Melchior Lorck: Forskelle mellem versioner

Kun et par forberedende tegninger er overleverede. Mindst én af disse (en tegning af okser, der gennes frem, i [[Eremitagen (Sankt Petersborg)|Eremitagen]] [[Sankt Petersborg]] (inv.nr. 38 225)) antyder at det samlede omfang af planlagte motiver var en del større, end hvad vi kender til.

HvadDet er ukendt hvad der sketeer hændt med kunstnerenLorck såvel somog den store mængde træblokkestokke til udgivelsen omkringaf Tyrkerværket efter tiden1583, hvor hankunstneren forsvinder fraud af optegnelserne. iDer 1538,findes erto ikke kendt. To kopierudgaver af en prototype titelsideudkast til udgivelsen findestitelsiden, begge begyndelsesvisoprindeligt fra 1575, og beggehver medbærer de en tilføjet titel foroven med den sammeenslydende tekst (''Wolgerissene und geschnittene Figuren in Kupffer und Holz durch. Den Kunstreichen und weitberümten Melcher Lorch für die Mahler Bildthawer und Kunstliebenden. an tag gegeben Anno 1619'') og dato, men forskelligesat trykmed typeforskellige typer. HvorDenne denneudgave fra 1619 udgaveblev aldrig blev virkeliggjortrealiseret, blevmen træsnittene 7syv år senere offentliggjortblev træsnittene publiceret i Hamborg, medunder den samme titel. Det er derfor muligt, at blokkenestokkene havde været i Hamborg lige siden Lorcks død.

Den førende Lorck -forsker, Dr. Erik Fischer, tidligere overinspektør ved [[Den Kongelige Kobberstiksamling|Den Kgl. Kobberstiksamling]] (1957-1990), [[Statens Museum for Kunst]], foreslår at da ''Tyrkerværket'' udkom, kunvar somdet kun en torso af, hvad den var tænkt som. I genoptrykket af [[træsnit]]tene fra 1646 var der vedhæftetvedlagt eten registeroversigt afover udgivelsens motiver, men detdenne passer imidlertidstemmer ikke tiloverens printenemed træsnittene, og detden pegerhenviser mod entil “original”, hvormed dermere kan læres mereinformation. Det er Dr. Fischers tese, at denne “original” varbestod i en skrevet manuskripttekst, som villeskulle supplere træsnittene og på denne måde opfylde ønsketløftet givet ifra ''Soldan Soleyman'' om en grundig beskrivelse af tyrkiskdet tyrkiske samfund, livdets skikke og traditioner. Denne idétese bekræftes af, konteksten i hvilkenat træsnittene genbruges hosaf en anden Hamborgforlægger baseret forlæggeri Hamborg, [[Eberhard Werner Happel]], ogi hans officielle beretningerbulletiner om 1680’ernes tyrkiske krige og beskrivelserom afdet tyrkisktyrkiske samfund. Her dukker små bidder af beskrivelser op, som, i følge Dr.ifølge Fischers tese, kunne være blevet tagetstamme fra en tekst, der var tætnært forbundet med træsnittene og baseret på personligpersonlige erfaringerfaringer med tyrkerne, dvs. en tekst af Lorck selv.{{efn| For at se hele argumentet samt en fuld redegørelse for ''Tyrkerværket'' med alle de nævnte tekster, såvel som en reproduktion af 1626 reproduktionen, se Fischer, Bencard and Rasmussen (2009-2010)}}

Et stort antal tegninger, hvoraf hovedparten blev produceretlavet i de tidlige 1570’ere, viser individuelle figurer og grupperfigurgrupper i deres oprindelige [[klædedragt]]er. Lorck virker tilsynes at have planlagt en bogudgivelse ommed dragterdragtstudier - en meget populær genre på hans tid. Tegningerne, der alle indgraveredeer forsynede med navn på den region eller by, hvorfrasom de viserpågældende klædedragterneklædedragter stammer fra, er alle forberedende tegningerudkast til [[træsnit]],. menImidlertid er ingen sådanne tegninger ertræsnit blevet overleveret, og projektetden planlagte bog blev angiveligt forblevaldrig ufærdigtgennemført.

== Udnævnt tilI den danske konges tjeneste ==

Da Lorck havdei modtaget1549 sitmodtog et rejsestipendie fra kong [[Christian 3.|Christian d. 3]] i 1549, lovede han blotkun at rejsevære udborte i fire år, hvorefter han ville vende tilbage og træde i kongens, eller hans efterfølgers, tjeneste. Lorck holdt ikke ligefrem dette løfte, daidet hanmere altidinteressante blevmuligheder distrahereteller afskiftende mereheld interessantebestandigt udsigterom eller afpå uheldtværs. Men iI 1578 ansøgte han dendet kejserlige rethof om et lille len i Silesia, GuppernSilesien.<ref>{{cite book|last= Fischer, Bencard and Rasmussen|title= Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Documents no. 1578 – March 7 (a)-(b) (s. 289-291) og Document no. 1579 – March|ISBN= 978-87-91393-61-7|page= 292}}</ref> Da ansøgningen blev afvist af kejseren, nu [[Rudolph d. 2]], ansøgte han iåret stedetefter, i 1579, om en pension og fritagelse fra tjenesten som ''Hartschier''(bueskytte), hvorafog begge blevønsker bev velvilligt givetimødekommet.<ref>{{cite book|last= Fischer, Bencard and Rasmussen|title= Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Documents nos. 1579 – June 15 (s. 293), 1579 – July 9 (a)-(c) (s. 294-297) og 1579 – September 17|ISBN= 978-87-91393-61-7}}</ref>

D.Den 19 februar 1583 dukker han op i Danmarks statslige regnskabsbøger med notatet: ''“Hans Kongelige Højhed har d. 19 februar 1580 ansat Melcher Lorichs som hofmaler og efterligner”kontrafejer”''.<ref>{{cite book|last= Fischer, Bencard and Rasmussen|title= Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Document no. 1580 – February 19|ISBN= 978-87-91393-61-7}}</ref>

[[Fil:Elefantordenens emblem.jpg|thumb|Melchior Lorck, ''"Elefantordenens emblem"'', 1580]]Hans værker fra tiden i kongensden danske konge [[Frederik 2.|Frederik d. 2]]'s tjeneste er for størstedelen gået tabt, hvis der da overhovedet varhar været tale om nogen betydelig mængde værkerproduktion, hvilket er tvivlsomt. Et kobberstukkent portrætkobberstik af kongen, et uniktmalet træsnithelfigurportræt somaf virkersamme til- atdet haveførste væretaf tænktsin tilart brugi forDanmark [[Elefantordenen]]- ogsamt et maletunikt figurportrættræsnit, afsom kongsynes [[Frederikat 2.|Frederikhave d.været 2]],tænkt densom førstetitelblad affor sin art i Danmark[[Elefantordenen]], er alt hvad der er tilbage i dag.

Udover dette, virkersynes det tilLorck at Lorckhave brugtebrugt det meste af hanssin energi på at have produceretproducere, hvad der svarer til hovedparten af træsnittene til ''Tyrkerværket''.

D.Den 10 november 1582 afskedigedeafskediger kongenkong Frederik d. 2. Lorck fra tjeneste, ogledsaget hanaf udtalteden blotkortfattede erklæring, at denne afskedigelseafskedigelsen ville være ærefuld, hvis han returnerede sit beskikkelsesbrev. Den sidste betalingudbetaling fra kongen til Lorck er registreret d. 4. marts 1583. De sidste arbejder, vi kender fra hansLorcks hånd, er nogle tegninger – daterede 1583 – som forestiller mænd og kvinder fra [[Guldkysten]].

I Lorcks testamente skinner ét af de eneste glimt af et familieliv igennem, da han efterlader alt til enkenen enke ved navn Anna Schrivers, som han beskriver som sin trolovede brud. Der høres aldrig mere til hende.

== Posthum modtagelseEftermæle ==

Melchior Lorck var velkendt i slutningen af det 16. århundrede og nævntesnævnes fxbl.a. af [[Karel van Mander I|Karel van Mander]] i dennes Schilder-boeck, selvomomend han ikke fiker egettildelt et selvstændigt kapitel. Han fortsattenævnes desuden med at blive nævntkontinuerligt i beretningerneberetninger om [[Flensborg]] - som byens berømte søn.

Efter udgivelsen af ''Tyrkerværket'' i 1626, inspirerede hanLorck et væld af kunstnere, og hans beskrivelsebeskrivelser af tyrkerne blev én afen standardreferencernestandardreference for det vesteuropæiske blik på tyrkerne. Både [[Nicolas Poussin]] og [[Stefano delle Bella]] brugte bogen som inspiration, og [[Rembrandt]] ejede også en kopiudgave af den.