Rhinen: Forskelle mellem versioner

En hel del er har været bosættelser under [[Romerriget]], såsom [[Basel]], [[Strasbourg]], [[Mainz]], [[Koblenz]], [[Bonn]], [[Köln] ], [[Neuss]], [[Nijmegen]], [[Utrecht]] og [[Leiden]]. Disse er blandt de store Rhinen byer og alle ligger de på den venstre bred af Rhinen, fra dengang ​​RhinenRhinen var grænsen til det romerske imperium. Blandt de byer, som ligger på Rhinens højre bred, [[Karlsruhe]], [[Mannheim]], [[Wiesbaden]] og [[Düsseldorf]], er der bemærkelsesværdigt mange kongelige slotte.

Der findes ikke en fuldstændig oversigt over faunaens udvikling over tid, i og ved Rhinen. Men udretningen af flodløbene, dæmninger og udledninger af kemisk forurening, mere industri og øget befolkningstilvækst har alle bidraget til et fald i [[Biodiversitet|biodiversiteten]]. Siden begyndelsen af ​​19901990'erne er det blevet bedre, men samtidig er der indført en række [[invasive arter]] som for eksempel ferskvandsmuslinger fra Asien af slægten ''[[Corbicula]]''.<ref>[[Bruno Streit]]: ''Zur Ökologie der Tierwelt im Rhein.'' (= Verhandlungen der Naturforschenden Gesellschaft Basel. Band 102). 1992, S. 323–342.</ref>

​​[[Basel Universitet]] undersøgte Rhinen for [[forurening]] af [[mikroplast]] i 2015. De målte koncentrationer var i gennemsnit 892.777 partikler pr. kvadratkilometer, hvilket er den højest målte koncentration i verden. Mellem Basel og Mainz blev der målt 202.900 partikler / km², men i [[Rhein-Ruhr]] var tallet ti gange højere med et gennemsnit på 2,3 millioner partikler / km².

Efter [[Wienerkongressen]] stiftede landene omkring Rhinen, på et møde i Mainz 1816, en kommission, som senere kom til at hedde "Centralkommissionen for sejlads på Rhinen". Opgaven var at udarbejde et fælles regelsæt for sejlads på Rhinen på ruten fra Basel til Nordsøen. Det første regelsæt af ​​3131. marts 1831 (Mainzer loven) garanterede fri sejlads til det åbne hav, afskaffede nogle særregler på strækningen mellem Köln og Mainz og endelig blev de tilgrænsende lande forpligtiget til at fjerne hindringer for sejladsen. Fra 1817 rettede man Oberrhein ud, så der blev bedre sejlmuligheder. Det reviderede regelsæt fra ​​1717. oktober 1868 (Mannheim-konventionen) fastlagde de stadig gældende principper for sejlads på Rhinen. Samtidig vedtog man, at sejladsen skulle være fritaget for skatter og afgifter. Schweiz, Frankrig, Tyskland, Holland og Belgien er repræsenteret i Centralkommissionen, som siden 1920 har haft hovedsæde i Strasbourg.

Tyskland og Frankrig er blevet enige om at samarbejde om udførelsen af de ​​maritimemaritime politiopgaver på Oberrhein. Aftalen blev oprettet i 10. november 2000.<ref>Vereinbarung von Vittel vom 10. November 2000; Gesetz zu dem Abkommen vom 10. November 2000 zwischen der Regierung der Bundesrepublik Deutschland und der Regierung der Französischen Republik über die Zusammenarbeit bei der Wahrnehmung schifffahrtspolizeilicher Aufgaben auf dem deutsch-französischen Rheinabschnitt ({{BGBl|2002 II S. 1891}})</ref> Det fransk-tyske maritime politi blev oprettet 2012 og har hjemsted i [[Kehl]] og lokalkontorer i [[Gambsheim]] og [[Vogelgrun]]. De har blandede besætninger på patruljefartøjerne.<ref>[http://www.bmi.gv.at/cms/BMI_OeffentlicheSicherheit/2014/05_06/files/POLIZEIKOOPERATION.pdf Gregor Wenda: ''Polizeiarbeit ohne Grenzen.''] In: ''Öffentliche Sicherheit.'' 5-6/14, S. 49–52 (Das Magazin des Bundesministeriums für Inneres der Republik Österreich)</ref>

Indtil midten af ​​detdet [[20. århundrede]] var der regelmæssigt [[tømmerflådning]] af brænde og tømmer, hovedsageligt fra [[Schwarzwald]]. Ved [[Koblenz]] var tømmerflåderne op til 400&nbsp;meter lange og op til 80&nbsp;meter brede og bemandet med op til 500 flådedrenge. Syd for Koblenz var tømmerflåderne mindre. Jernbanens indtog og stigningen i skibsfarten betød at tømmerflådningen blev sjældnere indtil den 1967 blev helt indstillet.

Rhinens legender omfatter [[Ridder|riddere]], [[Drage (fabeldyr)|drager]], ensomme jomfruer på høje klipper ([[Lorelei]]), hensynsløse skippere i forulykkede skibe samt flittige [[Dværg (mytologi)| dværge] ] og [[nisse]]r. Der indgår endvidere et par sange samt nogle slotte, som for eksempel [[Stolzenfels Slot]] i Koblenz eller [[Haut Koenigsbourg]] i Alsace. En af de mest berømte legender er [[Nibelungenlied]], et heltekvad, som handler om ødelæggelsen af [[Burgundere#Det f.C3.B8rste konged.C3.B8mme|burgundernes første kongedømme]] omkring [[Worms]], fremkaldt af den romerske hærfører [[Aëtius]] i [[436]].

[[Kulturlandskabet Mittelrhein ved floden Rhinen]] som er Rhindalen mellem [[Bingen]]/[[Rüdesheim| am Rhein|Rüdesheim]] og [[Koblenz]] blev medtaget på listen over [[UNESCOs Verdensarvsliste (Europa)|UNESCOs Verdensarvsliste]] den 27. juni 2002.<ref>[http://whc.unesco.org/en/list/1066 UNESCOs Verdensarvsliste nr. 1066]</ref> Området strækker sig over en længde på 67&nbsp;km langs Rhinens løb gennem skiferbjergene.

* På [[Namedyer Werth]], en halvø i Rhinen ved [[Andernach]], finder man [[Geysir Andernach]], som er den højeste [[koldtvandsgeyser]] i verden.