Elektronik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Cgt (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 5.103.14.82 (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
Linje 1:
[[Fil:Hilofilter.agr.jpg|thumb
[[Fil:Dolby SR breadboard.jpg|thumb
'''Elektronik''' er [[videnskab]]en og [[teknologi]]en om [[Elektronisk kredsløb|elektroniske kredsløb]] bestående af [[Elektronisk komponent|komponenter]] såsom [[transistor]]er, [[integreret kredsløb|integrerede kredsløb]], [[Elektrisk modstand (elektronisk komponent)|modstande]] og [[elektrisk spole|spoler]]. Den fundamentale forståelse af elektroniske komponenters virkemåde er et [[fysik|fysisk]] problem ([[faststoffysik]], [[elektromagnetisme]]) mens design og konstruktion af elektroniske kredsløb er en [[ingeniør]]-disciplin.
Linje 15:
== Måle- og afprøvningsudstyr til udvikling og fejlfinding ==
Når ingeniører udvikler prototyper til nye elektroniske apparater, og når teknikere reparerer defekte apparater, anvender de en række måleinstrumenter:<br />
Et [[amperemeter]] (f.eks. [[galvanometer]]) som måler [[Elektrisk strøm|strømstyrke]], et [[ohmmeter]] (f.eks. [[Wheatstones bro]]) som måler [[resistans]] (fænomenet modstand), samt et [[voltmeter]] der måler [[elektrisk spænding|spænding]] ses ofte bygget sammen til ét måleapparat, et såkaldt [[multimeter]] eller ''universalinstrument''.
Et [[oscilloskop]] visualiserer signaler (spændinger) der ændrer sig kontinuerligt i form af en graf på en skærm. Det bruges til at måle spændinger og [[frekvens]]er, "tage tid" på signaler, samt en række andre ting.<br />
Frekvens kan også måles digitalt med en [[frekvenstæller]], eller analogt med et [[frekvensmeter]].
Ofte ønsker man at se hvordan et kredsløb "reagerer" på bestemte arbejdsbetingelser, og til det formål findes der udstyr til at skabe de betingelser der skal undersøges:
En laboratorie-[[Elektronisk strømforsyning|strømforsyning]] er et apparat der omformer lysnettets høje vekselspænding til de lave jævnspændinger som det meste elektronik arbejder med. Lave vekselspændinger skaffes fra særlige, variable [[transformator]]er.<br />
En [[tonegenerator]], også kaldet en ''funktionsgenerator'', leverer et signal med en frekvens og en [[amplitude]] (størrelse) som kan vælges trinløst indenfor givne intervaller.
Til afprøvning af radioudstyr findes såkaldte [[målesender]]e, som er "tone"-generatorer der kan levere meget højfrekvente signaler som bl.a. radiomodtagere arbejder med. Radiosendere afprøves ofte under brug af en [[dummy-load]] <!-- Er der nogen der kender et godt dansk ord for sådan en? -->som erstatning for en [[radioantenne|antenne]]: Den absorberer energien fra senderen uden at forstyrre vigtige radiotransmissioner med "prøvesignaler".
== Støj ==
Overalt hvor elektrisk strøm sættes "i arbejde" i elektriske og elektroniske anordninger skabes elektromagnetisk støj; populært sagt tilfældige, kaotiske radiobølger. Et eksempel på dette er [[termisk støj]], som skabes overalt hvor den elektriske strøm møder modstand, og [[shot-støj]].
Dertil kommer [[Solen]] og andre [[himmellegeme]]r som naturlige kilder for blandt andet radiobølger; studiet af disse bølger kaldes for [[radioastronomi]].
Støj kategoriseres efter deres frekvensspektrum (dens "indhold" af signaler, sorteret efter frekvens); man taler bl.a. om [[farvet støj]] og [[hvid støj]].
Line 41 ⟶ 46:
== Eksterne henvisninger ==
{{
=== Læreropgaver og projekter ===
| |||