Versionen fra 17. maj 2016, 07:59 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 8. sep. 2016, 19:57 redigér fjern redigering 86.52.0.65 (diskussion) No edit summary Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 3: Udtrykket censur bruges ofte i langt bredere betydning, se afsnittet [[Ytringsfrihed#Grænser for ytringsfriheden\|grænser for ytringsfriheden]] under ytringsfrihed. En censurerende virkning kan evt. opnås alene ved psykologiske midler (f.eks. ved skabelse af et gruppe-, moralsk eller andet pres, der virker til at holde den potentielt kommunikerende tavs eller dog til at lamme hans medie). Tilsvarende ved sværtning af kommunikatoren på en måde, så at ~~det~~dett vil være nytteløst for ham at ytre sig, eftersom han alligevel ikke kan ventes at blive hørt eller forstået. Sådanne censurmidler anvendes undertiden af private organisationer til forhindring af, at for dem uønskede oplysninger spredes. Kilde: Ole Hasselbalch, ”Ytringsfrihed, medieansvar og presseetik”, Ugeskrift for Retsvæsen 2012 B s. 351 ff. == Rationale for censur ==

Censur: Forskelle mellem versioner