Middelklasse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 4:
Middelklassen har sine rødder i [[købstad|købstædernes]] mindre selvstændige erhvervsdrivende inden for [[handel]], [[landbrug]] og [[håndværk]] – også kaldet ''[[småborgerskab]]et''. Op gennem [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] voksede middelklassen sig gradvist større, og i løbet af [[1900-tallet]] var den materielle velstand blevet så høj, at langt størstedelen af befolkningen i [[de vestlige lande]] betegnedes som tilhørende middelklassen. Efterhånden har middelklassen udviklet sig til primært at omfatte [[funktionær]]er og dermed ansatte i den [[tertiære sektor]]. Nyere [[marxisme|marxistisk teori]] opererer med en arbejderklasse, der indbefatter de funktionærer, som har et rutinepræget arbejde, mens de højtuddannede funktionærer og selvstændige i [[liberale erhverv]] tilhører middelklassen. Den klassiske marxisme taler i stedet om en privilegeret arbejderklasse, mens man indenfor [[sociologi]]en ofte anvender betegnelsen middelklasse. Her tilskrives klasseopdelingen af et samfund i høj grad den franske [[sociolog|kultursociolog]] [[Pierre Bourdieu]] (1930-2002).
 
=lol
== Talmæssig opgørelse af middelklassen i Danmark ==
 
I debatbogen ''Det danske klassesamfund - Et socialt Danmarksportræt'' fra 2016 opererer forfatterne med fem overordnede grupperinger: Overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og underklasse. De definerer højere middelklasse som selvstændige, topledere og personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske danske indkomst; dertil personer med en akademisk uddannelse, uanset deres indkomst (i det omfang de ikke indgår i overklassen). Middelklassen defineres som selvstændige, topledere og personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener mindre end dobbelt så meget som den typiske danske indkomst. I 2012 udgjorde den højere middelklasse med denne definition 9 % af de 18-59-årige (fraregnet studerende). Middelklassen udgjorde 24 % af samme gruppe.<ref> N. Ploug, L. Andersen og J. S. Juul (2012): Det danske klassesamfund - Et socialt Danmarksportræt. Gyldendal.]</ref>
 
== Se også ==