Versionen fra 5. aug. 2016, 22:55 redigér HrDansk (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 597 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. okt. 2016, 15:55 redigér fjern redigering HrDansk (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 597 edits Opfattende omarbejdning Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig2\|Historie (flertydig)}} [[Fil:Kristianerslev.jpg\|thumb\|[[Kristian Erslev]] i 1922. Erslev var en hovedperson i professionali-seringen af historiefaget i Danmark.]] ~~{{Portal\|Historie\|- en temamæssig indgang til de historiske artikler}}~~ '''Historie''' henviser enten til (1) det der skete i fortiden eller (2) forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs. historie''skrivning''. Der skelnes ofte mellem [[historisk tid]] og [[forhistorisk tid]]. Historisk tid er den tid, hvor man har skriftlige [[Kildekritik\|kilder]] fra og forhistorisk tid er fra tiden før skriftsproget. Fortiden udforskes derfor af [[Arkæologi\|arkæologer]] i stedet for [[Historiker\|historikere]]. Historiefaget er i vid udstrækning en del af det [[humaniora\|humanistiske]] vidensområde, men indeholder også vigtige [[Samfundsvidenskab\|samfundsvidenskabelige]] elementer. Det videnskabelige stofområde ''historie'' drejer sig altså om udforskning af begivenheder, udviklingsforløb, motivationer og årsagssammenhænge, som er en del af fortiden. '''Historie''' bruges ofte som en generel betegnelse for noget, der er sket i fortiden, som f.eks. "[[jordens historie\|jordens geologiske historie]]". Ordet ''historie'' stammer fra det [[Græsk (sprog)\|græske]] ord ''historia'', der betyder ''viden''. Når man studerer historie, menes der dog som oftest "menneskets historie", dvs. studiet af det, mennesker har lavet gennem tiden. == Historiefagets oprindelse == ~~== Historievidenskab ==~~ [[Herodot]] og [[Thukydid]] opfattes normalt som de to grundlæggere af historiefaget i den [[Oldtidens Grækenland\|græske oldtid]].{{sfn\|Østergård\|2015\|p=181-182}} Med Thykudids værk om [[Peloponnesiske Krig\|den peloponnesiske krig]] opstår også fokuset på [[Udenrigspolitik\|udenrigspolitikkens]] historie, som er en af historiefagets traditionelle fokusområder.{{sfn\|Floto\|1985\|p=232}} Herodot, der allerede af romeren Cicero blev udnævnt til "historiens fader",{{sfn\|Østergård\|2015\|p=181}} søgte derimond i værket ''Historia'' (da: undersøgelse) at finde frem til, hvordan en lille koalition af græske bystater kunne besejre datidens stormagt Perserriget ved søslaget Salamis ved Athen. I modsætning til moderne historievidenskab gik Herodot dog ud fra, at guderne greb direkte ind i begivenhederne.{{sfn\|Østergård\|2015\|p=181}} Historiefaget er en del af det [[humaniora\|humanistiske]] vidensområde, og er et fag, der beskæftiger sig med begreber som [[forståelse]] og [[fortolkning]] (se [[hermeneutik]]). Videnskabelig [[sandhed]] inden for disse fag kan ikke måles og vejes, men historiske [[hypotese]]r kan eventuelt [[falsifikation\|afkræftes]] ved, at det lykkes finde ny viden (se [[Karl Popper]]). == Grundlæggelsen og udviklingen af det moderne historiefag == Det videnskabelige stofområde, ''historie'', drejer sig altså om udforskning af begivenheder, udviklingsforløb, motivationer og årsagssammenhænge, som er en del af fortiden. For at kunne nå frem til viden om disse fortidige forhold må man benytte sig af alt tilgængeligt: fortidens bygninger, redskaber, meddelelser og kulturelle frembringelser af enhver art, som endnu er bevaret. Disse spor kaldes "kilder". Det moderne historiefag opstår i sin tidligste form i løbet af 1700-tallet,{{sfn\|Floto\|1985\|p=13}} men det er først med isærhistorikeren og teologen [[Leopold von Ranke]], at historiefaget bliver professionaliseret, hvilket sker i slutningen af [[19. århundrede\|1800-tallet]], i forbindelsen med at historiefaget - i lighed med andre videnskabelige discipliner - får skabt sig en faglig "infrastruktur" med universitetsuddannelser, forskningsinstitutioner og [[Videnskabeligt tidsskrift\|videnskabelige tidsskrifter]].{{sfn\|Floto\|1985\|p=14}} Samtidig hermed bliver fagets metode, der er kendt som [[kildekritik]], udviklet. Kildekritikken var inspireret af [[Positivisme\|positivismen]] og udviklingen i de andre videnskaber, især [[naturvidenskab]]erne. Også her regnes [[Leopold von Ranke\|Ranke]] for en foregangsmand. Han indledte med sit værk ''Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber'' (1824) en epoke, hvor ambitionen om en historisk objektivitet blev det primære mål. Ambitioner var, at "...bloss zeigen, wie es eigenlich gewesen ist," dvs. ''blot vise hvordan det egentlig har været''. [[Caspar Paludan-Müller]]s værk ''Grevens Fejde, skildret efter trykte og utrykte Kilder i to bind (1853-1854)'' præsenterer den første sammenhængende redegørelse for et udsnit af [[Danmarks historie\|Danmarkshistorien]], hvor der samtidig er en konsekvent kritik af den traditionelle fremstilling og udstrakt benyttelse af [[Arkiv\|arkivalsk]] materiale. I [[Danmark]] anses [[Kristian Erslev]] for kildekritikkens indfører og fremmeste praktiker og teoretiker. I lang tid var det den [[Politisk historie\|politiske historie]], der var mest fremherskende i historieforskningen. Fokus var på [[Stat\|staternes]] interne stridigheder eller på samfundsudviklingen med udgangspunkt fx i det [[Parlament\|parlamentariske]] arbejde, men efter [[2. verdenskrig\|anden verdenskrig]] kom blev historiefaget udvidet til at undersøge flere aspekter af fortiden. Her kom især [[Socialhistorie\|socialhistoriens]] arbejde med at undersøge forskellige samfundsgruppers [[levevilkår]] til at spille en vigtig rolle. Også [[Den sproglige vending]], der var en af det [[20. århundrede\|20. århundredes]] vigtigste [[Filosofi\|filosofiske]] nybrud, kom til at påvirke historiefaget. Ifølge visse tænkere har fokuset i [[Filosofiens historie\|filosofihistorien]] gået fra et fokus på [[ontologi]], for senere (med bl.a. [[Immanuel Kant\|Kants]] værker) at gå over mod en [[Erkendelsesteori\|erkendelsesteoretisk]] orientering for så i det 20. århundrede at fokusere på sproget.{{sfn\|Watson\|1993\|p=5-9}} Denne såkaldte "sproglige vending" kom til at påvirke historiefaget gennem diskussioner omkring [[postmodernisme]], hvor en skeptiker som Hayden White fx fremførte idéen om, at historiske narrativer er formet på samme måde som [[Litteratur\|litterære]] fortællinger, hvilket for ham betyder, at historiske fremstillinger er beslægtet mere med [[skønlitteratur]] end [[videnskab]]. White bruger bl.a. begrebet ''emplotment'' for at signalere, at historikere angiveligt udvælger historiske begivenheder og så lægger disse fakta ind i fortællinger (''plots''), som har forskellig karakter. For White betyder dette, at den historiske forklaringskraft, som disse narrativer kan siges at have, kommer fra, at de bruger en bestemt narrativ form, mere end det er fordi, at fortællingerne på nogen måde refererer til virkeligheden.{{sfn\|White\|2001\|p=376}} Den sproglige vending kom også til at påvirke historiefaget gennem den såkaldte [[begrebshistorie]], der undersøger forskellige begrebers udviklinger over lange tidsperioder. Især [[Reinhart Koselleck\|Reinhart Kosellecks]] navn er i dag synonymt med begrebshistorien. Senere er fx [[Mikrohistorie\|mikrohistorien]] kommet til som en vigtig udvikling af historiefaget. [[Historiker]]e bruger mange typer af kilder, inklusive nedskrevne kilder, interview ([[mundtlig historie]]), efterladenskaber, monumenter og andre [[arkæologi]]ske vidnesbyrd. Disse kilder underkastes en meget grundig [[kildekritik]], som dels søger at filtrere det fra, som bare er afskrift af noget andet, dels undersøger og begrunder de enkelte kilders ''evne'' og ''kraft'' til at sige noget om de forhold, man ønsker oplysninger om. == Litteratur == Historikernes indfaldsvinkler til forståelsen af fortiden skifter med de samfund, de befinder sig i, og derfor skal "historien omskrives i hver generation". Disse skift og omskrivninger er i sig selv genstand for historisk forskning, sådan at historieskrivningen har sin egen historie ([[historiografi]]). * [[H.P. Clausen\|Clausen]], [[H.P. Clausen\|H.P.]] (1963) ''Hvad er historie.'' København: Berlingske Forlag. * [[Inga Floto\|Floto, Inga]] (1985) ''Historie''. København: [[Museum Tusculanums Forlag\|Museum Tusculanum]]. Historieformidling er enhver form for fremstilling af arbejdet med faget historie, enten som ''afhandling'' eller ''fortælling'' ([[Narrativt]]). Første fremstillingsform er typisk forbundet med ''fagintern'' formidling, mens anden form ofte bliver brugt i ''fagekstern'' formidling. * Kjeldstadli, Knut (2001) ''Fortiden er ikke hvad den har været''. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. * Kristensen, Bent Egaa (2007) ''Historisk metode''. København: [[Hans Reitzels Forlag]]. ~~== Tidsopfattelser ==~~ * White, Hayden (2001) "Historical Emplotment and the Problem of Truth" i ''The History and Narrative Reader'' (red. Geoffrey Roberts). New York: [[Routledge]]. ~~{{Uddybende\|kronologi}}~~ * Watson, Walter (1993) ''The Architectonics of Meaning: Foundations of the New Pluralism''. Chicago: The University of Chicago Press. ~~=== Lineær tidsopfattelse ===~~ * [[Uffe Østergaard\|Østergård, Uffe]] (2015) "Historiefaget mellem samfundsvidenskab og kulturvidenskab" i ''Kampen om disciplinerne'' (red. David Budtz Pedersen, [[Frederik Stjernfelt\|Frederik Stjernfeldt]] og [[Simo Køppe]]). København: [[Hans Reitzels Forlag]]. Studiet af fortiden er fuldstændigt afhængigt af, hvordan man betragter [[tid]]en som dimension. Den umiddelbare opfattelse er den, at tiden er ''lineær'', dvs. at den er begyndt engang, og at den vil fortsætte på samme måde til et vist punkt eller ind i evigheden. Dette er den gængse, vestlige forståelse af tiden. ~~=== Cirkulær tidsopfattelse ===~~ En anden opfattelse af tid skaber en forestilling om altings genkomst, dvs. at tiden er cirkulær, og at det én gang skete vil gentages igen og igen. Denne opfattelse findes hos mange ikke-europæiske kulturer, men også hos mange af de alternative bevægelser i den vestlige verden. [[Oswald Spengler]] har i nyere tid fremsat en cyklisk historieopfattelse. ~~=== Dialektisk tidsopfattelse ===~~ I en variant af den lineære tidsopfattelse ser man tiden som noget, der følger en spiralformet bevægelse, dvs. at tiden er begyndt engang, men at dens forløb hele tiden ændrer retning i en skrueformet bølgebevægelse. Dette syn ses klarest hos [[Hegel]] og hans efterfølgere. ~~=== Parallelle universer ===~~ I nyere tid har man forsøgt at gennemtænke muligheden af tidsforløb, som forgrener sig. Set fra det foreløbige slutpunkt i enhver af forgreningerne vil udviklingen se lineær (eller eventuelt dialektisk) ud. Det skyldes, at hver gren er uden kendskab til de alternative grenes eksistens. På den måde vil der opstå et uendeligt antal – mere eller mindre ensartede – parallelle universer med hver deres sæt af historiske kilder. Dette kaldes ofte [[kontrafaktisk historie]]. Man finder denne opfattelse beskrevet i mange værker inden for [[science fiction]]-genren. Se også [[Jorge Luis Borges\|Borges']] novelle: ''Haven med stier, der deler sig''. ~~== Opdeling af historien ==~~ ~~Her er nogle forskellige måder at dele historie op på:~~ ~~=== En geografisk opdeling ===~~ * [[Danmarks historie]] * [[Færøernes historie]] * [[Grønlands historie]] * [[Afrikas historie]] * [[Amerikas historie]] * [[Asiens historie]] * [[Europas historie]] * [[Australiens historie]] * [[Antarktikas historie]] ~~=== Historien som en tidslinje ===~~ * [[Årtusinder]] * [[Århundreder]] * [[Årtier]] ~~=== Den menneskelige historie deles traditionelt op i forskellige perioder ===~~ * [[Forhistorisk tid]] [[Ældre stenalder]] [[Yngre stenalder]] [[Bronzealder]] [[Jernalder]] ** [[Vikingetid]] * [[Historisk tid]] [[Middelalderen]] [[Renæssancen]] [[Nyere tid (historisk periode)\|Nyere tid]] [[Nyeste tid]] ** [[Samtid]] * ([[Stilperiode]]) ~~=== Øvrige historiske opdelinger ===~~ * [[Landbrugets historie]] * [[Søfartens historie]] * [[Håndværkets historie]] * [[Industrihistorie]] * [[Uddannelsens historie]] * [[Opdragelsens historie]] * [[Kirkehistorie]] * [[Kunsthistorie]] * [[Musikhistorie]] * [[Filosofiens historie]] * [[Idéhistorie]] * [[Religionshistorie]] * [[Lokalhistorie]] * [[Lægevidenskabens historie]] * [[Personalhistorie]] * [[Retshistorie]] * [[Militær historie]] * [[Politisk historie]] ~~== Se også ==~~ * [[Kongerækken]] * Listen over [[Danske sagnkonger\|sagnkonger]] * [[Danmarks statsministre]] fra [[1848]] * [[Danmarkshistoriens personer]] * [[Liste over krige]] * [[Stilperiode]] * [[Forskning]] ~~== Eksterne henvisninger ==~~ * [http://www.worldhistory-poster.com/ worldhistory-poster.com: Giant World History Timeline Chart – Scientific Timeline of Human Evolution, Culture and Knowledge] Over 60.000 years of art, technology and religion. Over 6000 years of literature, art, world religion, philosophy, science, music and political facts. * [[Andrey Korotayev\|Korotayev A.]], [http://urss.ru/cgi-bin/db.pl?lang=en&blang=en&page=Book&list=14&id=37484 Malkov A., Khaltourina D. ''Introduction to Social Macrodynamics: Secular Cycles and Millennial Trends.''] Moscow: URSS, 2006. ISBN 5-484-00559-0 . ~~{{autoritetsdata}}~~ = Referencer = {{Reflist}} {{Historie}}

Historie: Forskelle mellem versioner