Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien: Forskelle mellem versioner

|lokalnavn = ''Socijalistička Federativna Republika Jugoslavija''{{ref label|sh-lat|a|}}<br />{{font|text=Социјалистичка Федеративна Република Југославија|size=12.4px}}{{ref label|sh-cyr|b|}}<br />''Socialistična federativna republika<br />Jugoslavija''{{ref label|sl|c|}}

|nationalt_motto = ''[[Broderskab og enhed|Bratstvo i jedinstvo]]''<br />Братство и jединство<br />{{small|"Broderskab og enhed"}}

|nationalsang = ''[[Hej, Slavere|Hej, Slaveni]]''<br />Хеј, Словени<br />''Hej, Sloveni''<br />{{small|"Hej, Slavere"}}<br /><center>[[FileFil:United States Navy Band - Hey, Slavs.ogg]]</center>

| 1 = [[Serbokroatisk (sprog)|Serbokroatisk]]{{ref label|e|e}}<br /><small>(de facto officielt; 1974-1992)</small>

|fodnoter = {{note|sh-lat}} Det fulde navn på [[serbokroatisk (sprog)|serbokroatisk]] og [[makedonsk (sprog)|makedonsk]], skrevet med det [[kroatiske alfabet]]. <br /> {{note|sh-cyr}} Det fulde nav på [[serbokroatisk (sprog)|serbokroatisk]] og [[makedonsk (sprog)|makedonsk]], skrevet med [[kyrillisk]]. <br />{{note|sl}} Det fulde navn på [[slovensk (sprog)|slovensk]] (slovensk anvender kun kroatisk alfabet). <br /> {{note|d}} Der var intet officielt sprog på føderalt niveau.<ref name="Hladczuk1992">{{cite book|author=John Hladczuk|title=International Handbook of Reading Education|url=https://books.google.com/books?id=1yL9_N1K1Q0C&pg=PA454|date=1 January 1992|publisher=Greenwood Publishing Group|isbn=978-0-313-26253-1|pages=454–}}</ref><ref name="Altman1978">{{cite book|author=Gavro Altman|title=Yugoslavia: A Multinational Community|url=https://books.google.com/books?id=F-mNAAAAMAAJ|year=1978|publisher=Jugoslovenska stvarnost}}</ref><ref name="Tulasiewicz1971">{{cite book|author=Jan Bruno Tulasiewicz|title=Economic Growth and Development: A Case Study|url=https://books.google.com/books?id=b1wkAAAAMAAJ|year=1971|publisher=Morris Print. Company}}</ref> <br /> {{note|e}} [[Serbokroatisk (sprog)|Serbokroatisk]] var ''de facto'' officielt sprog. Dets regionale varianter var anerkendt og gjort officielle i deres respektive republikker:<ref name="Hladczuk1992" /><ref name="Altman1978" /> som ''serbisk'' i [[SR Serbien]] og [[SR Montenegro]],<ref>{{cite book|author=Avguštin Lah|title=The Yugoslav Federation: What is It? : the Position of the Peoples and National Minorities of Yugoslavia in the self-managing Federation|url=https://books.google.hr/books?id=4OqNAAAAMAAJ&source=gbs_book_similarbooks|year=1972|publisher=Medunarodna Politika}}</ref> ''kroatisk'' i [[SR Kroatien]]<ref>{{cite web |url=http://www.pravo.unizg.hr/_download/repository/Ustav_Socijalisticke_RH_1974.pdf |format=PDF |title=Ustav Socijalističke Republike Hrvatske (1974), Član 138 |trans_title=Constitution of the Socialist Republic of Croatia (1974), Article 138 |language=Croatian |date=22 February 1974 |accessdate=24 July 2012 |publisher=[[Narodne novine]]}}</ref> og som ''bosnisk'', ''serbisk'' og ''kroatisk'' i [[SR Bosnien og Hercegovina]]. <br /> {{note|f}} Officielt i [[SR Makedonien]]. <br /> {{note|g}} Officielt i [[SR Slovenien]].

Efter landets mangeårige leder, [[Josip Broz Tito]], oprindeligt havde ledt landet til at være en del af [[Østblokken]], skiftede landet retning efter [[Tito-Stalin-konflikten]] i 1948, og førte igennem størstedelen af [[den kolde krig]] en [[neutralitet|neutral]] international politik, og blev et af de grundlæggende medlemmer af [[De alliancefrie landes bevægelse]]. Efter Titos død i 1980 førte voksende [[etnisk nationalisme]] i slut-1980'erne til oprør blandt de mange etniciteter i de jugoslaviske republikker, hvilket endte i et kollaps af republikkernes forhandlinger om omdannelse af forbundet, fulgt af anerkendelse af deres uafhængighed fra visse europæiske lande i 1991. Efter forbundet kollapsede langs de føderale grænser gik det endeligt i opløsning i 1992, hvilket blev startskuddet til [[krigene i Jugoslavien|en række krige i regionen]].

Efter [[2. Verdenskrig]], da kommunisterne under [[Josip Broz Tito|Josip Broz]] "Tito" (kendt som Marskal Tito eller bare Tito) havde nedkæmpet alle ikke-kommunistiske modstandsstyrker og indført et kommunistisk diktatur, gav et valg en national fællesliste 90 % af stemmerne, hvorefter kongedømmet afskaffedes trods Peters protest. Tito blev valgt til landets præsident, og de følgende år blev de sidste ikke-kommunistiske partisaner elimineret. Slovenske frihedskæmpere holdt ud til 1946, og de sidste serbiske frihedskæmpere blev nedkæmpet i 1950. De kroatiske fascister forsøgte også et come-back indtil 1948, men var blevet infiltreret af kommunistiske agenter og blev arresteret af det kommunistiske sikkerhedspoliti.