Slaget om Als: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 47:
 
== Overgangen ==
Ved preussernes overgang til Als natten mellem 28.-29. Juni nåede "Rolf Krake" overgangsstedet i mundingen af [[Als SundAlssund]] (Snogbæk Hage-Arnkilsøre), ved tretiden umiddelbart efter at den første overgang havde fundet sted. Fra denne position beskød og standsede skibet overførselen af tropper over Als SundAlssund. Efter 3/4 times forløb vurderede kaptajnen at kampene trak længere sydover, og valgte derfor at sejle bort for at bistå ved rømningen af øen. Bortset fra masterne havde skibet takket være pansringen ikke lidt overlast af den heftige beskydning fra land, som det havde været udsat for. Skibet forsvandt og landsætningen kunne uhindret fortsætte Om bord var man imidlertid uvidende om de virkelige forhold under Kampen i land og uden Forbindelse eller aftaler med de kommanderende officerer i Land. Preussernes store transportmateriel og den halve time, de havde haft til overførselen, før "Rolf Krake" kom til stede, bevirkede, at kaptajnen troede, at en betydelig Styrke var overført. Da nu krigslarmen tilmed trak syd på, troede han, det danske forsvar var nedkæmpet, og bestemte sig til at følge et andet punkt af instruksen og returnere til Augustenborg Fjord, og landsætningen kunne uhindret fortsætte Derpå begav "Rolff Krake" sig nord om Als til Høruphav for at assistere ved troppeudskibningen efter tilbagetoget til halvøen [[Kegnæs]].
 
Før overgangen kom der ikke et forudgående artilleribombardement. Så stille som det var muligt begynder klokken to efter midnat den første angrebsbølge, med 2.500 preussiske soldater med 166 både og 20 ponton-færger Overgangen over Als SundAlssund fra Sottrupskov og [[Sandbjerg (Sundeved)|Sandbjerg]] til [[Arnkil]] på Als. De danske forposter blev gruppevis omringet og taget til fange efter kamp og det lykkedes kun for et mindre antal soldater at flygte sydpå. De relevante danske kanonstillinger beskød som hovedregel overgangen og de fremrykkede tropper indtil disse nåede frem til den pågældende kanon, hvorefter besætningen overgav sig eller blev nedkæmpet. De cirka 700 mand danske tropper i stillingerne overfor blev hurtigt nedkæmpet og et [[brohoved]] blev dannet i løbet af den første halve time. Inden for den første time var 4-5000 mand overført. I reserve står 17.500 til de næste angrebsbølger. Da de nærmste større danske styrker når frem til angriberne, udvikler der sig en del hårde kampe omkring landsbyen Kær. Forsvaret af [[Als]] var for svagt og for dårligt organiseret.
 
Klokken halvfire fortsatte den preussiske fremrykning over Rønhave, hvor 175 mand blev taget til fange, til det nordvestlige hjørne af Kær, hvor godt 100 mand tilfangetoges. Efter at de preussisk-østrigske tropper var trængt frem til en linje nogenlunde svarende til Kær bygade kom de danske modangreb, i form af 18. regiment, som stødte frem imod nord på tre forskellige veje, dels ud af Nørremarks vejen langs med Augustenborg Fjord. I Kær by stødte danskerne på hård modstand. De var først i stand til at trænge temmelig langt frem, men blev derpå kastet tilbage under hårde kampe fra hus til hus. Ved Kær Vestermark led de danske styrker det afgørende nederlag i 1864-krigen og klokken 5.30 opgav danskerne forsvaret af øen og trak sig under stadig kamp tilbage til halvøen [[Kegnæs]]. Herfra udskibedes tropperne i løbet af de næste dage, og den 1. juli forlod den sidste danske soldat Als.
Linje 64:
De danske soldater, der faldt under Slaget om Als, blev begravet af lokalbefolkningen, efterhånden som de blev fundet på markerne. Derfor er der så mange grave på [[Kær Halvø]] i modsætning til Dybbøl, hvor der er få, store fællesgrave. Gravene er blevet passet af lokalbefolkningen siden 1864. Den største krigergrav med 64 faldne soldater ligger bag den tidligere herregård Rønhave ved [[Hestehave (Ulkebøl Sogn)|Hestehave]]. Særlig i 1930’erne blev der rejst mange mindesten på Arnkil for de faldne i 1864.
 
I [[1872]] indviedes syd for Arnkilsøre ud til Als SundAlssund det preussiske mindesmærke for Slaget på Als den 29. juni 1864. Mindesmærket blev i juni [[1945]] sprængt i luften. Gerningsmændene var sandsynligvis tidligere [[frihedskæmper]]e.
== Galleri ==
<gallery widths="200px">