[[Nordvestfyenske Jernbane]] ([[1911]]-[[1966|66]]) anlagde en [[jernbanestation|station]] midt i Langesø-skovene. Den lå 800 m nordøst for herregårdens hovedbygning og 400 m sydvest for den gamle [[Landevejskroer i Danmark|landevejskro]] ''"Kom-igen Kro''" ved [[Bredbjerg]], og ellers var der stort set ingen bebyggelse i nærheden. Men der blev kørt træ fra Langesø Station, og skovdistrikterne bekostede i [[1926]] en 1½ tons kran til læsning af kævler. Fra [[pinse]] til sensommer kørte der på søn- og helligdage udflugtstog fra [[Odense]] til Langesø, hvor odenseanerne kunne besøge skovene, søen og kroen. Langesøs blomsterløgpark, der eksisterede [[1958]]-[[1979|79]],<ref>[http://www.lexabc.dk/87/blomsterl%C3%B8gpark LexABC: blomsterløgpark]</ref> var kendt over hele Fyn og tiltrak mange besøgende. Banen lavedeudstedte kombibilletter til tog og park og kørte ofte særtog til parken med selskaber og foreninger, så der har været brug for det lange krydsningsspor på 198 m.<ref>Lars Viinholt-Nielsen: ''Nordvestfyenske Jernbane'', banebøger 2011 ISBN 9788791434310, s. 42 f.</ref>
Stationsbygningen er bevaret på Langesøvej 149. ''Langesøstien'' mellem Odense og Langesø følger så vidt muligt bane[[tracé]]et, men det er tilgroet og utilgængeligt fra Langesøvej ½ km mod øst gennem skoven, og først derefter følger stien banetracéet et par km til ''Sølykkeholm''sSølykkeholms indkørsel. Fra Langesøvej mod vest er banetracéet bevaret som sti eller skovvej godt 1 km til Idrætsvej i [[Morud]].
