Ludvig Holstein-Ledreborg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
BillyDK (diskussion | bidrag) infoboks indsat |
Pgroen (diskussion | bidrag) →Venstrepolitikeren: Rettet stavefejl Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp |
||
Linje 43:
== Venstrepolitikeren ==
Venstre indså til fulde, hvilken fremragende kraft det i Holstein havde erhvervet. Han blev snart en af de mest yndede talere ved de store folkemøder, fx [[20. maj]] [[1883]] i Lejre, og som debattør havde han ikke sin lige i Rigsdagen. Han var i besiddelse af en overordentlig naturlig veltalenhed, en sjælden hurtig og skarp opfattelsesevne og et polemisk talent, som forstod at smede våben for sit parti af enhver sag, og som i smidig vekslen lige let kunne sætte lidenskaben og latteren i bevægelse. Fra [[1876]] var Holstein blevet medlem af [[Finansudvalget]] og var [[1877]]-[[1890|90]] så godt som uafbrudt dettes ordfører. Det var i denne egenskab, han fra nu af vandt sine politiske laurbær. Situationen var jo i disse år som regel storpolitisk tilspidset, og det saglige var i Rigsdagens debatter oftest det ganske underordnede. Stærkt saglig interesseret var Holstein da også kun sjældent, medens netop de ejendommelige krav, som den daværende politiske situation stillede, lod hans særlige evner nå til deres højeste udfoldelse. Med alt det var den fremragende polemiker dog i de afgørende situationer som regel en kompromis'ets og overenskomstens mand. Dette førte ham til i 1877 sammen med [[Frede Bojsen]] at forberede og gennemføre Novemberforliget, ligesom han i de følgende år tilhørte den moderate gruppe inden for Venstre og var stærkt medvirkende ved det såkaldte »majforlig« [[1882]]. Senere, da Bojsen nærmede sig [[Christen Berg]], hvis politiske modsætning Holstein altid ville være, indtrådte der en tilnærmelse mellem denne og [[Viggo Hørup]], og det var da også navnlig fra disse to, den første genoptagelse af forhandlingspolitikken efter provisoriet [[1885]] udgik. Holstein blev i [[1884]]
[[Det Danske Venstre]], men nærmede sig alligevel Hørup og var ivrig for at tilspidse kampen, hvilket medførte en ny splittelse af Venstre 1885. Ligesom Hørup var Holstein stemt for gennem en tilnærmelse mellem Venstre og [[Landstinget]]s godsejere (»smørkrigen« [[1887]]-[[1888|88]]) at bringe [[forfatningskampen]] til afslutning. Hvad der imidlertid gjorde det meget vanskeligt for Holstein at opnå resultater af sin mæglende virksomhed, var, at polemikeren i ham ikke sjældent tog magten fra politikeren. Ofte kunne han ikke stå for fristelsen til
== Regeringsleder ==
|