Digital Audio Broadcasting: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Kritik af DAB: småtilføj
m →‎Kritik af DAB: nu kronologisk afsnit
Linje 34:
I forbrugerbladet ''[[Tænk]]'' fra november 2006, er DR citeret for, at ''Vi har valgt [[hifi]]-fanatikere fra. For dem er der få af.'' Med denne konstatering slår underdirektør Paul Samsøe fra DR Distribution fast, at det ikke er på DAB-båndet, lytterne finder den perfekte lyd.
 
Udover i Storbritannien, Danmark og Norge, har DAB kun opnået ringe udbredelse. Bl.a. har Sveriges daværende kulturminister [[Leif Pagrotsky]] ([[Socialdemokraterne (Sverige)|S]]) i 2005 stoppet udbygningen af DAB-sendernettet.<ref>http://mir2.dk/spip.php?article1545</ref> Derfor følte WorldDMB.org sig endeligt tvunget til at igangsætte et projekt, der skulle rette nogle af de mest indlysende fejl ved DAB-standarden. 3. november 2006 annoncerede WorldDMB den nye standard DAB+.<ref>[http://www.worlddab.org/news/document/143/WorldDMBPress_20Release_November.pdf WorldDMB on DAB+]</ref> I 2015 blev det i Sverige besluttet ikke at opgradere fra DAB til DAB+. Derimod vil landet beholde FM-radio og supplere med [[webradio]].<ref>[http://www.dagensmedia.se/medier/radio-podcast/ingen-dab-radio-6088075 2015-06-24, dagensmedia.se: Ingen DAB-radio] Citat: "...Regeringen stoppar övergången till DAB-radio. Det skriver kultur- och demokratiminister Alice Bah Kuhnke (MP) hos SvD...Rege­ringens uppfattning är också att vår nuvarande radio­lösning, det vill säga FM-nätet kompletterat med webbradio, inte heller är behäftad med sådana brister att en övergång är motiverad”, skriver Alice Bah Kuhnke..."</ref> Derfor følte WorldDMB.org sig endeligt tvunget til at igangsætte et projekt, der skulle rette nogle af de mest indlysende fejl ved DAB-standarden. 3. november 2006 annoncerede WorldDMB den nye standard DAB+.<ref>[http://www.worlddab.org/news/document/143/WorldDMBPress_20Release_November.pdf WorldDMB on DAB+]</ref>
 
Den anden alvorlige kritik man kan rette mod DAB-systemet, er at det er dyrt at drive et DAB-sendenet. Helt grundlæggende, fordi man skal bruge for meget elektrisk effekt (kW) og dermed større og dyrere sendere til at sende for få programmer med DAB. DAB bruger en modulationsform af radiobølgerne, der er simpel at bygge modtagere til, men medfører at hver bitfejl, der opstår grundet radiostøj, bliver til to bitfejl i modtageren. Samtidig anvender DAB kun ét lag ret svag bitfejlretning. For at modvirke dette, sendes DAB med væsentlig højere effekt end egentligt nødvendigt. Med DAB+ kan man væsentligt forbedre økonomien pr. program.