Filip 4. af Frankrig: Forskelle mellem versioner

Han var søn af [[Filip 3. af Frankrig|Filip 3.]], og i hans regeringstid skete mange vigtige begivenheder i Frankrig. Hans ægteskab med [[Johanna 1. af Navarra]] bragte landskabet [[Champagne (provins)|Champagne]] ind under den franske krone.

Efter en kortvarig krig med [[England]] kastede Filip sig over [[Flandern]], som han på trods af et forsmædeligt nederlag i [[1302]] senere kunne gøre til fransk område.

Kongemagtens position blev ændret under Filip 4. Han benyttede sig af rådgivere, der ikke kom fra højadelen, men fra borgerskabet og derfor var helt afhængige af ham. Der begyndte at tegne sig et mønster, som langt senere skulle blive til [[enevælde]].

Hermed havde Filip også lagt op til konflikt med kirken, hvis institution han ville have lagt ind under sig på bekostning af pavestolen. Han kom i åben konflikt med [[pave [[BonifaciusBonifatius 8.]], der svarede igen med bullen[[bulle]]n "''[[Unam Sanctam]]"''. Efter Bonifacius`' død flyttede den nye pave [[Benedictpave Benedikt 11.]] til [[Avignon]], hvad der naturligvis var ensbetydende med en stærk fransk indflydelse på paveembedet.

Året efter i [[1307]] indledte han en forfølgelse af [[Tempelherreorden]]en, sandsynligvis fristet af ordenens store rigdomme. Kongen udnyttede rygter om hemmelige udskejelser blandt tempelherrerne, og den medgørlige pave i Avignon gav i [[1312]] sit samtykke til ordenens opløsning. Kongen lod i [[1314]] to af lederne lide båldøden. [[Johannitterordenen]] overtog tempelherrernes godser, mens kongen inddrog al deres rørlige ejendom, et rigt bytte. Ironisk nok døde både Filip og Pave[[pave Clemens V5.]] samme år.