Kemisk forbindelse: Forskelle mellem versioner

139 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
Omformuleret afsnit og eksempel med natriumchlorid
m (Jeg har bidraget med ny information til artiklen.)
(Omformuleret afsnit og eksempel med natriumchlorid)
De simpleste kemiske forbindelser er to-atomige molekyler som f.eks. [[kulilte|CO]]. Mere [[kompleks]]e forbindelser møder man for eksempel indenfor den [[organisk kemi|organiske kemi]] og [[biokemi]]en, hvor for eksempel [[protein]]er og [[DNA]] er meget store molekyler, som kan indeholde [[million]]er af atomer.
 
Når der er sketVed en Kemiskkemisk forbindelse, kan destofferne, nyeder stofferindgår, sammen have en helt ny egenskab, end de grundstofferhar dehver for sig. Et eksempel på det er sammensatte[[Natriumklorid|NaCl]], som består af. fx[[natrium]] og [[Klor|chlor]]. somNatrium ier siget selvmeget aggressivt og reaktionsvilligt metal, og chlor er en giftig luftartgas, sommen sammennår medde dettiltrækker aggressivehinanden metalvia [[Natrium]]elektriske kankræfter, dannedanner dende yderstdet fredligeganske forbindelsefredelige salt [[Natriumklorid|natriumchlorid]] (NaCl)i ogsådaglig tale kendt som bordsalt).
 
Nogle stoffer er mere tilbøjelige til at indgå i kemiske forbindelseforbindelser end andre. For eksempel indgår luftarterne helium, neon, argon, kryptonxenonkrypton, xenon og radon næsten aldrig i kemiske forbindelser. Disse luftarter bliver kaldt for inaktive gasser eller ædelgasser. .
 
== Eksterne links ==
14

redigeringer