresbegreber følte sig forpligtet til at overholde Haagkonventionen, ifølge hvilken krigsfanger ikke må anvendes til militært byggeri. I tilfælde af mangel på arbejdskraft har man ligefrem hentet civile voldsforbrydere fra tyske fængsler, mens de mange krigsfanger var beskæftiget ved landbruget og afvandingsarbejder.
 
Transport af mennesker og materiel forgik først og fremmest pr. [[jernbane]], hvor dette var muligt, og de eksisterende Stats- og Amtsbaner tilpassedes ved anlæggelse af militærspor. CirkaCa. 10 km [[normalspor]] i forbindelse med Statsbaner og ca. 40 km [[meterspor]] i forbindelse med Amtsbanerne. Herudover anlagdes midlertidige tipvognsspor, hvor byggeriet krævede det.
Vejanlæg byggedes i betydelig omfang,; i flere tilfælde med tømmerbroer på op til 800 meters længde over bløde engstrækninger eller slugter. Fodfolksstillingens [[skyttegrav]]e blev kun gravet et enkelt spadestik ned i fuld bredde. De skulle så færdiggraves af de enheder der skulle bemande dem. Men dertil kom det aldrig.
 
== Anlæg med tilknytning til Sikringsstilling Nord ==