Kollektiv trafik: Forskelle mellem versioner

{{henvisninger|dato=2016}}

'''Kollektiv trafik''' eller '''offentlig transport''' er betegnelser for samfærdselsformer, der har til formål at befordre et større antal passagerer ad gangen. Disse drives ofte enten af offentlige selskaber eller af private selskaber på kontrakt. I [[Danmark]] varetages kollektiv trafik/offentlig transport af [[staten]] (statens baner, overordnet planlægning), [[region]]erne (regional bustrafik og lokale [[privatbane]]r) og [[kommune]]rne (bybusser og anden bustrafik inden for kommunegrænsen).

 

== Typer af kollektiv trafik ==

 

 

=== Bytrafik ===

# ''Hurtig fremkommelighed mellem rejsens begyndelse og slutning''. For at sikre dette tilpasses den kolletive trafik i videst mulig omfang rejsebehovene. Disse kan fordeles på nærrejser og rejser over større afstande. For nærrejsernes vedkommende lægges vægten på ruteføringer, der kan kan betjene flest mulige rejsende. Sådanne [[linje (trafik)|ruteføringer]] kan blandt andet være mellem bolig og store arbejdspladssamlinger, boliger og indkøbs- og forretningscentre samt offentlige institutioner (fx uddannelsesinstitutioner og offentlige forvaltninger). Ruterne indrettes med forholdsvis mange stoppesteder med indbyrdes korte afstande, så at de rejsende kun har korte gangafstande fra bolig til påstigning og fra afstigning til rejsemål. For fjernrejsernes vedkommende er der ofte lagt hovedvægt på forholdsvis få stoppesteder med indbyrdes store afstande for at sikre en kort rejsetid. Fra sådanne forholdsvis centralt beliggende steder kan tilbydes ruteforbindelser i nærruter, der tilpasses fleksibelt.

# ''Enkle og overskuelige køreplaner''. Hovedvægten lægges ofte på faste rejsetider (fx faste minut-tal) med tilpasset frekvens (en gang i timen, hvert kvarter, hver 5. minut osv.). Desuden lægges vægt på enkle grafiske fremstillinger, der er lette at overskue og forstå.

# ''Enkelt billetsystem''. Tidligere var billetsystemer indrettet efter køb af en billet fra et givet afrejsested til et givet rejsemål på et givet tidspunkt. Dette system er nu suppleret med andre billetordninger, ikke mindst [[zonetakstsystem|zonebilletter]] og [[klippekort]], der kan anvendes efter påstempling inden for et givet område (antal zoner fra rejsens startsted) og i et givet tidsrum (fx en time, to timer, en given dato). Fordelene for den, der forbereder sin rejse, er åbenlyse: vedkommende kan gøre en kortere eller længere rejse, opfylde rejsens formål (fx indkøb eller besøg) og vende tilbage med samme billet, idet zoneordningen giver fri mulighed for at skifte fra et rejsemiddel til et andet (fx fra tog til bus). [[Rejsekortet|Systemet kan endda omfatte hele landet]].

# ''Fleksible rejsemuligheder''. Dette er delvist omtalt under zonebilletsystemet. Dertil kommer, at [[Busterminal|stoppesteder for ulige rejsemuligheder]] (ulige tog, buslinjer m.v.) samles i tilknytning til hinanden, hvorved [[Omstigningsbillet|omstigning]] gøres lettere. Ved indbyrdes sammenpassede køreplaner sikres, at den rejsende kun har korte ventetider ved disse skift. Der indrettes i tilknytning til større stoppesteder (jernbanestationer) cykelparkering, langtidsparkering, steder for kortvarig af- og påstigning (kaldet "Kiss and ride"), og visse tog giver mulighed for at medtage cykel.

== Litteratur ==

 

* NU A 1978:16D: ''Trafik i Nordiske Byer. Et fremtidsstudium med særlig vægt på den kollektive trafik i mellemstore Byer''; Nordiska ämbetsmannakomittén för transportfrågor, Nordiska ministerrådets sekretariat, Oslo 1978; ISBN 91-7052-485-8

 

* [http://www.arrivatog.dk/ Arriva]

* [http://www.trafikstyrelsen.dk/ Trafikstyrelsen]

 

[[Kategori:Kollektiv trafik| ]]