Epikur: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Gecko (diskussion | bidrag) tilf intern reference |
m bot: fix tag ref/name |
||
Linje 43:
===Epikuræiske kilder===
*[[Lukrets]] værk ''Om naturen'' gennemgår megen epikuræisk tænkning.
*Tekster af [[Filodem]] udgør hovedparten af teksterne i ''Det herkulanensiske materiale''. Teksterne er beskadigede og omhandler ofte kritik af nu ukendte filosoffer. Ikke desto mindre er der en del brugbart.<ref name="filodem">Lauersen, Simon: (1997): Epikur og epikuræismen, Klassikerforeningens Kildehæfter, ISBN 87-89504-26-7, side 33.</ref>
*[[Diogenes fra Oinoanda]]. I ruinbyen [[Oinanda]], vest for [[Antalya]] blev der opdaget en stor inskription op en mur af værker om epikuræiske emner.<ref name="Oinanda">[http://www.epicurus.info/etexts/tei.html , ''Inskriptionen fra Oinanda'', Online tekst.]</ref>. Teksten har huller idet der manglede en del sten men indeholder fremragende materiale.
Linje 57:
===Den frie vilje===
Atomerne er alle på vej "nedad", men i modsætning til [[Demokrit]] der var konsekvent [[Determinisme|determinist]], foretager atomerne for Epikur en gang imellem vilkårlige spring <ref name="Lukrspring"> Tesen om 'udsvingene' er beskrevet i [[Lukrets]] ''Om naturen''. </ref> til siden så de kolliderer. Den skaber grundlaget for den [[fri vilje]], som er opfundet af epikuræerne.<ref name="vilje."> Tim O'Keefe (2007): ''Epicurus on Freedom'', Cambridge University Press, ISBN 97-80521-11-4912, Kapitel 7 ''Epilogue: Epicurus and the invention of libertarian free will'' s 153-162.</ref>
===Sjælen===
Linje 65:
=== Religion ===
Epikurs syn på guderne er vanskeligt at forstå. Atomerne er evige og er således ikke skabt af guderne. Han blev beskyldt for at være [[Ateisme|ateist]] men benægter. Skriver selv ''Brevet til Menoikeus'', at 'guder findes, for erkendelsen af dem er klar'.<ref name="Menoikeus"/> Normalt forstås Epikur sådan, at han mente, at guderne var materielle og ekstirerer evigt, fordi de har en mekanisme, der konstant reparerer dem. Guderne er lykkelige. <ref name="side49"> Lauersen, Simon: (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, ISBN 87-89504-26-7, side 49. </ref> Epikur er derfor [[Naturalisme (filosofi)|naturalist]]. Kun guderne er lykkelige og fungerer dermed som forbilleder for menneskene. Guderne lever i fuldkommen lykke og harmoni langt fra menneskets forgængelige og tilfældige verden og interesserer sig for ikke for menneskene. At folk tror det, skyldes fejlfortolkninger af de sansebilleder, vi får af guderne. Guderne griber ikke ind i menneskets liv, så der er ingen grund til at frygte dem. Epikur betragtede religionen som en sygdom i sjælen forårsaget af menneskets frygt for døden og guderne.
For Epikur var døden ikke noget at frygte, for som han siger: "Når vi er, er døden ikke til stede, og når døden er, er vi ikke til stede" (Diogenes Laertios 122 ff). Døden er absolut, kun en opløsning af atomer, der er intet efter døden, og derfor er der heller ingen grund til frygt. "Når vi er, er døden ikke; når døden er, er vi ikke". Man skal koncentrere sin psykiske energi om det, man har indflydelse på.
| |||