Libanon: Forskelle mellem versioner

| CCTLD = <!-- indsat kun for at bevare oplysningen -->

}}

 

Landet gennemgik en blodig og ødelæggende [[Libanesiske borgerkrig|borgerkrig]] fra 1975-1990. Borgerkrigen skønnes at have krævet ca. 150.000 døde. Flere nabolande, blandt andet Syrien og Israel, var indblandet i den årelange konflikt. Israel [[Israels invasion af Libanon 1982|invaderede]] det sydlige Libanon og rømmede først området i 2000. I de følgende år var Sydlibanon præget af sporadiske sammenstød mellem Israel og [[Hizbollah]] i det omstridte [[Shebaa Farms]] område, som af Libanon hævdes at være besat libanesisk territorium, og ikke syrisk territorium, som hævdet af Israel og [[FN]]. Fra 1976 til 2005 havde Syrien reelt besat store dele af landet. Efter borgerkrigen fulgte et par rolige år, men efter drabet på den tidligere premierminister [[Rafik Hariri]] i februar 2005 var der uro i Libanon med flere massedemonstrationer rettet mod de syriske styrkers tilstedeværelse, og Syrien blev efter internationalt pres tvunget til at trække sine 14.000 soldater ud af landet. De sidste soldater forlod landet den 26. april 2005.

Druserne havde lige siden [[korstog]]stiden været styret af temmelig selvstændige arvehøvdinge. De første blandt dem tilhørte slægten Tanuch og anerkendte omkring 1300 den egyptiske sultans overhøjhed. I 1517 erobrede tyrkerne Egypten, hvorved også druserne kom under deres styre. Tyrkerne overdrog magten til slægten Maan, som med Fachr-ed-din i begyndelsen af 1600-tallet vandt stor anseelse. Den højeste værdighed overgik derefter, i begyndelsen af 1700-tallet, til slægten Sjehâb. Den betydeligste høvding af denne slægt, [[Emir Besjir]], afsattes i 1840 af tyrkerne, idet han stod i godt forhold til [[Ibrahim Pascha]], da denne forsøgte at trænge frem i Syrien. Emir Besjir overgik til maroniterne, som hidtil havde stået i afhængighed af drusiske sheiker,<ref name="NF 1880 1478">[http://runeberg.org/nfac/0745.html Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880); sp. 1478]</ref> og antog deres lære, hvorefter der mellem de to folk i 1841 udbrød en blodig krig, som varede tre år.<ref name="NF 1880 1479">[http://runeberg.org/nfac/0746.html Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880); sp. 1479]</ref>

 

 

 

=== Det tvedelte land ===

=== Fransk mandatområde ===

{{uddybende|Mandatområdet i Libanon}}

Efter [[1. verdenskrig]] ændredes de politiske forhold i Mellemøsten. Libanonområdet blev den 3. august 1920 proklameret som en egen stat under Frankrigs mandat (fransk: ''État du Grand Liban'') og afgrænset i nord af Nahr el-Chebir, i øst af "Anti-Libanon" og Hermon, i syd af [[Palæstina]] og mod vest af [[Middelhavet]]. Foruden bjergområdet hørte til den nye stat tillige [[Bekaa-dalen]] mellem Libanon og Anti-Libanon. Landets areal var 10.855&nbsp;km² med 628.863 indbyggere, hvoraf 330.382 kristne og 274.711 muslimer i 1922; hertil kom et stort antal [[emigrant]]er fra Tyrkiet.<ref name="NF 1925 155">[http://runeberg.org/nfcq/0096.html Nordisk Familjebok; Uggleupplagan, bind 37 (1925); sp. 155]</ref> Den nye stats udråbelse skete efter en skarp konflikt mellem franskmændene og emir [[Faisal 1. af Irak|Faisal]], som først havde fået tildelt den østre del af området som sit okkupationsområde, men derefter med våbenmagt blev fordrevet derfra af den franske general [[Gouraud]]. Libanon fik fra april 1922 en valgt repræsentation (''conseil repré-sentatif'') og styredes af en guvernør, bistået af et af embedsmænd sammensat regeringsråd. Hovedstad blev Beirut. Alle udenrigsanliggender og Frankrigs interesser i Libanon blev varetaget af den franske overkommissær i Syrien.<ref name="NF 1925 155"/>

 

 

=== Borgerkrigen 1975 – 2000 ===

Libanon ligger i [[Mellemøsten]] og grænser i nord og øst til [[Syrien]], i syd til [[Israel]] samt i vest til [[Middelhavet]].

 

Landet er omtrent 200&nbsp;km fra nord til syd og omtrent 40&nbsp;km bredt.

Landet er opdelt i fire landskabsregioner, som forløber parallelt med kysten:

 

=== Religion ===

 

I 1932 udgjorde de kristnes andel af befolkningen 51,3% og muslimer og drusere samlet 48,3 %. I begyndelsen af 1980-erne skønnedes de kristnes andel at være omkring to tredjedele og muslimernes og drusernes andel en tredjedel. I 2012 skønnedes det, at muslimer udgjorde 54 % af befolkningen (heraf 27 % sunnimuslimer, 27 % shiamuslimer), kristne 40.5 % (heraf 21 % maronitter, 8 % græsk-ortodokse, 5 % græsk-katolske, 6.5 % andre kristne), drusere 5.6 %, desuden fandtes meget få jøder, baha'i, buddhister, hinduer og mormoner.<ref name="WFB Lebbanon">[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/le.html "Lebanon" (''The World Factbook'')] {{en sprog}}</ref>

! Guvernement

! Administrationscentrum

! [[Libanons guvernementer]]

|-