Dansk Vestindien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: fix tag ref/name |
m bot: fix tag ref/name |
||
Linje 354:
}}
</ref>
Danmark forsøgte ved [[Freden i Wien (1864)|fredsforhandlingerne i Wien]] at give Dansk Vestindien til [[tyske forbund|Det tyske forbund]] mod at få lov til at beholde hertugdømmerne, et forslag som blev afvist.<ref name="Otto Schepelern" />
I 1867 viste USA interesse for Dansk Vestindien. [[amerikanske borgerkrig|Den amerikanske borgerkrig]] var afsluttet, og amerikansk imperialisme begyndte at vokse frem. Amerikanerne var på jagt efter en ø i Caribien, som kunne fungere som flådebase for [[United States Navy|marinen]] og som kulstation. Skt. Thomas ligger centralt i [[Det caribiske hav]], og havnen der og på Skt. Jan har kapacitet til mange skibe. Desuden er havnen en [[naturhavn]], som er godt beskyttet mod både uvejr og angreb. Forhandlingerne om en amerikansk overtagelse af øerne blev indledt under ledelse af USA's udenrigsminister [[William H. Seward]] og den danske diplomat [[Valdemar Rudolph Raasløff]]. Forhandlingene blev holdt hemmelige, og det var Skt. Thomas og Skt. Jan, amerikanerne var interesserede i. Skt. Croix blev holdt udenfor, dels fordi øen ikke havde nogen gode havne, og dels fordi Danmark i henhold til købskontrakten indgået med Frankrig i 1733 ikke kunne videresælge øen uden Frankrigs samtykke.
Linje 370:
</ref> Selv ikke en udsættelse af overtagelsesdatoen kunne redde salgsaftalen, og i april 1870 kunne man konstatere, at salget af øerne til USA ikke blev til noget.
USA viste dog fornyet interesse for Dansk Vestindien efter [[Den spansk-amerikanske krig]], og udenrigsminister [[John Hay]] tog formelt kontakt med de danske myndigheder. Forhandlingerne startede den [[29. januar]] [[1900]], og i 1902 nåede man til enighed om en pris på fem millioner dollar for alle tre øer. Salgstraktaten blev dog stoppet af det danske [[Landstinget|Landsting]], da den ikke sikrede befolkningen en folkeafstemning, amerikanske borgerrettigheter og toldfrihed for sukkereksport til USA.<ref name="Otto Schepelern" />
Modstanderne af et salg af Dansk Vestindien organiserede sig i [[Foreningen De Danske Atlanterhavsøer]]. Flere pengestærke københavnere støttede op om foreningen og etablerede blandt andet et plantageselskab som købte uvirksomme plantager. Foreningen fik også støtte fra [[Prinsesse Marie af Orleans|prinsesse Marie]], som sammen med sin mand [[prins Valdemar]] havde besøgt Dansk Vestindien og var faldet for øernes charme.<ref>
Linje 387:
Efter udbruddet af [[1. verdenskrig]] frygtede USA, at øerne ville blive besat af Tyskland, og efter åbningen af [[Panamakanalen]] i 1914 øgedes øernes strategiske betydning. I Danmark frygtede man, at landets neutralitet kunne blive sat under pres som følge af, at de havde nogle af Vestindiens bedste havne.
Den [[4. august]] [[1916]] blev man enige om et salg af øerne til USA, og denne gang var prisen fastsat til 25 millioner dollar; samtidig havde Danmark opgivet sine tidligere krav om folkeafstemning, borgerrettigheder og toldfrihed.<ref name="Otto Schepelern" /> Til gengæld anerkendte USA Danmarks krav på [[Grønland]], og dermed ikke Norges krav på de ubeboede dele af [[Østgrønland]].<ref name="Thomas Meloni Rønn2"/> USA havde brug for øerne af strategiske årsager, for at hindre [[Tyskland]] i at få fodfæste på den vestlige halvkugle. Økonomiske interesser var derfor underordnede.<ref name="Transfer Day"/>
Hele salgsprocessen blev holdt hemmelig af den [[Det Radikale Venstre|radikale]] danske regering og udenrigsminister [[Erik Scavenius]]. Et muligt salg af Dansk Vestindien blev dementeret til det sidste og offentliggørelsen af salgsaftalen førte til protester fra oppositionen, specielt fra [[Konservative Folkeparti|Det Konservative Folkeparti]], med det resultat, at en folkeafstemning skulle afholdes i Danmark. [[Folkeafstemningen om salg af Dansk Vestindien]] var den første afstemning, kvinder kunne deltage i, efter [[Danmarks Riges Grundlov|Danmarks grundlov]] var blevet ændret i 1915. Det var samtidig den første folkeafstemning om et lovforslag, hvilket netop var blevet gjort muligt efter den nye grundlov. Valgresultatet viste, at 283.000 stemte for et salg og 158.000 imod. Øernes befolkning deltog ikke i folkeafstemningen, men den dansk-vestindiske fagforeningsleder [[David Hamilton Jackson]] arrangerede en privat folkeafstemning på Skt. Croix, hvor 4.027 stemte for og syv stemte imod.<ref name="Otto Schepelern" />
Traktaten, der omhandler salget, blev underskrevet af USA's præsident [[Woodrow Wilson]] og udenrigsminister [[Robert Lansing]] den 16. januar 1917.<ref name="perler"/>
| |||