Eyrbyggja Saga: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zoizit (diskussion | bidrag) m Tilføjede Kategori:Nordisk litteratur fra middelalderen ved hjælp af Hotcat |
m clean up ved brug af AWB |
||
Linje 1:
'''''Eyrbyggja Saga''''' (<small>Islandsk udtale:
Sagaen betragtes normalt ikke som værende kunstnerisk på niveau med ''[[Egils saga]]'', ''Njáls saga'' og <span>''Laxdæla saga'', men ikke</span> desto mindre værdsættes den af flere forskellige årsager, herunder dens historiske og [[Folkeminde|folkloristiske]] elementer. Sagaen er karakteriseret ved en klar interesse i gamle sagn, [[
Forskellige dele af ''Eyrbyggja Saga'' har overlevet i fragmenter fra det 13. århundrede, og i talrige håndskrifter fra det 14. århundrede.<ref
== Synopsis ==
Linje 9:
Sagaen blev sandsynligvis skrevet i sin helhed i midten eller slutningen af det 13. århundrede, men historikere har endnu ikke været i stand til at fastslå en præcis dato. Fortællingen begynder samtidigt med den norrøne bosættelse af Island så tidligt som i det 9. århundrede, men de fleste af de beskrevne begivenheder finder sted hen mod slutningen af det 10. århundrede og begyndelsen af det 11. århundrede. Der er også interne indikationer på at forfatteren af sagaen var bekendt med Laxdœla saga og Egils saga.
Sagaen kan ikke tages alt for bogstaveligt, da det er en fortælling–ikke nedskrevet historie. Mange af stederne, begivenhederne og personerne er autentiske, men nogle af de beskrevne situationer er tvivlsomme. Forfatteren har en tendens til at favorisere Snorre Goði over alle andre karakterer i sagaen. Dette skyldes sandsynligvis at forfatteren var en kristen lærd, som ønskede at hylde Snorre for at udbrede [[
[[Fil:Helgafell_í_Helgafellssveit_0460.jpg|left|thumb|Nutidens ''[[Helgafell]]'']]
I sin beskrivelse af kyniske forhandlinger mellem landmænd og høvdinge drejer Eyrbyggja Sagas handling sig ofte om gerninger forårsaget af grådighed, frygt, ambition eller ligefrem smålighed. Alle begivenhederne i sagaen udspiller sig i et lille område af [[Snæfellsnes]], skiftende mellem Álptafjord på den nordlige kyst af halvøen, og [[Helgafell]]–den gård på Thórsnes, hvorpå Snorre Goði boede.<ref
Sagaen skildrer de forskellige familier og personer der bor på Snæfellsnes. Der pågår konstante fejder mellem forskellige klaner på Snæfellsnes, for det meste over ressourcer såsom træ, ejendom og husdyr. De forskellige nordboere der er repræsenteret i sagaen henvender sig konstant til Snorre og Arnkel for at få rådgivning og for at søge om tilladelse til at tage juridiske og/eller fysiske skridt mod de mænd der har krænket dem.
Linje 18:
[[Fil:Snæfellsnes.PNG|right|thumb|''Snæfellsnes er en halvø i den vestlige del af [[Island]].'']]
===Retstilstand===
''Eyrbyggja Saga'' skildrer udøvelsen af det norrøne retssystem på Snæfellsnes, der anvendte et nævningeretssystem. Der var som regel en lokal [[høvding]], der overså ejendomsgrænser, afgjorde blodfejder og tvister mellem landejere, og retsforfulgte kriminelle. Snorre Goði, i særdeleshed, var øverste høvding på Snæfellsnes og behandlede lokale stride over brændsel, fordeling af ejendom og blodfejder. Sagaen beskriver også hvordan Snorre i et tilfælde sætter [[
===Kvinder===
Kvinder der er afbildet i sagaen er fremtrædende og viljestærke personer. De kunne besidde ejendom, blive købmænd, opsøge egne ægteskaber, og kommandere legioner af sømænd. Eksempelvis fik Geirrid, søster til Geirrod af Øre, arbejdsmænd til at bygge hende en stor hal, for at kunne undersøge alle de mænd, der kom forbi i sit forsøg på at finde en ægtemand.<ref>Eyrbyggja Saga kapitel 9</ref>
Linje 25:
Sagaen fortæller at ved dødsfald blev der skåret et hul i væggen tættest på der hvor liget lå, og liget blev så fjernet fra huset gennem hullet. Man mente at hvis en død person blev båret gennem hoveddøren ville dens spøgelse lære hvordan man kommer ind og ud af huset, og komme tilbage for at hjemsøge det.<ref>Eyrbyggja Saga kapitel 33</ref>
===Religion===
Sagaen viser et stærk skifte fra [[hedenskab]] til kristendom på øen.<ref>Eyrbyggja Saga kapitel 50</ref> Forfatteren forklarer at Snorre Goði gav tilladelse til opførelse af kristne kirker rundt omkring på Snæfellsnes samme sommer som han erklærede kristendommen den officielle religion på Island, omend det er uklart hvor mange af nordboerne der faktisk konverterede fra den [[Nordisk religion|norrøne hedenskab]] til kristendom. Arkæologiske fund tyder på at både hedenske og kristne begravelser fandt sted på Island, navnlig på Snæfellsnes.<ref>Jesse Byock, et all.
== Fremtrædende figurer ==
Linje 31:
=== Snorre Goði ===
Snorre fungerede som høvding af Snæfellsnes, og sagaens forfatter fremstiller ham konsekvent som den kloge, klassiske helt. Sagaen drejer sig primært om hans liv. Snorre konverterede til [[
:: ''Snorre var en Mand af Middelhøjde, snarere smal end før, med et smukt, veldannet og lyst Aasyn, med lyst Haar og rødt Skæg. Til Hverdags var han saa jævnsindet, at man havde vanskeligt ved at mærke, om en Ting mishagede ham eller ej; han var forstandig, forudseende i mange Dele, glemte sent Fornærmelser, hævngerrig i Sind; for sine Venner havde han gode Raad, men hans Uvenner mærkede det uheldbringende i hans Raad.''<ref>Eyrbyggja Saga kapitel 15</ref>
I kapitel 37 dræber Snorre og hans fosterbrødre Arnkel imens han er i færd med arbejde på sin gård. I den efterfølgende retssag om mordet på Arnkel bliver kun Thorleif Thorbrandsson (Þorbrandsson) dømt og gjort retsløs.<ref>Eyrbyggja Saga kapitel 37, 38</ref> Efter drabet på Arnkel, tog Snorre senere sine fostrebrødres, Thorbrandssons (Þorbrandssons), parti i deres fejde med Thorlaksson-familien. Han tog del i slaget ved Alftafjord med sit fosterbrødre, og reddede dem efter de alle var blevet såret i slaget ved Vigrafjord.<ref>Eyrbyggja Saga kapitel 46</ref> Et kompromis blev senere indgået mellem de to familier efter Snorres bød sin datters hånd til Thormod Thorlakssons søn.<ref>Eyrbyggja Saga chapters 44-46</ref> Snorre forsøgte også at dræbe Bjørn Asbrandsson, der havde en affære med hans søster Thurid mens hun var gift med Thorodd, et ægteskab som Snorre havde hjulpet med at arrangere. Bjørn afveg Snorres angreb, men blev senere overtalt til at forlade Island.<ref>Eyrbyggja Saga kapitel 47</ref>
Linje 38:
=== Arnkel ===
Arnkel fungerede, ligesom Snorre, som høvding over folkene i Helgafell''.'' Han er ofte afbildet som en fjende af Snorre af sagaens forfatter. Arnkel giver også nordboerne på Island råd om forhold såsom ejendomsret og blodfejder. Arnkel blev involveret i yderligere konflikter med Snorre efter Arnkels far, Thorolf Bøgefod, anklagede Snorre for at stjæle hans brænde. Som sagaen skrider frem, gør Arnkel krav på ejendomme og land rundt omkring på Snæfellsnes.<ref name="Byock, Jesse"/><ref name="EyrbyggjaSaga_a">Eyrbyggja Saga kapitel 31
Arnkel involverer sig endelig i en fysisk konflikt med Snorre og Thorbrandssons (Þorbrandsson), Snorres fosterbrødre. Snorre og hans fosterbrødre angriber og dræber Arnkel mens han var i færd med arbejde på sin gård.<ref name="EyrbyggjaSaga">Eyrbyggja Saga kapitel 37</ref>
:: ''Arnkel havde lænet sit Sværd og Skjold op til Høstakken. Han greb da sine Vaaben og værgede sig, men var nu mere udsat for Saar. Fjenderne trængte nu ind i Gærdet, men Arnkel sprang op paa Høstakken og værgede sig der en Stund, men blev tilsidst overmandet og dræbt. De dækkede Liget til med Hø der i Gærdet. Derpaa drog Snorre hjem til Helgefjæld.''<ref name="EyrbyggjaSaga"
=== Erik den Røde ===
Linje 47:
== Populærkultur ==
* [[Robert Louis Stevenson]]'s ''The Waif Woman: A Cue, from a Saga'' (1914) var baseret på denne saga.<ref>{{
== Referencer ==
{{reflist}}
[[Kategori:Litteratur fra Island]]
[[Kategori:Nordisk litteratur fra middelalderen]]
| |||