Alfastråling: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
[[Fil:Alpha Decay.svg|200px|thumb|Illustration af et grundstofs atomkernes [[alfahenfald]] efter udsendelse af en [[Helium-4]]-atomkerne (Helium<sub>4</sub><sup>2+</sup>).]]
'''Alfastråling''' er en form for [[partikelstråling]], der er kraftig [[ioniserende stråling|ioniserende]] og med ringesvag indtrængningsevne. Alfastråling har en fart på ca 19.000 km/s.
 
Alfastrålingen er i realiteten Helium-[[atomkerne]]r (He<sup>2+</sup>), der udsendes under [[alfahenfald]] af radioaktive kerner som f.eks. [[uran]] og [[radium]]. Helium er i sig selv ikke radioaktivt, men den høje hastighed ved henfaldet skaber radioaktivitet. Strålingen blev opdaget af [[Ernest Rutherford]] i [[1899]], og han brugte disse til at påvise [[atomkerne]]n i [[1911]].
 
Da den er kraftig ioniserende, er det nemt at beskytte sig mod alfastråling uden for kroppen. Blot et stykke papir, nogle centimeters luft eller de yderste lag af huden er nok til at stoppe dem. På den anden side er det den farligste form for [[radioaktiv stråling]] hvis den kommer ind i kroppen, hvor den vil afsætte sin energi direkte i de indre organer.
 
De fleste [[røgalarm]]er indeholder en lille smule af alfa-kildenalfakilden [[americium-241]].
 
== Se også ==