Konghelle: Forskelle mellem versioner

På grund af byens strategiske beliggenhed ved Norges sydgrænse blev Konghelle tidligt et kongeligt magtcentrum. [[Snorre Sturlasson]] fortæller, at kong [[Sigurd Jorsalfar]] bosatte sig der, befæstede byen med en fæstning med voldgrav og opførte en kirke. Det er usikkert hvor borgen lå, men det antages, at det kan have været på den nuværende ''Klosterkullen'' ved Kastellegården. Konghelle var ikke bare kongernes by, men også en vigtig [[købstad]].

 

 

Fra midten af [[1200-tallet]] blev Konghelle endnu vigtigere som rigets sydlige udpost under kong [[Håkon 4. Håkonsson]]. Han opførte en borg med ringmur på [[Ragnhildsholmen]] for at forsvare byen. Borgen blev en effektiv spærring i det nordre elveløb, som på den tid bare kaldtes ''Elven''. Under kong Håkon 4. blev også et [[Franciskanerordenen|franciskanerkloster]] bygget, samtidig med at det ældre [[Augustinerordenen|augustinerklosteret]] [[Kastelle kloster]] fra [[1100-tallet]] blev ombygget.

 

== Kongeligt mødested ==

 

Omkring [[1020]] mødtes [[Olav den Hellige]] af Norge og [[Olof Skötkonung]] af Sverige i Konghelle for at forhandle om en fredsaftale. Her sluttede han i [[1025]] forbund med den svenske kong [[Anund Jakob]], før de næste år angreb danekongen i [[Skåne]]. Ifølge Snorre fandt også ''Trekongermødet'' i [[1101]] sted i Konghelle. Der mødtes [[Magnus Barfod]] af Norge, [[Inge Stenkilsson den Ældre]] af Sverige og [[Erik Ejegod]] af [[Danmark]] for at slutte fred. Snorre fortæller, at kong Inges datter Margareta samtidig blev bortgiftet til kong Magnus for at bekræfte freden.