Versionen fra 6. aug. 2016, 02:12 redigér Eivindgh (diskussion \| bidrag) 292 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. aug. 2016, 02:12 redigér fjern redigering Eivindgh (diskussion \| bidrag) 292 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 2: '''Freden i København''' eller '''Københavnsfreden''' er den [[fredsaftale]], der blev indgået mellem [[Sverige]] og [[Danmark]] 27. maj [[1660]]. Efter [[freden i Roskilde]] 26. februar [[1658]] blev [[Danmark-Norge]] tvingede til at avstå landsdelerne [[Skåne]], [[Blekinge]] (herunder [[Bornholm]]) og [[Trondhjems len]]. Efter et kort oppehold var krigen igen brudt ud i juni [[1658]], og denne gang vilde den [[Sverige\|svenske]] kong [[Karl 10. Gustav af Sverige\|Karl 10. Gustav]] virkelig erobre hele [[Danmark-Norge]]. København blev ganske raskt omringet af den svenske hær, men da svenskerne begyndte et angreb på [[~~Kongens by~~København\|den danske hovedstad]], svarede kong [[Frederik 3.]] og [[København]]s befolkning godt igen. Svenskekongen Karl-Gustav tabte under angrebet store dele af sin hær. Således vendte nu Karl-Gustav hjem til Sverige for at prøve at samle en ny hær. Men meget pludseligt, den 13. februar 1660, døde den svenske konge under et besøg i Göteborg. Det medførte at, forhandlinger om fred kunne indledes. I Københavnsfreden bekræftedes fredsaftalen fra 1658, dog med væsentlige undtagelser. Sverige skulle tilbagelevere [[Trondhjems len]] og [[Bornholm]] mod at 18 godser i Skåne, de såkaldte [[Bornholmsk vederlagsgods\|Bornholms vederlagsgodser]], skulle overleveres til den svenske krone. Dog havde Bornholm allerede befriet sig selv. Sverige blev desuden tvunget til at acceptere, at fremmede flådefartøjer fik adgang til [[Østersøen]].

Freden i København: Forskelle mellem versioner