Tyske Kejserrige: Forskelle mellem versioner

Tysklands historie i [[1800-tallet]] frem til grundlæggelsen af Det tyske Kejserrige var præget af talrige politiske og territoriale forandringer efter opløsningen af det [[Tysk-romerske rige]] i [[1806]]. Det gamle rige, som bestod af stater af overnational karakter og var præget af interessekonflikter mellem de to stormagter [[Østrig]] og det fremadstræbende [[Preussen]], brød sammen under [[Napoleonskrigene]] og den af [[Frankrig]] iværksatte etablering af [[Rhinforbundet]].

 

 

Efter sejren over Frankrig i Napoleonskrigene havde de tyske fyrster ingen interesse i etablering af en nationalstat, som kunne begrænse deres [[autonomi]]. [[Wienerkongressen]] i [[1815]] etablerede derfor kun det [[Tyske forbund]], som var en løs sammenslutning af de områder, som indtil [[1806]] havde været en del af det Tysk-romerske rige. Tiden efter Wienerkongressen, som betegnes [[restaurationen]], blev internationalt domineret af den østrigske kansler [[Fyrst Metternich|Fyrst von Metternich]]. Inden for rammerne af [[Den Hellige Alliance]], som var et forbund mellem Østrig, Preussen og [[Rusland]], skulle der gennemføres en genetablering af magtforholdene fra før den [[Franske revolution]].