Apostolo Zeno: Forskelle mellem versioner

Zeno var en [[historisk]] og [[litteraturhistorisk]] forsker af rang. Han stod i forbindelse med udenlandske videnskabelige storheder og udgav 1710—33 ''Giornale de' letterati d'ltalia'' (i alt 40 bind). Men ved siden heraf dyrkede han ivrig poesien og havde sin specialitet i [[opera]]tekster; han ansås for tidens bedste [[librettist]] på [[opera seria]]s område, før [[Metastasio]] optrådte, og hans ''melodrammi'' sattes i musik af [[Johann Adolph Hasse|Hasse]] og andre yndlingskomponister. Det var da også hans berømmelse som tekstdigter, der bragte kejser [[Karl 6. (Tysk-romerske rige)|Karl VI]] til at kalde ham til [[Wien]] som hofpoet og [[historiograf]] 1718. Zeno, der nylig forgæves havde ansøgt om en stilling ved [[San Marco]]s [[bibliotek]], modtog tilbudet, nåede derhen efter en besværlig rejse og opholdt sig der til 1728, da han af [[helbred]]shensyn vendte tilbage til Venedig. Under opholdet i Wien skrev han endnu flere operaer samt en snes [[oratorier]] (''Azioni sacre''). I sine sidste leveår var han beskæftiget med lærde studier og arbejder. Allerede tidligere var udkommet ''Compendio del vocabolario della Crusca'' (Venezia 1705) og ''Istorici delle cose veneziane'' (10 bind, sammesteds 1718—1722); [[Posthum|efter hans død]] udkom en kommenteret udgave af [[Giusto Fontanini]]s ''Biblioteca dell' eloquenza italiana'' (2 bind, sammesteds 1753), ''Dissertazioni Vossiane'' om de af [[Gerhard Johann Vossius]] omtalte italienske historieskrivere, der har skrevet på [[latin]] (2 bind, Venedig 1752—1753), ''Compendio della storia della repubblica veneziana'' (sammesteds 1774) og en interessant samling ''Lettere'' (bedste udgave ved [[Morelli]], 6 bind, Venezia 1785), ''Opere drammatiche'', først Venedig 1744 (10 bind), senere [[Torino]] 1755 (12 bind) og flere udgaver.