Forskel mellem versioner af "Blitz"

1.176 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
Diverse tilføjelser - mest om studieflash
m (robot Tilføjer: cs:Blesk (fotografie))
(Diverse tilføjelser - mest om studieflash)
 
De tidligste former for blitz bestod af en lille bunke [[magnesium]]pulver, der blev antændt. Senere kom små éngangspærer, der bestod af en magnesiumbrændtråd i en [[ilt]]amtosfære, til. Det store fremskridt opstod, da man opfandt den elektroniske blitz, der kan affyres tusindvis af gange og som får energi fra batterier.
 
Til studiebrug kan man få stativmonterede flashenheder som er en del større og kraftigere end enheder til kameramontering. Studieflash kan fås i talrige udformninger og har et bredt tilbehørprogram som kan tilfredsstille meget varierede belysningsbehov. Normalt har en studieflash også indbygget et svagere, fast lys - et såkaldt modelleringslys - som kan bruges til at vurdere virkingen af en lyssætning uden at skulle udløse selve blitzpæren.
 
==Specifikationer==
Lysstyrken fra en givenalmindelig kamera-blitz angives med et [[ledetal]]; for små indbyggede blitzenheder ligger ledetallet ofte på 10-15 (ISO100/1m) og for de større løse enheder ligger det typisk på 40-55. Det krævede før i tiden lidt omregning at indstille lysstyrken og [[blænde]]n korrekt så det passede til filmen og afstanden. Med moderne kameraer foregår lysmåling og indstilling fuldautomatisk så det i dag, paradoksalt nok, kun er de mere avancerede enheder man kan kontrollere manuelt. Studieflash bliver normalt ikke angivet med et ledetal, da de varierende opstillinger gør, at der ikke er nogen simpel sammenhæng mellem lysstyrke og blænde, som ledetallet ellers er baseret på. I stedet opgiver man lysstyrken ved den optagne [[energi]] målt i [[Joule]].
 
Det bliver også normalt anført hvor stor en vinkel en given blitz vil oplyse, og det skal hænge sammen med [[brændvidde]]n for det [[objektiv (linse)|objektiv]] man bruger. Moderne blitzenheder indeholder nogle gange et fokuseringssystem som automatisk koncentrerer lyset i et område som passer til det anvendte objektiv.
 
Blitzlysets [[farvetemperatur]] er også relevant at kende, men i praksis er den næsten altid tilpasset dagslys (typisk omkring 5500 [[Kelvin|K]]). Det er værd at være opmærksom på i situationer hvor man har andre belysningskilder med andre farvetemperaturer, idet den blandede belysning vil blive ganske tydelig på billedet. Man kan eventuelt justere blitzens farvetemperatur ved at montere et farvefilter.
Det bliver også normalt anført hvor stor en vinkel en given blitz vil oplyse, og det skal hænge sammen med [[brændvidde]]n for det [[objektiv (linse)|objektiv]] man bruger. Moderne blitzenheder indeholder nogle gange et fokuseringssystem som koncentrerer lyset i et område som passer til det anvendte objektiv.
 
==Synkronisering==
[[billede:EOS_305D_Hot-Shoe.jpg|thumb|right|200px|En blitzsko på et kamera]]
For at gøre gavn skal blitzlyset synkoniseres med lukkeren. I kameraer med indbygget blitz gårer detstyringen af sig selvindbygget, men hvis man har mere komplicerede lyssætninger som indvolverer flere blitzenheder eller udstyr fra forskellige fabrikater kræver synkroniseringen til tider overvejelse.
 
De ældre magnesiumpærer havde en anden udløsningsprofil hvor det kunne tage 1/10 til 1/5 s før lyset nåede sin største styrke og kameraets synkroniseringsmekanisme var da tilpasset den ventetid. Da den elektroniske blitz kom frem blev affyringen langt hurtigere og mere præcis, men det betød at kameraer i en overgangsperiode skulle kunne omskiftes for at få synkroniseringen til at passe til begge typer.
 
Ved moderne kameraer - specielt [[spejlreflekskamera]]er som bruger [[spaltelukker]]e - opstår det problem at den korteste [[lukkertid]] der kan bruges sammen med flashen bliver begrænset af lukkermekanismens hastighed. Når lukkertiden bliver meget kort (f.eks. kortere 1/200 s) bliver hele billedet ikke eksponeret på en gang, men i stedet i et forløb hvor en smal spalteåbning kører ned over filmen. Hvis en blitz udløses i den situation vil man kun få belyst den lille del af filmen som da tilfældigvis ligger under spalteåbningen. For at rette op på det har mange blitzsystemer en ''højhastighedssynkronisering'' som i stedet for ét glimt giver en række glimt i en hurtig serie. Disse udladninger er så tilpasset spaltelukkeren så hver udladning passer med at spalten har bevæget sig et stykke frem og hele billedet bliver derfor ensartet belyst.
 
Synkroniseringen foretages i praksis efter to principper: Elektrisk eller optisk. Når man bruger kameraets blitzsko er det en elektrisk forbindelse og der findes tilbehør i form af forlængerledninger og fordelerstik som gør det muligt at sammenkoble flere enheder og at bruge dem på afstand. Den optiske synkronisering bruges ofte ved brug af såkaldte ''slaveblitz'' som bruges som supplerende blitzenheder. De har et elektronisk "øje" og affyrer i det øjeblik de registrerer hovedblitzens lysglimt.
745

redigeringer