Forskel mellem versioner af "Freden i København"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 5 år siden
ingen redigeringsopsummering
m
'''Freden i København''' eller '''Københavnsfreden''' er den [[fredsaftale]], der blev indgået mellem [[Sverige]] og [[Danmark]] 27. maj [[1660]].
 
Efter [[freden i Roskilde]] 26. februar [[1658]] blev [[Danmark-Norge]] tvingede til at avstå landsdelerne [[Skåne]], [[Blekinge]] (herunder [[Bornholm]]) og [[Trondhjems len]]. Efter et kort oppehold var krigen igen brudt ud i juni [[1658]], og denne gang vilde den [[Sverige|svenske]] kong [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl 10. Gustav]] virkelig erobre hele [[Danmark-Norge]]. København blev ganske raskt omringet af den svenske hær, men da svenskerne begyndte et angreb på [[Kongens byKøbenhavn|den danske hovedstad]], svarede kong [[Frederik 3.]] og [[København]]s befolkning godt igen. Svenskekongen Karl-Gustav tabte under angrebet store dele af sin hær. Således vendte nu Karl-Gustav hjem til Sverige for at prøve at samle en ny hær. Men meget pludseligt, den 13. februar 1660, døde den svenske konge under et besøg i Göteborg. Det medførte at, forhandlinger om fred kunne indledes.
 
I Københavnsfreden bekræftedes fredsaftalen fra 1658, dog med væsentlige undtagelser. Sverige skulle tilbagelevere [[Trondhjems len]] og [[Bornholm]] mod at 18 godser i Skåne, de såkaldte [[Bornholmsk vederlagsgods|Bornholms vederlagsgodser]], skulle overleveres til den svenske krone. Dog havde Bornholm allerede befriet sig selv. Sverige blev desuden tvunget til at acceptere, at fremmede flådefartøjer fik adgang til [[Østersøen]].
291

redigeringer