Wikipedia

Kildekritik: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Lettere oprydning
Linje 1:
{{Harflertydig3|historisk '''kildekritik'''|kildekritik (tværfaglig)}}
 
Kildekritik, der er en central del i [[videnskabelig metodeHistorie|historiefaget]], derer brugesen i bl.a. historie[[forskningvidenskabelig metode]], når forskeren vægter [[kilde (historievidenskab)|kilders]] troværdighed i forhold til den begivenhed, someller det fænomen, forskeren ønsker at vide noget ombelyse. I de seneste 20 år er betegnelsen "kildeanalyse" hyppigere anvendt, idet det strengt taget ikke er kilden, men analysen af kilden og dens baggrund, der udsættes for kritik.{{Kilde mangler}} De vigtigste metodiske principper drejer sig om at fastlægge kildebegrebetidentificere, identificerevurdere og fortolke kilder og drage konklusioner herafherfra.<ref>[http://historiskmetode.hansreitzel.dk/ '' Bent Egaa Kristensen'': Historisk metode]</ref>
 
== Kildekritikkens historie ==
Kildekritik som en grundpille iopstod den moderne [[historie (videnskab)|historievidenskab]] opstod i [[Tyskland]] i midten af det [[19. århundrede]] inspireret af positivismen og udviklingen i de andre videnskaber, især [[naturvidenskab]]erne. Som foregangsmand regnes historikeren og teologen [[Leopold von Ranke]], der med sit værk ''[[Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber]]'' fra [[1824]] indledte en epoke, hvor ambitionen om en historisk objektivitet blev det primære mål. "..Bloss zeigen, wie es eigenlich gewesen ist," dvs. (Blot''blot vise hvordan det egentlig har været''. [[Caspar Paludan-Müller]]s værk ''Grevens Fejde, skildret efter trykte og utrykte Kilder i to bind (1853-1854)'' præsenterer den første sammenhængende redegørelse for et udsnit af [[Danmarks historie|Danmarkshistorien]], hvor der samtidig er en konsekvent kritik af den traditionelle fremstilling og udstrakt benyttelse af [[Arkiv|arkivalsk]] materiale. I [[Danmark]] anses [[Kristian Erslev]] for kildekritikkens indfører og fremmeste praktiker og teoretiker. Erslev var stærkt påvirket af Paludan-Müllers principper.{{Kilde mangler}}
 
[[Caspar Paludan-Müller]]s værk ''Grevens Fejde, skildret efter trykte og utrykte Kilder i to bind (1853-1854)'' præsenterer den første sammenhængende redegørelse for et udsnit af Danmarkshistorien, hvor der samtidig er en konsekvent kritik af den traditionelle fremstilling og udstrakt benyttelse af arkivalsk materiale. I [[Danmark]] anses [[Kristian Erslev]], der var stærkt påvirket af Paludan-Müllers principper for kildekritikkens indfører og fremmeste praktiker og teoretiker.
 
== Metode ==
Line 30 ⟶ 28:
 
=== Ægte og uægte kilder ===
I sin afhandling ''Erik Plovpennings Strid med Abel. Studier over ægte og uægte Kilder til Danmarks Historie'' fra 1890 skelner Erslev mellem begreberne ægte og uægte kilder og belysningen af [[Erik Plovpenning|Erik Plovpennings]] strid med Abel lægger Erslev kun vægt på samtidige [[Krønike|krøniker]] og årbøger om emnet: Til belysning af historiske hændelser tillægger Erslev de kilder, der er tættest på begivenheden, størst vægt, og disse er dermed i kategorien "ægte kilder".<ref>Erslev (1890), kapitel 1.</ref> Uægte kilder er derimod forskellige konstruktioner baseret på et utroværdigt kildegrundlag, eller konstruktioner, hvor ophavsmændene gør sig skyldig i historeforfalskning ved brug af synteser.{{Kilde mangler}} Erslevs opfattelse anfægtes imidlertid af mange nyere historieteoretikere, bl.a. med den påstand, at det er problemstillingen, der afgør, om en kilde er brugbar. Ægthed må afgøres på et bredere grundlag. En kilde er således principielt ægte, hvis den er [[autencitet|autentisk]].<ref> Jf. [[Karl Popper]]s falsifikationsprincip.</ref> Selv om den er ægte, er den dog ikke nødvendigvis gyldig. Fx er en underskreven kontrakt mellem to parter ægte, hvis underskrifterne er autentiske. Kontrakten er dog kun gyldig, hvis den ikke er i strid med [[Lov (jura)|lovgivning]] eller andre regelsæt, der regulerer det område, kontrakten omhandler.▼
Kristian Erslevs brug af begreberne ægte og uægte kilder fremtræder i hans afhandling fra 1890: ''Erik Plovpennings Strid med Abel. Studier over ægte og uægte Kilder til Danmarks Historie''
 
I sin belysning af Erik Plovpennings strid med Abel lægger Erslev kun vægt på samtidige krøniker og årbøger om emnet: Til belysning af historiske hændelser tillægger Erslev de kilder, der er tættest på begivenheden, størst vægt, og disse er dermed i kategorien "ægte kilder".<ref>Erslev (1890), kapitel 1.</ref>
 
Uægte kilder er derimod forskellige konstruktioner baseret på et utroværdigt kildegrundlag, eller konstruktioner, hvor ophavsmændene gør sig skyldig i historeforfalskning ved brug af synteser. Som ved at konkludere, at en begivenhed skete kl 12.30, hvis kildegrundlaget giver to modstridende svar enten kl. 12.00 eller kl. 13.00.
 
▲Erslevs opfattelse anfægtes imidlertid af mange nyere historieteoretikere, bl.a. med den påstand, at det er problemstillingen, der afgør, om en kilde er brugbar. Ægthed må afgøres på et bredere grundlag. En kilde er således principielt ægte, hvis den er [[autencitet|autentisk]].<ref> Jf. [[Karl Popper]]s falsifikationsprincip.</ref> Selv om den er ægte, er den dog ikke nødvendigvis gyldig. Fx er en underskreven kontrakt mellem to parter ægte, hvis underskrifterne er autentiske. Kontrakten er dog kun gyldig, hvis den ikke er i strid med [[Lov (jura)|lovgivning]] eller andre regelsæt, der regulerer det område, kontrakten omhandler.
 
=== Levn over for beretning ===
Det er afgørende i seriøs forskning, at skelne mellem kilder, der er tæt på den begivenhed, man undersøger, og dem, der er fjernt fra den i tid og rum. Kilder kaldes "levn", når de er opstået som en del af den begivenhed, der undersøges. Kilder, der ikke er part i begivenheden, men alligevel giver oplysninger om den, kaldes "beretninger". En og samme kilde kan altså godt være "beretning", når den bruges som kilde til den ene begivenhed, mens den er "levn" i forhold til den anden. Et levn er på latin Otimatius
 
=== Primære over for sekundære kilder ===
Den primære kilde er altid den blandt de bevarede kilder, som er først i forhold til emnet. De ofte mange sekundære kilder læggerbygger sig op ad denpå primære kildekilder. Det kan fx være i form af afskrifter, uddrag eller referater. Den primære kilde kan både være en 1.- og en 2.- håndskilde. Sekundære kilder er produceret efter den primære kilde, men det er historikerens spørgsmål, der afgør, om den enkelte kilde er primær eller sekundær kilde.
 
=== Objektivitet over for subjektivitet ===
Endelig må historikeren forholde sig til den situation, kilden er opstået i: Har kildens forfatter haft mod, mulighed og vilje til at skildre begivenheden, som den foregik, eller kan forfatteren have haft gode grunde til at udelade, misforstå, forskønne, bortforklare eller lyve i kilden? Er forfatteren til kilden part i sagen eller udenforstående betragter af den? Disse spørgsmål bidrager til at fastlægge ophavssituationen.¨
¨
 
=== Indre og ydre kildekritik ===
Line 53 ⟶ 44:
 
==== Beretningsslutning ====
Hvem lavede kilden: Havde han/hun en speciel grund til at gøre det? Kan det have påvirket kilden? Hvad var formålet, og havde ophavsmanden kompetence til at fortælle om sagsforløbet (førstehåndsberetning eller referat)? Hvornår blev kilden skabt? Hvor lang tid efter begivenheden er den opstået (tidsmæssig afstand)? Hvilken situation blev kilden skabt i eller er den stykket sammen af bidder, som stammer fra forskellige situationer? Hvem er kilden rettet til, dvs. hvad var kildens publikum?
Hvornår blev kilden skabt?: Hvor lang tid efter begivenheden er den opstået (tidsmæssig afstand)? Hvilken situation blev kilden skabt i, eller er den stykket sammen af bidder, som stammer fra forskellige situationer?
Hvem er kilden rettet til? Sammenligning med andre kilder.
 
==== Levnslutninger ====
Hvilken række tekniske, praktiske og teoretiske handlinger danner baggrunden for, at kilden blev skabt? Hvordan var ophavssituationen?
Hvordan var ophavssituationen? eller: hvilket sæt normer, idealer og tanker i samfundet danner kildens situation?
 
=== Udsagnsevne over for udsagnskraft ===
Her drejer det sig om en samlet vurdering af kildens, dvs. kildeforfatterens, mulighed for at vide noget om begivenheden set i forhold til, hvor fyldigt et materiale, kilden tilbyder om begivenheden. Når alle disse forhold er undersøgt, kan man vægte kildens udsagn.
 
Når alle disse forhold er undersøgt, kan man vægte kildens udsagn.
*Det er ikke sikkert, at kilden kan godtages eller afvises i sin helhed. Dele af den kan være primære, mens andre er sekundære. Dele af den kan være levn, mens resten er en beretning. Og dele af den kan være nøgtern objektive, mens andre dele er mere eller mindre fordrejede og upålidelige.
*Det er ikke sikkert, at kilden har været forstået rigtigt, da man bedømte den tidligere. Den kan være opstået et helt andet sted, i en helt anden sammenhæng og med en helt anden forfatter, end det man troede. Kilden kan vise sig at være forkert skrevet af, forkert oversat eller forkert fortolket, da den tidligere blev vurderet. Og kilden kan – midt i al sin bestræbelse på at omskrive begivenheden – afsløre hidtil oversete, men så at sige "undertekstlige" sandheder, eller den kan vise sig at være ironisk ment og derved bringe de stik modsatte oplysninger ind i billedet.
Line 70 ⟶ 56:
 
== Det funktionelle kildebegreb ==
Inden for de seneste år er det blevet almindeligt at behandle kilderne efter det såkaldte ''funktionelle kildebegreb''. DetIfølge det funktionelle kildebegreb er egentligdet enproblemstillingen, [[hermeneutik|hermeneutisk]]som spiralafgør materialets relevans. Det vil sige, hvorat udgangspunktetalle kilder kan bruges (er historikerensfunktionelle) evneafhængigt tilaf, athvilke spørgespørgsmål vi stiller til dem. En kilde er ikke Bevægelsennoget i forskningensig erselv, da:for Spørgsmålden →er svarkun →noget, nyehvis spørgsmålman spørger den →om osvnoget. HvertSpørgsmålet svarer ikke, om et billede er (elleren kangod være)historisk kilde, men hvad billedet er en hypotesegod kilde til. Kildekritikken er blevet en lære om argumentationsfærdighed, hvor historiediskussionen drejer sig om at finde de (u)holdbare [[Argument|argumenter]].
Ifølge det funktionelle kildebegreb er det kun problemstillingen, som afgør materialets relevans. Det vil sige, at alle kilder kan bruges (er funktionelle) afhængigt af, hvilke spørgsmål vi stiller til dem. En kilde er ikke noget i sig selv, for den er kun noget, hvis man spørger den om noget. Spørgsmålet er ikke, om et billede er en god historisk kilde, men hvad billedet er en god kilde til.
 
På baggrund af andres spørgsmål og svar formulerer man med mellemrum en teori (en verificerbar/falsificerbar [[hypotese]]). Samtidig skal vigtige krav opfyldes:
 
*Insisteren på, at spiralen skal styres ved at fastholde en balance mellem [[objektivitet]] og [[subjektivitet]].
*Indsigt i, at den historiske erkendelse sker i samtale med et erkendende objekt (kildens ophavsmand).
*Søgen mod at være så objektiv som muligt.
*Vilje til at erkende så meget som muligt.
 
Kildekritikken er blevet en lære om argumentationsfærdighed, hvor historiediskussionen drejer sig om at finde de (u)holdbare argumenter.
 
== Eksempler på anvendt kildekritik ==
;Objektivitet over for holdning
*[[Gregor af Tours]]
*[[Adam af Bremen]]
;Ophavssituationen
*[[Vinlandskortet]], som formentlig er et falskneri, og som derfor ikke kan bruges som beretning.
;Tolkning af [[arkæologi]]ske fund
*[[Trelleborg (cirkelborg)]]
 
== Noter ==
Line 97 ⟶ 64:
* Ankersborg, Vibeke (2007). ''Kildekritik i et samfundsvidenskabeligt perspektiv''. Forlaget Samfundslitteratur
* Erslev, Kristian (1926). ''Historisk Teknik. Den Historiske Undersøgelse Fremstillet i Sine Grundlinie''r. Anden udgave, Tiende oplag. (1 udgave udkom 1911). Genoptrykt i 1987.
* Nevers, Jeppe (2005). ''Kildekritikkens begrebshistorie - En undersøgelse af historiefagets metodelære''. UniversityOdense: ofSyddansk Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 301Universitetsforlag.
* Olden-Jørgensen, Sebastian (1998). ''Til Kilderne: Introduktion til Historisk Kildekritik''. København: Gads Forlag. ISBN 978-87-12-03778-1.
* Kristensen, Bent Egaa (2007). ''Historisk Metode: En Indføring I Historieforskningens Grundlæggende Principper''. København: Hans Reitzel. ISBN 978-87-412-5045-8.
 
== Eksterne henvisninger ==
*[http://www.studieportalen.dk/Video/Hvad-er-kilder-og-kildekritik-13-87.aspx studieportalen.dk]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ffo/ffo_1990_29-PDF/ffo_1990_29_101417.pdf Axel Bolvig: "»Med passende ændringer«. Historisk metode i fokus" (''Fund og Forskning'', Bind XXIX; 1990)]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0015-PDF/ho_nrk_0015_74654.pdf Harry Christensen: "Erslev, positivismen og syntesen" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 15; 1983)]
Line 112 ⟶ 78:
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_13rk_0005-PDF/hto_13rk_0005_78714.pdf E. Ladewig Petersen: "Omkring Erik Arup: Struktur og grænser i moderne dansk historieforskning (ca. 1885-1955)" (''Historisk Tidsskrift'', 13. række, Bind 5; 1978)]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0006-PDF/hto_11rk_0006_80498.pdf Niels Skyum-Nielsen: "Om første og anden rangs kilder. En replik" (''Historisk Tidsskrift'', 11. række, Bind 6; 1960)]
*[http://www.historie-nu.dk/Forskningsportal/Erslev.pdf Historisk Teknik] – introduktionsartikel til Kr. Erslevs ''Historisk Teknik''
*[http://www.kildeskriftselskabet.dk Kildeskriftselskabet] Hjemmeside for ''Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie'', som Erslev var medstifter af.
 
{{Generelle betragtninger}}
 
{{Historie}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kildekritik"