Versionen fra 3. aug. 2016, 15:08 redigér HrDansk (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 597 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. sep. 2016, 11:03 redigér fjern redigering HrDansk (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 597 edits m Oprydning (bl.a. døde links) Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Portal\|Historie\|- en temamæssig indgang til de historiske artikler}} Tilgang til [[historie]]faget, der benytter sproganalyse til at undersøge fortidige samfundsforhold og samfundsforandring. Begrebshistorien tager udgangspunkt i den kendsgerning, at man ikke kan studere fortiden udenom fortidens [[sprog]]. Historiske studier handler derfor for begrebshistorikere om at undersøge ords fortidige betydning og deres betydningsforandring over tid. Den begrebshistoriske [[disciplin]] kendes først og fremmest fra den tyske historiker [[Reinhart Koselleck]], der var medredaktør af [[Leksikon\|leksikonet]] ''Geschichtliche Grundbegriffe''. I leksikonet behandles 109 såkaldte historiske grundbegreber, idet det undersøges, hvordan de har ændret betydning i perioden fra antikken til det moderne samfund. Kosellecks begrebshistorie har i praksis bygget på den antagelse, at man kan analysere fortidige samfundsforhold ved at fokusere på intellektuelle skribenters brug og behandling af ét, centralt grundbegreb. Eksempler på grundbegreber er ord som ”[[samfund]]”, ”[[demokrati]]”, ”[[familie (menneske)\|familie]]”, ”[[arbejde (samfundsvidenskab)\|arbejde]]” og ”[[politik]]”. Denne form for begrebshistorie er blandt andet blevet kritiseret af den tyske historiker Rolf Reichardt, der i undersøgelser af sproget under [[Franske revolution\|den franske revolution]] har forsøgt at inddrage et bredere kildemateriale. ~~Tilgang til [[historie]]faget, der benytter sproganalyse til at undersøge fortidige samfundsforhold og samfundsforandring.~~ Begrebshistorien tager udgangspunkt i den kendsgerning, at man ikke kan studere fortiden udenom fortidens sprog. Historiske studier handler derfor for begrebshistorikere om at undersøge ords fortidige betydning og deres betydningsforandring over tid. Den begrebshistoriske disciplin kendes først og fremmest fra den tyske historiker [[Reinhart Koselleck]], der var medredaktør af leksikonet ''Geschichtliche Grundbegriffe''. I leksikonet behandles 109 såkaldte historiske grundbegreber, idet det undersøges, hvordan de er blevet til at har ændret betydning i perioden fra antikken til det moderne samfund. Kosellecks begrebshistorie har i praksis bygget på den antagelse, at man kan analysere fortidige samfundsforhold ved at fokusere på intellektuelle skribenters brug og behandling af ét, centralt grundbegreb. Eksempler på grundbegreber er ord som ”[[samfund]]”, ”[[demokrati]]”, ”[[familie (menneske)\|familie]]”, ”[[arbejde (samfundsvidenskab)\|arbejde]]” og ”[[politik]]”. Denne form for begrebshistorie er blandt andet blevet kritiseret af den tyske historiker Rolf Reichardt, der i undersøgelser af sproget under den franske revolution har forsøgt at inddrage et bredere kildemateriale. == Litteratur == * Reinhart Koselleck: "(2007) ''Begreber, tid og erfaring",.'' København: Hans Reitzels Forlag ~~2007~~. == Eksterne henvisninger == Introduktionstekster: * [http://www.emu.dk/~~gym~~sites/~~fag~~default/hifiles/~~inspiration/begrebshielev~~Introduktion%20til%20begrebshistorie.pdf Anders Hassing: "Introduktion til begrebshistorie" ~~(pdf)~~] * [http://www.politologiske.dk/numre/17/ps_0103_004.pdf Jan Ifversen: "Om den tyske begrebshistorie" (pdf)] * [http://www.erslev-andersen.dk/Begrebshistorie.pdf Jeppe Nevers: ”Træk af den nyere begrebshistorie” (pdf)] * [http://www.historie-nu.dk/Forskningsportal/Grundbegriffe.pdf Niklas Olsen: "Historien om de historiske grundbegreber" (pdf)] Institutioner:

Begrebshistorie: Forskelle mellem versioner