Riddersal: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Kaare (diskussion | bidrag) m Linkrettelse |
||
Linje 3:
En '''riddersal''' er sædvanligvis betegnelsen for det største og mest pompøse rum i en [[herregård]], en [[borg]] eller et [[slot]]. Det er det rum i bygningen som mere end noget andet er udsmykket med henblik på at imponere besøgende undersåtter og allierede. Her har [[herremand]]en, [[fyrste]]n eller [[konge]]n kunnet samle folk til samling, afholde fester og officiel repræsentation.
Begrebet riddersal kom først ind i det danske sprog i [[1700-tallet]]. Tidligere blev sådanne rum omtalt som "''Den store sal''" eller "''Dansesalen''". Ordet kan måske relatere til ordensriddere, f.eks. riddere af [[Elefantordenen]] eller [[Dannebrogordenen]]. Senere blev begrebet dog anvendt generelt også uden for de kongelige slotte. I Sverige anvendes et tilsvarende ord "''Rikssal''" nu også generelt, men var tidligere forbeholdt for salene, hvor der afholdtes rigsforsamlinger (statsråd)<ref>Palle Lauring: "Frederiksborg", Kbh. 1972</ref>. På [[Amalienborg]] blev den pragtfulde sal i [[Christian VII's Palæ]] i de første årtier omtalt som "''Den Store Sal''". Først efter [[Det danske kongehus|kongehuset]]s overtagelse af palæet [[1794]] begyndte man at anvende begrebet "''Riddersalen''"<ref>Hanne Raabymagle: "Christian VII's Palæ – Amalienborg" bind 1, pag. 237: I Adam Gottlob Moltkes ejertid 1749-1794 anvender man kun begrebet Riddersal en enkelt gang</ref>.
Fra [[1500-tallet]] indrettede man ofte en dansesal på slottene og herregårdene. Disse sale indgik dog sjældent i den daglige beboelse, da de på grund af de begrænsede opvarmningsmuligheder var umulige at opvarme. Men med de forbedrede opvarmningsmuligheder i 1700-tallet blev den store sal stadig mere brugt i en daglig beboelse.
| |||