Politik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) m lidt fernis |
Ramloser (diskussion | bidrag) prøver at rydde lidt op i rodede afsnit |
||
Linje 15:
Mange [[filosof]]fer, politiske tænkere og praktiserende politikere har givet deres syn på, hvordan politik opstår i et samfund, hvorfor politik er nødvendigt og hvori den politiske magt består. En væsentlig distinktion kan drages mellem, ''den klassiske skole'', der definerer "politik" som hovedsagelig udtryk for nationalstatslige interesser og den neoklassiske skole, der definerer politik som ”kampen om samfundsmæssige værdier”. Begrebet [[suverænitet]] er centralt for forståelsen af politik i statsligt regi og samspillet mellem stater i internationale relationer.
=== Alternative definitioner ===▼
Fagene [[statskundskab]] og [[politologi]] har udviklet en række definitioner og afgrænsninger, som benyttes bredt i lærebøger indenfor disse fag.<ref>fx i Christiansen & Nørgaard (2013), kapitel 1.</ref> [[Komparativ politik]] omfatter systematiske undersøgelser af politiske [[institution]]er, [[organisation]]er, processer og adfærd på lokalt, nationalt og international plan.
Andre definitioner er foreslået til at dække alternative synsvinkler på politik:▼
== Magt og politik ==
* Ordbogdefinitioner – for eksempel "kunsten og videnskaben at regere" <ref>[http://www.m-w.com/dictionary/politics Politics – Definition and More from the Free Merriam-Webster Dictionary<!-- Bot genereret titel -->]</ref>▼
En række teoretikere knytter begreberne ''[[magt]]'' og politik tæt sammen.
* Tekstbogsdefinitioner – for eksempel "konfliktløsningsproces, hvor støtte mobiliseres og vedligeholdes for kollektive projekter".<ref>Mark O. Dickerson og Thomas Flanagan: ''Introduction to Government & Politics: A Conceptual Approach''. Tredje udgave, 1990</ref>▼
*
* Teoritikere, som▼
** [[Harold Lasswell]], der definerede politik som "hvem får hvad, hvor, hvornår og hvordan."▼
** [[David Easton]], som definerede at "Politik er den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund"▼
** [[Erik Rasmussen]], som udviklede og udvidede David Eastons definition til at "Politik er fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund"▼
* Samt praktikere som:▼
** [[Mao Zedong]], som sagde at "Politik er krig uden blodsudgydelser, mens krig er politik med blodsudgydelser" ▼
** [[Otto von Bismarck]]s kryptiske bemærkning, "Politik er kunsten af opnåelighed" og "Politik ist die Kunst des Möglichen" / "Politik er det muliges kunst". ▼
** [[Olof Palme]] "Politik er at ville"▼
=== En naturlig tilstand ===▼
I 1651 publicerede [[Thomas Hobbes]] sit meget berømte værk, ''[[Leviathan]]'', i hvilket han foreslår en model for tidlig menneskelig udvikling som redegør for oprettelsen af regering. Hobbes beskriver en ideel [[naturlig tilstand]], i hvilken ethvert menneske har lige rettigheder til alle ressourcer i naturen og er frie til at bruge alle midler til at tilegne sig disse ressourcer. Han påstår, at en sådan tilstand medfører en "krig, hvor alle er mod alle" (''[[bellum omnium contra omnes]]''). Yderligere noterer han, at mennesker vil indgå i [[social kontrakt|sociale kontrakter]] og vil opgive visse rettigheder mod passende beskyttelse. Hobbes kom med en anden påstand: at løsningen på dette aggressionsproblem var en centraliseret, autoritær [[stat]], som han kaldte ''Leviathan''.▼
Hvor sociale samarbejder og [[dominanshierarki]]er er opstået før menneskelige samfund, så illustrerer Hobbes' model et rationale for oprettelsen af små, politiske samfund.▼
En anden teori, formuleret af [[biopolitik]] og baseret på evolution, er at politik er et makro-værktøj opfundet af mennesket til at organisere sig selv for at opnå fælles overlevelse for hele gruppen eller samfundet. I praksis formålet, begrundelsen og udførelsen af politik for at organisere og fremme overlevelse.▼
=== Tidlig historie og etymologi ===▼
[[V.G. Childe]] beskriver overgangen i menneskelige samfund, der skete omkring [[6. årtusinde f.Kr.]] som en urban revolution. En af fordelene ved denne nye form for civilisation var ikke-landbrugsrelaterede håndværk (såsom præster og advokater), skatter og nedskrivning, som alle kræver tætbeboede områder – [[bystat]]er.▼
Ordet ''politik'' er afledt af det græske ord ''politeia'' (πολιτεία), der igen er afledt af det græske ord for bystat, "[[polis]]". Begrebet er brugt helt tilbage i [[Platon]] og [[Aristoteles]]' tid.▼
Erhvervsmæssige, religiøse, akademiske og andre former for politiske samfund, især dem der er begrænsede af mangel på ressourcer, indeholder [[dominanshierarki]]er og derfor politik. Politik er traditionelt oftest studeret i forbindelse med regeringer og parlamenter.▼
Den tidligere form for regering er organiserede [[stamme (folk)|stammer]]. At de ældste regerede blev til monarki, og ledsaget af militære landvindinger, førte det til et [[feudalisme|feudalistisk]] system, hvor en enkelt familie dominerede de politiske affærer i en helt samfund. Monarkier har eksisteret i den ene eller anden form i de sidste 5 årtusinder.▼
▲=== Definitioner ===
▲* '''[[Politisk magt]]''' defineres af [[Max Weber]] som muligheden for at gennemtrumfe ens egen vilje overfor andre, mens [[Hannah Arendt]] konstaterer at "politisk magt svarer til den menneskelige evne til ikke blot reagere, men reagere i fællesskab."
* '''[[Autoritet]]''' er muligheden for at håndhæve love, kræve lydighed, at kommandere, at bestemme eller til at dømme.
* En '''[[regering]]''' er den enhed, der har autoriteten til at lave og håndhæve regler eller love.
Line 85 ⟶ 60:
==== Andre betragtninger ====
Ofte vil kombinerede former af de ovenstående opstå – især i transitionsperioder fra den ene form til den anden. For eksempel i transitionen fra [[Weimarrepublikken]] til [[Tredje rige|Det Tredje Rige]] i Tyskland, hvor nazistpartiet langsomt fjernede en række borgerrettighedsbeskyttende love i overgangen til et karismatisk styre omkring Hitler.
▲=== Alternative definitioner ===
▲Andre definitioner er foreslået til at dække alternative synsvinkler på politik:
▲* Ordbogdefinitioner – for eksempel "kunsten og videnskaben at regere" <ref>[http://www.m-w.com/dictionary/politics Politics – Definition and More from the Free Merriam-Webster Dictionary<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
▲* Tekstbogsdefinitioner – for eksempel "konfliktløsningsproces, hvor støtte mobiliseres og vedligeholdes for kollektive projekter".<ref>Mark O. Dickerson og Thomas Flanagan: ''Introduction to Government & Politics: A Conceptual Approach''. Tredje udgave, 1990</ref>
▲* Teoritikere, som
▲** [[Harold Lasswell]], der definerede politik som "hvem får hvad, hvor, hvornår og hvordan."
▲** [[David Easton]], som definerede at "Politik er den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund"
▲** [[Erik Rasmussen]], som udviklede og udvidede David Eastons definition til at "Politik er fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund"
▲* Samt praktikere som:
▲** [[Mao Zedong]], som sagde at "Politik er krig uden blodsudgydelser, mens krig er politik med blodsudgydelser"
▲** [[Otto von Bismarck]]s kryptiske bemærkning, "Politik er kunsten af opnåelighed" og "Politik ist die Kunst des Möglichen" / "Politik er det muliges kunst".
▲** [[Olof Palme]] "Politik er at ville"
▲=== En naturlig tilstand ===
▲I 1651 publicerede [[Thomas Hobbes]] sit meget berømte værk, ''[[Leviathan]]'', i hvilket han foreslår en model for tidlig menneskelig udvikling som redegør for oprettelsen af regering. Hobbes beskriver en ideel [[naturlig tilstand]], i hvilken ethvert menneske har lige rettigheder til alle ressourcer i naturen og er frie til at bruge alle midler til at tilegne sig disse ressourcer. Han påstår, at en sådan tilstand medfører en "krig, hvor alle er mod alle" (''[[bellum omnium contra omnes]]''). Yderligere noterer han, at mennesker vil indgå i [[social kontrakt|sociale kontrakter]] og vil opgive visse rettigheder mod passende beskyttelse. Hobbes kom med en anden påstand: at løsningen på dette aggressionsproblem var en centraliseret, autoritær [[stat]], som han kaldte ''Leviathan''.
▲Hvor sociale samarbejder og [[dominanshierarki]]er er opstået før menneskelige samfund, så illustrerer Hobbes' model et rationale for oprettelsen af små, politiske samfund.
▲En anden teori, formuleret af [[biopolitik]] og baseret på evolution, er at politik er et makro-værktøj opfundet af mennesket til at organisere sig selv for at opnå fælles overlevelse for hele gruppen eller samfundet. I praksis formålet, begrundelsen og udførelsen af politik for at organisere og fremme overlevelse.
▲=== Tidlig historie og etymologi ===
▲[[V.G. Childe]] beskriver overgangen i menneskelige samfund, der skete omkring [[6. årtusinde f.Kr.]] som en urban revolution. En af fordelene ved denne nye form for civilisation var ikke-landbrugsrelaterede håndværk (såsom præster og advokater), skatter og nedskrivning, som alle kræver tætbeboede områder – [[bystat]]er.
▲Ordet ''politik'' er afledt af det græske ord ''politeia'' (πολιτεία), der igen er afledt af det græske ord for bystat, "[[polis]]". Begrebet er brugt helt tilbage i [[Platon]] og [[Aristoteles]]' tid.
▲Erhvervsmæssige, religiøse, akademiske og andre former for politiske samfund, især dem der er begrænsede af mangel på ressourcer, indeholder [[dominanshierarki]]er og derfor politik. Politik er traditionelt oftest studeret i forbindelse med regeringer og parlamenter.
▲Den tidligere form for regering er organiserede [[stamme (folk)|stammer]]. At de ældste regerede blev til monarki, og ledsaget af militære landvindinger, førte det til et [[feudalisme|feudalistisk]] system, hvor en enkelt familie dominerede de politiske affærer i en helt samfund. Monarkier har eksisteret i den ene eller anden form i de sidste 5 årtusinder.
== National politik ==
| |||