Muammar Gaddafi: Forskelle mellem versioner

|udmærkelser = Orden af den Jugoslaviske Stjerne ([[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]])<br />Orden af det Gode Håb ([[Sydafrika]])

Gaddafi harhavde otte børn. Den ældste søn er Muhammad Gaddafi, som er leder af den libyske-olympiske komite og ejer alle telekommunikationsfirmaer i Libyen.

Den tredje søn, Al-Saadi Gaddafi, ervar leder af den libyske fodboldunion. Har har tjent sin formue i olieindustrien og som filmproducent.

Den fjerde søn, Mutasim-Billah Gaddafi (1974-2011), var [[oberstløjtnant]] i den libyske hær. Angiveligt efter at have forsøgt et kup mod sin far, flygtede han til Egypten. Efter at Gaddafi tilgav ham, kom han tilbage og blev sikkerhedsrådgiver og anfører for en militærenhed.

Den femte søn, Hannibal Gaddafi, er kendt for flere private skandaler. Han blev blandt andet i juli 2008 anholdt for at have begået vold i Schweiz.

Muammar al-Gaddafi harhavde endvidere to sønner – Saif al-Arab (født 1982-2011) og Khamis Gaddafi (født 1983-2011).

=== Fra 1969'erne ===

Gaddafi fik magten, da han som leder af en gruppe [[officer]]er begik [[statskup]] mod det pro-[[vestlig]]e [[monarki]] [[1. september]] [[1969]]. Før dagen var omme havde de afsat kongen, som var under medicinsk behandling i Tyrkiet og sat kongens nevø Sayyid Hasan ar-Rida al-Mahdi as-Sanussi, i husarrest, afskaffet monarkiet og erklæret den nye ''Libyske [[Araber|Arabiske]] [[Republik]]''. Gaddafi blev herefter Libyens [[de facto]]-[[præsident]], men han antog ingen højere formel titel – hverken militær eller politisk – end ''[[oberst]]''. I stedet påstår han, at Libyen »regeres af folket«. I officielle dokumenter kaldes han for »[[Revolution (politik)|revolutionens]] leder og guidevejleder«.

Gaddafi ervar især inspireret af den [[Egypten|egyptiske]] [[præsident]] [[Gamal Abdel Nasser]] ([[1918]]-[[1970]]), som ligeledes ved et [[militærkup]] tog magten i Egypten i [[1952]]. Gaddafis politiske ideologier ervar [[islam]]isk [[socialisme]], panarabisk nationalisme og hans selvopfundne begreb [[Jamahiriyya]] (»''Massernes Stat''«), der ervar den officielle betegnelse for Libyens [[statsform]].

1975 offentliggjorde Gaddafi den såkaldte Grønne bog, hvor ihvori han beskriver sine politiske mål, der lænerlænede sig tilop ad den islamiske socialisme.

Gaddafi støttede [[Uganda]]s diktator [[Idi Amin]], og da [[tanzania]]nske tropper væltede Idi Amin i 1979, havde Gaddafi sendt 2.-3.000 libyske soldater til Uganda, for at beskytte ham.

Internationalt harhavde Gaddafi længe været en kontroversiel person; f.eks. menes han at have stået bag bombeattentatet på diskotek La Belle i Berlin den 5. april 1986. USAsUSA's præsident [[Ronald Reagan]] gav Gaddafi skylden, og hævnede attentatet ved at lade den amerikanske flåde sænke to libyske krigsskibe. Derefter gav Reagan ordre til at bombe Tripoli og Benghazi: Under [[Operation El Dorado Canyon]] bombede amerikanske [[kampfly]] den 15. april 1986 Tripoli, hvormed 36 civilister blev dræbt, derunder Gaddafis adoptivdatter. Denne adoptivdatter blev dog først adopteret af Gaddafi efter sin død ifølge journalister, der undersøgte sagen. Gaddafi menes også at have beordret sprængningen af et [[PanAm]]-fly over byen [[Lockerbie]] i [[Skotland]] i [[1988]] og et DC-10 fra [[Union de Transports Aériens|UTA]] over [[Niger]]s ørken i 1989.

Fra midt-halvfemserne harhavde han imidlertid i stigende grad forsøgt at ændre sit dårlige renommé. F.eks. harstøttede han støttet en fredelig løsning af den [[israel]]sk-[[Palæstina|palæstinensiske]] konflikt og han har købtkøbte en fodboldklub i Italien.

I februar 1996 mislykkedes et bombeattentat på Gaddafis eskorte. Han blev ikke såret, men i stedet døde flere af dem, der fulgte ham. For at slippe for FN's sanktioner og den amerikanske handelsembargo på grund af La Belle (1986), Pan Am Flight 103 over Lockerbie (1988) og UTA Flight 772 over Niger (1989), oprettede Gaddafi i 1999 fonden ''Gaddafi International Foundation for Charity Associations'' (GIFCA) på 2,7 milliarder dollars til ofrenes familier, dog uden at påtage sig ansvaret. Han udleverede også attentatmændene Abdul Baset Ali al-Megrahi og Al-Amin Khalifa Fhimah til en domstol i Holland. Sidstnævnte blev dog frifundet af retten.

I år 2000 medvirkede Gaddafi i gidseldramaet på den [[Filippinerne|filippinske]] ø Jolo. 2003 bekendtgjorde Gaddafi, at Libyen havde udviklet masseødelæggelsesvåben, men at han var parat til at opgive programmet. Siden den tid harforbedrede Gaddafis forhold til Vesten forbedret sig. I marts 2004 besøgte [[Tony Blair]] Libyen og afbrød dermed den lange isolation af landet. I september 2006 på 37. årsdagen for hans magtovertagelse opfordrede Gaddafi i en tale til, at regimets politiske modstandere burde dræbes. Efter henrettelsen af den irakiske diktator [[Saddam Hussein]] den 30. december 2006 beordrede Gaddafi landet til at holde landesorg i tre dage.

Gaddafis søn, [[Hannibal Gaddafi]], har flere gange været i mediernes søgelys i Europa. Flere gange har han været arresteret.<ref>[http://www.b.dk/verden/libyere-rasere-efter-anholdelse-af-gaddafi Libyere rasere efter anholdelse af Gaddafi – Verden<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Også datteren [[Aisja al-Gaddafi]] har i europæisk retssal råbt »Øje for øje, tand for tand. Den, der har begyndt, har handlet forkert.« i den retssag, der i juli 2008 kørerkørte mod broderen i Geneve.<ref>[http://www.b.dk/verden/gaddafi-soen-udloeser-international-krise Gaddafi-søn udløser international krise]</ref>

I oktober 2008 besluttede hanGaddafi at trække alle Libyens interesser ud af Schweiz <ref>[http://www.b.dk/verden/libyen-traekker-milliarder-ud-af-schweiz Libyen trækker milliarder ud af Schweiz]</ref>, dette uden godkendelse i nogen demokratisk forsamling.

I februar 2011 begyndte et [[Oprøret i Libyen 2011|oprør i Libyen]], der forsøgte at vælte Gaddafis regime. Flere steder i landet og flere større byer blev overtaget af oprørerne. Der var flere store demonstrationer mod regimet på Den Grønne Plads i Tripoli,<ref>{{cite news |url=https://www.information.dk/telegram/2011/08/rebeller-overtager-central-plads-tripoli |title=Rebeller overtager central plads i Tripoli |work=information.dk |date=22. august 2011 |accessdate=4. august 2016}}</ref>, og i forbindelse med dette brød det østlige Libyen fra Gaddafis diktatur, og mange lande harsendte sendt flykampfly til Libyen i en NATO-ledet operation. <ref>[http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-37589283:%C3%B8stlige-libyen-bryder-med-gaddafi.html Østlige Libyen bryder med Gaddafi – TV 2 Nyhederne<!-- Bot genereret titel -->]</ref>