Historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
HrDansk (diskussion | bidrag) m korrektur |
Ramloser (diskussion | bidrag) m lidt småret - sproglig forbistret sætning søget løst |
||
Linje 2:
[[Fil:Kristianerslev.jpg|thumb|[[Kristian Erslev]] i 1922. Erslev var en hovedperson i professionali-seringen af historiefaget i Danmark.]]'''Historie''' henviser enten til (1) det der skete i fortiden eller (2) forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs. historie''skrivning''. Der skelnes ofte mellem [[historisk tid]] og [[forhistorisk tid]]. Historisk tid er den tid, hvor man har skriftlige [[Kildekritik|kilder]] fra og forhistorisk tid er fra tiden før skriftsproget. Forhistorisk tid udforskes derfor af [[Arkæologi|arkæologer]] i stedet for [[Historiker|historikere]]. Historiefaget, der i vid udstrækning er en del af det [[humaniora|humanistiske]] vidensområde, men som også indeholder vigtige [[Samfundsvidenskab|samfundsvidenskabelige]] elementer, drejer sig således ofte at udforske af begivenheder, udviklingsforløb, motivationer og årsagssammenhænge i fortiden.
== Historiefagets oprindelse ==
[[Herodot]] og [[Thukydid]] opfattes normalt som de to grundlæggere af historiefaget i den [[Oldtidens Grækenland|græske oldtid]].{{sfn|Østergård|2015|p=181-182}} Med Thykudids værk om [[Peloponnesiske Krig|den peloponnesiske krig]] etableres [[Udenrigspolitik|udenrigspolitikkens]] historie som et af historiefagets traditionelle fokusområder.{{sfn|Floto|1985|p=232}} Herodot, der allerede af romeren [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]] blev udnævnt til "historiens fader",{{sfn|Østergård|2015|p=181}} søgte
== Grundlæggelsen og udviklingen af det moderne historiefag ==
Det moderne historiefag opstår i sin tidligste form i løbet af 1700-tallet,{{sfn|Floto|1985|p=13}} men det er først i slutningen af [[19. århundrede|1800-tallet]] med historikeren og teologen [[Leopold von Ranke]], at historiefaget bliver professionaliseret, hvilket sker i forbindelse med, at historiefaget - i lighed med andre videnskabelige discipliner - får skabt sig en faglig "infrastruktur" med [[Universitet|universitetsuddannelser]], forskningsinstitutioner og [[Videnskabeligt tidsskrift|videnskabelige tidsskrifter]].{{sfn|Floto|1985|p=14}} Samtidig hermed bliver fagets metode, der er kendt som [[kildekritik]], udviklet. Kildekritikken var inspireret af [[Positivisme|positivismen]] og udviklingen i de andre videnskaber, især [[naturvidenskab]]erne. Også her regnes [[Leopold von Ranke|Ranke]] for en foregangsmand. Han indledte med sit værk ''Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber'' (1824) en epoke, hvor ambitionen om en historisk objektivitet blev det primære mål. Ambitioner var, at "...bloss zeigen, wie es eigenlich gewesen ist," dvs. ''blot vise hvordan det egentlig har været''. [[Caspar Paludan-Müller]]s værk ''Grevens Fejde, skildret efter trykte og utrykte Kilder i to bind (1853-1854)'' præsenterer den første sammenhængende redegørelse for et udsnit af [[Danmarks historie|Danmarkshistorien]], hvor der samtidig er en konsekvent kritik af den traditionelle fremstilling og udstrakt benyttelse af [[Arkiv|arkivalsk]] materiale. Caspar Paludan-Müller anvendte de kildekritiske principper, der hørte til Rankes og Niebuhrs historisme.<ref name="sax">[http://saxo.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpublications%2Fcaspar-paludanmuller--zur-fruhen-rankerezeption-in-danemark(a05f93a0-aeee-11dc-bee9-02004c4f4f50).html Saxo:Instituttet:''Caspar Paludan-Müller - Zur frühen Ranke-Rezeption in Dänemark] </ref> Hans elev, [[Kristian Erslev]], kritiserede senere i sin karriere Paludan-Müllers ''[[historisme|historistiske]]'' udgangspunkt og udarbejdede de principper for historieforskning, som har givet ham ry for at være kildekritikkens første repræsentant i Danmark og dens fremmeste praktiker og teoretiker.{{Sfn|Kristensen|2007|p=19}}
I lang tid var det den [[Politisk historie|politiske historie]], der var mest fremherskende i historieforskningen. Fokus var på [[Stat|staternes]] interne stridigheder eller på samfundsudviklingen med udgangspunkt fx i det [[Parlament|parlamentariske]] arbejde, men efter [[2. verdenskrig|anden verdenskrig]] kom blev historiefaget udvidet til at undersøge flere aspekter af fortiden. Her kom især [[Socialhistorie|socialhistoriens]] arbejde med at undersøge forskellige samfundsgruppers [[levevilkår]] til at spille en vigtig rolle. [[Den sproglige vending]], der var en af det [[20. århundrede|20. århundredes]] vigtigste [[Filosofi|filosofiske]] nybrud, kom også til at påvirke historiefaget. Ifølge
[[Karl Popper]] fremhævede, at videnskabelig [[sandhed]]
== Litteratur ==
|