Gustav Stresemann: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kemp (diskussion | bidrag) m Enkelt rettelse |
|||
Linje 37:
Stresemann blev født i [[Berlin]] i [[1878]] som søn af ølhandler Ernst Stresemann. Han kom fra middelklassen og studerede [[filosofi]] og [[litteratur]] ved universiteterne i Berlin og [[Leipzig]]. Han tog doktorgraden i økonomi i [[1900]] med en afhandling om Berlins ølindustri. Han var også talsmand for studentforeningen ''Neogermania''.
I [[1903]] giftede han sig med [[Käte Stresemann|Käthe Kleefeld]], datter af en jødisk industrimand fra Berlin; de fik sønnerne [[Wolfgang Stresemann|Wolfgang]] og Joachim Stresemann. Samme år begyndte hans politiske karriere. Han blev medlem af [[Nationalliberale Partei]] og tre år senere valgt til byrådet i Dresden. I 1907 blev han valgt til [[Rigsdagen]], hvor han med enkelte korte afbrydelser sad resten af livet. Stresemann tilhørte i begyndelsen venstrefløjen i det nationalliberale parti, men blev i løbet af 1. verdenskrig stadig mere højreorienteret og var en af de rigsdagsmedlemmer, som foreslog den uindskrænkede
Selv om partiet – og det mere direkte konservative tyske [[Deutschnationale Volkspartei|nationale folkeparti]] – blev betragtet som en del af den "nationale opposition" mod Weimarrepublikken, særligt på grund af det ambivalente forhold til [[Freikorps|frikorpsene]] og [[Kappkuppet]] i [[1920]], prøvede Stresemann i stadig større grad at samarbejde med partier fra centrum og venstre. En af grundene til det var det politiske attentat på udenrigsminister [[Walther Rathenau]], som gik Stresemann stærkt på. 13. august 1923 blev han midt i ruhrkrisen udnævnt til kansler for en stor koalitionsregering.
Linje 45:
Som udenrigsminister nåede Stresemann meget, særligt underskrivelsen af [[Locarno-traktaten]] fra [[1925]], som gjorde Tyskland til medlem af Folkeforbundet med fast plads i Sikkerhedsrådet. Det var en anerkendelse for landets stormagtsstatus. Desuden forhandlede han [[Rapallotraktaten]] fra [[1926]] og [[Youngplanen]] fra [[1929]] og reducerede de krigsskadeerstatninger, som Versaillestraktaten pålagde Tyskland. I sin tid som udenrigsminister nåede Stresemann til at acceptere republikken, som han først havde afvist. Han udviklede også et personligt venskab med [[Aristide Briand]].
Stresemann er anset som en af de vigtigste ledere af Tyskland i mellemkrigstiden. Han var en af de første, som talte om europæisk økonomisk integration. Stresemann fik [[Nobels fredspris]] sammen med Aristide Briand og [[Austen Chamberlain]] for 1925 og 1926. Han døde af et hjerteanfald den [[3. oktober]] [[1929]], 51 år gammel.
== Første kabinet: August – oktober 1923 ==
| |||