Kildekritik: Forskelle mellem versioner

Kildekritik, der er en central del i [[Historie|historiefaget]], er en [[videnskabelig metode]], når forskeren vægter [[kilde (historievidenskab)|kilders]] troværdighed i forhold til den begivenhed eller det fænomen, forskeren ønsker belyse. I de seneste 20 år er betegnelsen "kildeanalyse" hyppigere anvendt, idet det strengt taget ikke er kilden, men analysen af kilden og dens baggrund, der udsættes for kritik.{{Kildekilde mangler|dato=september 2016}} De vigtigste metodiske principper drejer sig om at identificere, vurdere og fortolke kilder og drage konklusioner herfra.<ref>[http://historiskmetode.hansreitzel.dk/ '' Bent Egaa Kristensen'': Historisk metode]</ref>

Kildekritik opstod den moderne [[historie (videnskab)|historievidenskab]] i [[Tyskland]] i midten af det [[19. århundrede]] inspireret af positivismen og udviklingen i de andre videnskaber, især [[naturvidenskab]]erne. Som foregangsmand regnes historikeren og teologen [[Leopold von Ranke]], der med sit værk ''Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber'' fra [[1824]] indledte en epoke, hvor ambitionen om en historisk objektivitet blev det primære mål. "..Bloss zeigen, wie es eigenlich gewesen ist," dvs. ''blot vise hvordan det egentlig har været''. [[Caspar Paludan-Müller]]s værk ''Grevens Fejde, skildret efter trykte og utrykte Kilder i to bind (1853-1854)'' præsenterer den første sammenhængende redegørelse for et udsnit af [[Danmarks historie|Danmarkshistorien]], hvor der samtidig er en konsekvent kritik af den traditionelle fremstilling og udstrakt benyttelse af [[Arkiv|arkivalsk]] materiale. I [[Danmark]] anses [[Kristian Erslev]] for kildekritikkens indfører og fremmeste praktiker og teoretiker. Erslev var stærkt påvirket af Paludan-Müllers principper.{{Kildekilde mangler|dato=september 2016}}

I sin afhandling ''Erik Plovpennings Strid med Abel. Studier over ægte og uægte Kilder til Danmarks Historie'' fra 1890 skelner Erslev mellem begreberne ægte og uægte kilder og belysningen af [[Erik Plovpenning|Erik Plovpennings]] strid med Abel lægger Erslev kun vægt på samtidige [[Krønike|krøniker]] og årbøger om emnet: Til belysning af historiske hændelser tillægger Erslev de kilder, der er tættest på begivenheden, størst vægt, og disse er dermed i kategorien "ægte kilder".<ref>Erslev (1890), kapitel 1.</ref> Uægte kilder er derimod forskellige konstruktioner baseret på et utroværdigt kildegrundlag, eller konstruktioner, hvor ophavsmændene gør sig skyldig i historeforfalskning ved brug af synteser.{{Kildekilde mangler|dato=september 2016}} Erslevs opfattelse anfægtes imidlertid af mange nyere historieteoretikere, bl.a. med den påstand, at det er problemstillingen, der afgør, om en kilde er brugbar. Ægthed må afgøres på et bredere grundlag. En kilde er således principielt ægte, hvis den er [[autencitet|autentisk]].<ref>Jf. [[Karl Popper]]s falsifikationsprincip.</ref> Selv om den er ægte, er den dog ikke nødvendigvis gyldig. Fx er en underskreven kontrakt mellem to parter ægte, hvis underskrifterne er autentiske. Kontrakten er dog kun gyldig, hvis den ikke er i strid med [[Lov (jura)|lovgivning]] eller andre regelsæt, der regulerer det område, kontrakten omhandler.