Clint Eastwood: Forskelle mellem versioner

I 1982 instruerede Eastwood ''[[Honkytonk Man]]'', hvor han også havde hovedrollen som en [[westernmusik]]er, der lider af [[tuberkulose]]. Han er i den centrale del af denne film på vej til [[Nashville, Tennessee]], hvor han skal medvirke i en optagelse af en countrysang. På denne rejse bliver han ledsaget af en ung nevø, som spilles af hans egen søn, [[Kyle Eastwood|Kyle]]. Filmens blanding af humor og tragedie blev kritiseret af de amerikanske anmeldere, men fik en meget fin omtale i [[Frankrig]].<ref>Schickel, p. 383-84</ref> Filmen er senere blevet rangeret med den meget høje rating på 93&nbsp;procent% på [[Rotten Tomatoes]].<ref>{{cite web|url=http://www.rottentomatoes.com/m/honkytonk_man/|title=Honkytonk Man (1982)|publisher=Rotten Tomatoes|accessdate=1. maj 2011}}</ref> Tidligere samme år havde Eastwood instrueret og produceret ''[[Firefox]]'', en film om [[den kolde krig]], hvor han også havde hovedrollen. Den havde imidlertid premiere efter frigivelsen af ''Honkytonk Man''.<ref Group="note"> Derfor nævnes den i filmografier ofte som efterfølger til Westerndramaet.</ref>

Den fjerde ''Dirty Harry''-film, ''[[Dirty Harry vender tilbage]]'', blev i modsætning til de tre foregående instrueret af Eastwood. Den blev optaget i sommeren [[1983]] og omtales som den mest dystre og voldelige i serien om Harry Callahan.<ref>Zmijewsky og Pfeiffer, p. 232</ref> Filmen blev den sidste, hvor han spillede sammen med Locke. Hun spiller en kunstner, der sammen med sin søster har været udsat for massevoldtægt. Manuskriptet blev oprindelig sendt til Locke af [[Earl Smith]], men Eastwood så mulighederne for at omplante handlingen til en Dirty Harry-film og købte rettighederne til manuskriptet.<ref name="el182"> Eliot (2010) da. udg. s. 182</ref> Udtrykket "[[Go ahead, make my day]]", som stammer fra en scene tidligt i filmen, bliver nævnt som en af filmhistoriens udødelige replikker, og blev bl.a. benyttet af [[Ronald Reagan]] i en tale til kongressen og senere under dennes genvalgskampagne til [[præsident]]embedet i [[USA]] i 1984.<ref>Smith, p. 100</ref><ref>{{cite web|url=http://www.afi.com/Docs/100Years/quotes100.pdf|title=Frankly, My Dear, I Don't Give A Damn|publisher=[[AFI's 100 Years... 100 Movie Quotes]], [[American Film Institute]]|archiveurl=http://www.webcitation.org/5x1HnwHWc|archivedate=7. marts 2011 | deadurl = no }}</ref><ref>Rogin, p. 7</ref> Filmen blev ikke blot den næststørste kommercielle succes blandt ''Dirty Harry''-filmene med en indtjening på $70&nbsp;millioner, men opnåede også særdeles positive anmeldelser.<ref>McGilligan, p. 352</ref><ref name="el183"> Eliot (2010) da. udg. s. 183</ref> Eastwood fik på dette tidspunkt af karrieren 60&nbsp;procent% af overskuddet fra de film, hvor han både instruerede og var indehaver af hovedrollen.<ref>Munn, p. 194</ref>