Askov Højskole: Forskelle mellem versioner

Lærerkredsen med Ludvig Schrøder som forstander ønskede efter 1864 arbejdet fortsat nord for grænsen. Men Askov blev anderledes. Hvad der især kom til at give Askov Højskole dens særpræg, var indførelsen af den "udvidede" højskole fra 1878. På vinterskolen kunne som noget nyt tilbydes en række udvidede fag, som primært var beregnet for elever (både mandlige og kvindelige), der tidligere havde været på andre højskoler. Det blev derfor muligt at tiltrække højt kvalificerede lærerkræfter som f.eks. fysikeren og opfinderen [[Poul la Cour]], hvis [[vindmølle]]forsøg blev banebrydende. La Cour overførte i sin undervisning højskolens historiske synsmåde på naturvidenskaberne (via bogen [[s:da:Tidens_naturl%C3%A6reTidens_naturlære]]) og lagde grunden til en naturvidenskabelig tradition, som blev fortsat af blandt andre den senere forstander [[Jacob Appel]] og efterfølgeren [[J. Th. Arnfred]].

Askov Højskole har siden sin oprettelse været betragtet som højskolernes "flagskib" og Grundtvigs "højborg", fordi den gennem alle årene har kørt en linje, der lå tæt op ad Grundtvigs tanker. Skolens hovedformål er nu som før livsoplysning – om tilværelsens grundvilkår – og folkelig oplysning om tidens og samfundets vigtigste spørgsmål. Som en naturlig konsekvens af dette hovedformål har skolen – i lighed med andre grundtvigianske højskoler – haft stor betydning for mange elevers personlige udvikling og selvforståelse, herunder en dybere forståelse af demokratiet og dets væsen. Udover de faglige ting, man lærer på en højskole, har det for de fleste elever været en stor og lærerig [http://www.ponty.dk/askov.htm oplevelse] at tilbringe mange uger eller måneder i et frivilligt og uforpligtende fællesskab med vidt forskellige mennesker.