Versionen fra 18. aug. 2016, 21:09 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: fjern 0 i bredde_sek og længde_sek ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. okt. 2016, 06:11 redigér fjern redigering Bornsommer (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 12.109 edits opdaterer folketal fra estisk wiki Gå til næste forskel →
Linje 19: \|år = Omkring 1000-tallet \|indbygtype1 = Indbyggertal \|indbyg1= ~~101~~93,~~297~~687 \|indbyg1år = ~~2004~~2016 \|indbyg1areal = 38.8 \|indbyg1tæthed = 2,~~610~~414 \|indbygtype2 = \|indbyg2= Linje 38: [[Fil:tartu university christmas.jpg\|thumb\|left\|Tartu Universitet ved juletid]] '''Tartu''' (svensk og tysk historisk ''Dorpat'') er med ~~101~~93 ~~297~~687 indbyggere (~~2004~~2016) på 38,8 kvadratkilometer [[Estland]]s næststørste by, grundlagt i [[1030]]. Tartu var et vigtig handelscentrum i middelalderen, og byen var medlem af [[Hanseforbundet]]. I modsætning til [[Tallinn]], som i dag er landets politiske og økonomiske [[hovedstad]], gælder Tartu som Estlands intellektuelle og kulturelle centrum. Frem til 1900-tallet havde den [[Tyske Orden]] stor indflydelse på [[kultur]], [[religion]], [[arkitektur]], [[uddannelse]] og [[politik]]. I 1500-tallet kom Tartu under [[Polen\|polsk]] herredømme og en [[Jesuiterordenen\|jesuitisk]] grammatikskole blev oprettet i 1583. Efter den svensk-polske krig i 1600-tallet blev byen svensk. I 1632 grundlagde den svenske konge [[Gustav 2. Adolf af Sverige\|Gustav 2. Adolf]] Tartus universitet. Blandt personalet og studenterne var mange af balttysk oprindelse. I 1721 blev byen [[Rusland\|russisk]]. Efter [[1. verdenskrig]] blev Tartu og hele Estland uafhængig. I 1940 blev Tartu besat af Rusland og først i 1991 blev Estland igen en uafhængig stat.

Tartu: Forskelle mellem versioner